Skæring-borgere kæmper for mere tryghed i trafikken

Initiativgruppe ønsker bedre infrastruktur i form af en tunnel eller gangbro ved Grenåvej.

Artiklens øverste billede
Leo Søndberg Thorsen (t.v.) og Anders Prior danner halvdelen af den initiativgruppe, der har sendt et åbent brev til alle byrådspolitikere i Aarhus for at få forbedret infrastrukturen i Skæring. Foto: Kim Skovrup Andersen.

Hvis man har befundet sig i krydset ved Skæring Havvej og Grenåvej, ved man godt, hvad de taler om, og det er en velkendt problemstilling, som Leo Søndberg Thorsen og Anders Prior nu tager hul på igen.

Et trafikkryds, der skærer lokalsamfundet i Skæring midt over, hvor der er kø og kaos i myldretiden og som er et helvede på jord for de bløde trafikanter, der skal krydse Grenåvej.

Leo Søndberg Thorsen og Anders Prior danner halvdelen af den initiativgruppe, som netop har skrevet og sendt et åbent brev til alle lokalpolitikere for at få forbedret infrastrukturen i Skæring og skabe mere tryghed i trafikken.

»Der har løbende været flere grupper for at gøre noget ved trafikken her i Skæring, men det har været spredt fægtning. Nu samler vi os mere og ser, om vi ikke kan komme en tak videre. Vi vil gerne have en tunnel eller en gangbro over Grenåvej,« forklarer Leo Søndberg Thorsen, der har boet i området øst for Grenåvej siden 1989, og han kender særdeles godt til nærved-ulykker og også en enkelt dødsulykke i krydset.

Han har også et ekstra incitament til at gøre noget ved problemet: Barnebarnet Carlo på halvandet år, og han er bosat på den anden side af Grenåvej.

»Hvis ikke jeg skal bruge hele min pensionisttilværelse på at komme over denne her vej, kunne jeg da godt bruge en tunnel eller en bro som hjælp,« siger Leo Søndberg Thorsen.

Hvis ikke jeg skal bruge hele min pensionisttilværelse på at komme over denne her vej, kunne jeg da godt bruge en tunnel eller en bro som hjælp

Leo Søndberg Thorsen, Skæring-borger

Anders Prior er tilflytter og har boet i et nybyggerkvarter i Skæring siden 2017.

»Helt konkret bliver der bygget mere og mere her i området med en masse udstykninger, hvor der kommer en masse børnefamilier til.«

Lokal opbakning

Initiativgruppen består af fire personer, og de har i et år arbejdet med at få en bedre infrastruktur og mere tryghed i trafikken, hvor de har fundet støtte i det lokale erhvervsliv, skoler og foreninger.

»Det skal ikke løbe ud i sandet nu. Vi skal have skabt en sammenhængskraft i Skæring, og nu hvor der netop er blevet dannet et fællesråd for første gang nogensinde, står vi stærkere,« siger Anders Prior.

Skærings nyetablerede fællesråd ser positivt på forslaget:

»Behovet for at infrastrukturen følger med udviklingen er et vigtigt område og emne for fællesrådet. Vi hilser alle gode forslag velkommen, og vi vil invitere initiativgruppen til dialog om forslaget. Behovet for sikkerhed ved Grenåvej stiger, hvis lokalområdet vokser, og der er flere, der søger til området,« siger David York, som er bestyrelsesmedlem i Skæring Fællesråd og ansvarlig for trafik- og infrastruktur.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.