Rådmand sadler om efter kritik: Ingen dagtilbud mister penge

Det vakte stor opstandelse blandt forældre og diverse organisationer, da børn og unge-rådmand Thomas Medom (SF) i slutningen af august annoncerede, at han havde lavet en ny budgetmodel, hvor penge til dagtilbuddene i kommunen skulle omfordeles.

Kommunen modtager frem til 2022 cirka 182 millioner kroner fra staten til at indføre minimumsnormeringer på kommunalt niveau, men rådmanden ville ikke fordele pengene ligeligt blandt dagtilbuddene. I stedet lavede han en såkaldt budgetfordelingsnøgle, der indebar, at 29 dagtilbud ville miste penge, mens 34 dagtilbud skulle modtage flere.

En øvelse, der skulle sørge for, at sårbare og udsatte børn blev prioriteret.

Men planen om at tage penge fra institutioner affødte massiv kritik.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, er det jo alle børn, der mangler voksne i dagligdagen,« udtalte Harlev-borger Line Nejrup, som er medstifter af gruppen ’Minimumsnormeringer Aarhus KV21’ på Facebook, til Lokalavisen Aarhus.

Ny fordeling

Thomas Medom måtte efterfølgende trække i land og genoverveje omfordelingerne. Det har han nu gjort, og planen er blevet revideret, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ingen aarhusianske dagtilbud ender med at miste penge.

»Jeg har haft en god dialog med blandt andet forældreorganisationer og lederorganisationer om at justere modellen. Med den nye fordeling er der forsat fokus på at give mere til sårbare og udsatte børn, men på en måde, så ingen dagtilbud mister penge. Vi har givet dagtilbuddene et massivt løft over de senere år, og med den nye justering retter vi til, så det også afspejler sig i alle dagtilbuddenes budgetter,« siger Thomas Medom.

Der vil dog fortsat blive en større fordeling af penge til sårbare og udsatte børn.

»Den fordeling, vi nu får, afspejler, at vi forsat stiller børn forskelligt for at give dem lige muligheder. Det er ikke alle børn i alle dagtilbud, som har de samme udfordringer, og det afspejler modellen. Det er et skridt på vejen, men politisk er der fortsat et arbejde at gøre. Jeg mener fortsat, at minimumsnormeringer ikke skal være på kommuneniveau, men skal slå igennem i det enkelte dagtilbud, ja gerne helt ned i den enkelte afdeling. Den kamp kæmper jeg fortsat,« slår rådmanden fast.

Langt fra mål

I Harlev glæder Line Nejrup sig over, at der er blevet lyttet, og at alle børn bliver stillet bedre med den nye model. Men hun understreger, at vi fortsat er langt fra mål i forhold til minimumsnormeringer.

»Vi er langt fra at have institutioner, hvor vilkårene for vores børn er gode nok. Minimumsnormeringer skal måles på institutionsniveau. Og den måde vi udregner minimumsnormeringer på, skal justeres. Ledere, der kun har administrative opgaver, voksne på kurser, sygemeldte med mere - altså voksne, der ikke er sammen med børnene - skal ikke tælles med, som de bliver nu. Når der i budgetmodellen skrives, at vi har minimumsnormeringer i Aarhus fra 2022, så er det kun på papiret. Det er langt fra realiteten, hvilket jeg tror, forældre i Aarhus også mærker og hører i de institutioner, de færdes i til dagligt,« påpeger Line Nejrup.

Hun mener samtidig, at politikerne bør fokusere på at skære betragtelig i alle de ’kolde’ opgaver, der er pålagt pædagogerne såsom test, rapporter og administrative opgaver, så de ’varme’ hænder faktisk er varme.

»De skal bruge deres pædagogiske kompetencer til støttende leg og nærvær med børnene. Det giver børnene tryghed og styrker dem videre i livet. Lyt til pædagogerne i processen. Hvis politikere tør satse langsigtet og ikke blot én valgperiode, stilles børnene meget bedre og den langsigtede personlige og økonomiske gevinst kommer. En investering i børnene er en god investering,« siger Line Nejrup, der har en datter i daginstitutionen Kompasset i Harlev.

Det samlede budget for dagtilbudsområdet er på cirka to milliarder kroner.