Unge 'surfer' på busser - trafikselskab advarer mod livsfarlig leg

Stop det, lyder det fra busselskabet AarBus.

Artiklens øverste billede
Bus-surfing er et tilbagevendende fænomen, som AarBus oplever i perioder. Foto: Midttrafik

»Det er livsfarligt, og det skal stoppe. Så kort kan det siges.«

Sådan lyder det fra Bjarne Larsen, der er HR- og kvalitetschef ved busselskabet AarBus, der står for bybusserne i Aarhus.

I en video, som TV2 Østjylland har modtaget, ses to personer, som hænger bag på en kørende bybus på Skjoldhøjvej nær Tilst.

TV2 Østjylland har snakket med vedkommende, der har optaget videoen. Vedkommende ønsker ikke sit navn frem i forbindelse med historien men fortæller, at der i begyndelsen hang fire unge mænd bag på bussen. To af dem hoppede af tidligere, mens de to andre ’surfede’ på bussen, mens den tilbagelagde en strækning på cirka en kilometer.

Bjarne Larsen fra AarBus fortæller, at det ikke er et nyt fænomen.

»Det kommer lidt i perioder. Så oplever vi det tre-fire gange, og så går der noget tid, før vi oplever det igen.«

Bjarne Larsen er dog ikke i tvivl om, at det sker meget oftere, end det rent faktisk registreres.

»Chaufførerne kigger jo frem og i sidespejlene, så de kan ikke se, hvad der sker omme bag på bussen. Ofte ved vi det først, hvis nogen i bussen ser det, eller hvis andre trafikanter signalerer til chaufføren, at der sker noget bag på bussen.«

Ifølge Bjarne Larsen er det primært unge, der tager de farlige og ulovlige ture bag på busserne. Og han har en opfordring til dem.

»Jeg synes, de skal udfordre hinanden på en anden måde. De burde finde noget andet og mere kontrolleret at lave. Hvis man falder af en bus, der kører 50-60 kilometer i timen, kan det altså gå helt galt. Det er der ingen tvivl om.«

»Det har også en betydning for vores chauffører, der er rystede over, at nogle kan finde på det. Så det kan have negative konsekvenser for dem selv og for chaufførerne.«

Bjarne Larsen oplyser, at han - heldigvis - ikke har kendskab til situationer, hvor nogen er kommet til skade som følge af at hænge på busserne.

Også hos Østjyllands Politi advarer man om at tage de farlige ture bag på busserne.

»Det er meget sjældent, vi får anmeldelser om bussurfing, men vi kender fænomenet. Det er jo en potentiel livsfarlig leg, og vi vil på det kraftigste advare om, at man gør den slags. Ser man nogle gøre det, så ring til politiet,« siger Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjylland Politi.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.