Chokeret formand affejes af boligselskab: Beboere får ikke dyrere husleje eller stort lån efter nedrivninger

Beboere i Bispehaven bliver ikke økonomisk berørte af nedrivninger til flere hundrede millioner kroner, lover boligselskab.

Artiklens øverste billede
Alex Young Pedersen er med egne ord chokeret over, hvor lidt støtte beboerne i Bispehaven får fra resten af samfundet i forbindelse med nedrivning. Foto: Privat

Beboere i Bispehaven står hverken til huslejestigninger eller et stort lån som følge af gennemgribende nedrivninger i boligkomplekset.

Det garanterer boligselskabet Østjysk Bolig, der administrerer Bispehaven, og Landsbyggefonden over for Lokalavisen Aarhus.

Løfterne gives efter, at bestyrelsesformand for Afdeling 6 i Bispehaven, Alex Young Pedersen, i en henvendelse til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg beskriver, at beboerne kommer til at hæfte for et gigantisk lån i mange årtier frem.

750.000 kroner pr. lejlighed

Alex Young Pedersens henvendelse er sendt afsted i forbindelse med, at beboerne i Bispehaven den 30. november skal stemme ja eller nej til en helhedsplan, som Aarhus Kommune og Østjysk Bolig har udarbejdet.

Et »ja« på afstemningsblanketten er også en stemme for den finansiering af nedrivninger, som de to parter har lavet.

Ifølge Alex Young Pedersens beregninger vil beboere i seks blokke, omkring 310 boliger, som konsekvens af nedrivninger blive pålagt en regning på 425 millioner kroner, i gennemsnit 750.000 kroner pr. lejlighed.

Tallene blev præsenteret for beboerne på et orienteringsmøde, indkaldt af Østjysk Bolig, oplyser Alex Young Pedersen.

»Beløbet er så stort, at beboerne ikke engang kan betale de løbende omkostninger ved lånet. Derfor optages et yderligere lån på 16 millioner til såkaldt driftsstøtte for at dække afdelingens løbende omkostninger (...) Beboerne hæfter altså for et gigantisk lån mange årtier frem,« skriver han i henvendelsen til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg.

Ikke en krone

Ifølge Alex Young Pedersen, der også er talsmand for Almen Modstand i Bispehaven og Gellerup, vil den stigende husleje presse mange beboere med lav indkomst ud af deres lejligheder inden for få år.

Hvis man skal tro direktøren for Østjysk Bolig, Marianne Toft-Dallgaard, har beboerne i Bispehaven dog ingen grund til at bekymre sig i forhold til de lån, der optages, i forbindelse med nedrivninger og renovering.

»Langt hovedparten af beboerne får overhovedet ikke nogen huslejestigning. Ikke så meget som en krone. De kan være trygge ved det, vi fortæller om lånet, for vi har styr på det,« siger Marianne Toft-Dallgaard til Lokalavisen Aarhus.

Beboernes økonomiske tryghed skal ifølge Marianne Toft-Dallgaard findes i, at Landsbyggefonden understøtter det lån, beboerne skal optage.

»Holdes skadesløse«

Lokalavisen Aarhus har bedt sekretariatschef ved Landsbyggefonden, Birger R. Kristensen, forklare, hvordan beboerne kan låne flere hundrede millioner kroner uden, at lånet skal betales tilbage.

I en mail skriver han, at udgifterne til nedrivning med videre finansieres ved såkaldte LBF-støttede realkreditlån, lån med en løbetid på 30 år med offentlig garantistillelse.

»Beboerbetalingerne i de 30 år dækkes ved løbende driftsstøtte til afdelingen, blandt andet ved tilskud og driftslån. Driftslånene er rente- og afdragsfrie indtil videre. Når lån i afdelingen er færdigbetalte, indbetales beløb svarende til ydelser på oprindelig finansiering til boligorganisationens dispositionsfond. Disse penge tilhører boligorganisationen og anvendes blandt andet til at tilbagebetale tidligere modtagne driftslån. Der er således ingen del af huslejen eller beboernes opsparing i afdelingen, der påvirkes af nedrivninger.«

Ifølge formand for Folketingets Indenrigs- og Boligudvalget, Søren Egge Rasmussen (EL) er det vigtigt, at beboere i Bispehaven »holdes skadesløse« i forbindelse med nedrivningerne.

Han vil nu bede boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kommentere sagen, oplyser han til Lokalavisen Aarhus.

Alex Young Pedersen bor i Bispehaven sammen med sin kone og tre børn. Når nedrivningerne starter, vil han og familien forsøge at flytte internt i Bispehaven.

Nedrivningerne i Bispehaven er en konsekvens af Folketingets ghettoplan. Ifølge planen skal andelen af almene familieboliger i de såkaldte »hårde ghettoer« inden 2030 nedbringes til maksimalt 40 procent.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.