Hørte du også de enorme brag? Borgere chokerede og utrygge

Østjyllands Politi kender ikke årsag til høje brag i og omkring Harlev.

Artiklens øverste billede
Kæmpe brag flænsede onsdag aften luften i og omkring Aarhus-bydel. Arkivfoto: Thomas Emil Sørensen, Ritzau Scanpix

Det var lige så det rystede i gulvene.

Flere enorme brag kunne om aftenen onsdag d. 3. november høres i Aarhus-bydelen Harlev og omegn.

Det fremgår af meget kommenteret opslag i den lokale facebookgruppe «8462 Harlev J«.

Bragene kunne ifølge kommentarer fra borgere, der bor i omegnen af Harlev, høres flere kilometer væk. De høje brag blev ifølge vidneberetninger akkompagneret af lysglimt.

»Første brag var højere end noget fyrværkeri, jeg nogensinde har hørt, og gulvet i huset rystede,« skriver en Harlev-borger i en kommentar i facebookgruppen.

Årsag uvis

I gruppen er der mange bud på, hvad der kan have forårsaget bragene, eksempelvis krysantemumbomber eller en hjemmeværnsøvelse. Det er dog endnu uvist, hvad de høje lyde reelt skyldtes.

Det første, og angiveligt højeste, brag lød omkring klokken 21.

Lokalavisen Aarhus har kontaktet Østjyllands Politi for at høre, om politiet kender noget til bragene. Ifølge pressemedarbejder Janni Lundager har politiet modtaget en enkelt anmeldelse i sagen. Den kom omkring klokken 21.40 onsdag d. 3. november.

Østjyllands Politi kan dog ikke umiddelbart løse mysteriet.

»Vi har ikke haft held til at finde ud af, hvad det gik ud på,« siger Janni Lundager.

Hvis du kender til årsagen til de høje brag, må du meget gerne skrive til sb@lokalavisen.dk.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen