Borgermøde om Kongelunden: Hvem bliver hjemløse?
Folk mødte talrigt frem til onsdagens borgermøde på Jydsk Væddeløbsbane, hvor projekt Kongelunden blev debatteret.

23 spørgsmål og holdninger fra forskellige borgere og interessenter blev der tid til på det lidt over to timer lange borgermøde om projekt Kongelunden.
Det blev holdt i lokaler ved Jydsk Væddeløbsbane onsdag aften.
Her var der siddepladser til 150 mennesker, men interessen var så stor, at flere måtte stå op.
Efter fire oplæg fra henholdsvis borgmester Jacob Bundsgaard (S), Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V), Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) samt projektdirektør Alvaro Arriagada fik den store spørgelyst lov til at udfolde sig.

Projektdirektøren, som i den seneste tid har talt meget med et stort interessent-setup med naboer, idrætsbrugere og naturforeninger, var glad for at også at se nye ansigter til borgermødet:
»Det vidner om den store brede interesse for det her projekt. Det er helt på sin plads, for det her bliver jo hele Aarhus’ legeplads, vi skal til at skabe,« sagde Alvaro Arriagada.
Blandt de mange fremmødte var udover områdets beboere også repræsentanter fra de mulige fremtidige brugere i skikkelse af AGF’s administrerende direktør Jacob Nielsen, atletiktræner Lars Nielsen, bestyrelsesformand for Skanderborg Aarhus Håndbold Jørgen Noes, formand for Aarhus Cyklebane Johannes Ollerup Sall og OL-sølvvinder Sarah Slott Petersen.

Sidstnævnte er nypensioneret atletikudøver, der luftede sine bekymringer:
»Jeg savner en godkendt og tilfredsstillende plan for dem, som bliver hjemløse. For eksempel cykling, atletik, tennis og taekwondo, fordi det hele ser ud til at blive ryddet, når der skal bygges et nyt fodboldstadion. Det er Sportens Hus og Team Danmark-bygningerne. Den plan skal ligge før, man vælter de bygninger. Det, Aarhus kan, er synergien. Og går der bare to år, hvor vi bliver spredt for alle vinde, så er der ikke eliteidræt i Aarhus, og så kommer der ingen olympiske medaljer,« lød det fra Sara Slott Petersen.
Går der bare to år, hvor vi bliver spredt for alle vinde, så er der ikke eliteidræt i Aarhus, og så kommer der ingen olympiske medaljer,
Kompliceret puslespil
Borgmester Bundsgaard kunne ikke komme med en decideret garanti og anerkendte, at det bliver et kompliceret puslespil, der skal ligges for at få plads til alle idrætsfaciliteter i området i fremtiden.
»Vi er meget bevidste om, at en af de kvaliteter, der er i området, er eliteidrætsmiljøet i kombination med en meget stor breddeidræt. Og det skal vi selvfølgelig passe godt på. I må stole på, at det er vores ambition. Det er derfor, vi har tilrettelagt processen, som vi har. Den største del af denne her proces er at finde plads til alle idrætsfaciliteter. Det er sindssygt komplekst, men processen er designet til at kunne levere det,« sagde Jacob Bundsgaard, som også nævnte, at forudsætningen for donationen på 500 millioner kroner fra Salling Fondene og Lind Invest, er, at stadionbyggeriet blev sat i gang før det andet og skal efter planen står klar til brug i 2026. Udviklingen af hele området kan strække sig over 15-20 år.
Et andet af borgermødets helt store temaer var biodiversiteten og slid på skovområderne, som flere ytrede store betænkeligheder ved.
»Hvor meget fylder biodiversitet og klimakrisen i jeres hoveder, når I planlægger det her område,« lød et af spørgsmålene fra salen.
Her var svarene ret klare fra politisk hold:
»Der er nogle myter, vi skal dræbe. Aarhus Kommune får dobbelt så mange naturarealer frem til 2030. Det er vores målsætning. Vi mangler 1.400 hektar, og vi har lagt en plan frem, der leverer 1.600 hektar. Derudover er vi danmarksmestre i at rejse skov. Der er ikke noget område i hele Danmark som i Østjylland, der har leveret så meget skov som her. Vi er rykket fra 5 procent skovareal til 11 procent på 32 år, og vi forventer og har ambitioner om at rykke op på 17 procent i 2030,« sagde Bünyamin Simsek.
»I forhold til biodiversitet ligger det som en del af ambitionen i projektet, at vi skal arbejde med det. En meget stor del af Kongelunden-projektet er Mindeparken, hvor biodiversiteten er meget lav. Botanikere og andet godtfolk har kaldt det for en græsørken, fordi det ikke understøtter ret meget biodiversitet. Så der er masser af steder, man kan arbejde med og øge biodiversiteten i det her område,« understregede Jacob Bundsgaard, der roste alle interessenter:
»Der skal lyde en meget stor anerkendelse for, at man har samlet kræfterne på de forskellige områder og blandt forskellige interessenter. Det er en kæmpe hjælp til projektet, hvis I kan holde den - om jeg så må sige -fælles front i dialog med os,« sagde han og tilføjede:
»Vi har et grundlæggende ønske om at passe på de kvaliteter, der er i det her område. Det er rigtigt, der er nogle dilemmaer og valg, vi kommer til at træffe hen ad vejen, som kommer til at balancere i den ene eller anden retning. Ambitioner med Kongelunden er at åbne dørene for mange flere aarhusianere, så man kan nyde de her kvaliteter. Det mener vi, at det her område kan holde til, hvis vi gør det rigtigt.«
