39. etagers travetur i Lighthouse - Aarhus' mest markante byggeri

Septembers himmel er blå, og få skyer lyser hvide. Sollyset genspejles i havnen, i Dokk1’s vinduer, i asfalten, der holdes våd af springvandet ved siden af Navitas. Fra Mediebyen til Aarhus Ø kniber jeg øjnene sammen mod solen og nyder en af de måske sidste varme dage i år.

Forude i bugten troner Lighthouse med sine (indtil videre) cirka 130 meter.

Som at lege med klodser

»Hvordan har du det med at kunne se jeres projekt udfolde sig uge for uge,« spørger jeg Daniel Espensen, projektchef for Lighthouse United.

Vi står på en enorm altan ud fra hans kontor på 10. etage i et af Pakhusene og kigger på Lighthouse, der tårner sig op foran os.

»Jamen, det er rigtig fedt! Det er, som da man var lille og legede med legoklodser. Man bygger og bygger. Det er jo tilblivelsen, der er interessant. Og så glæder jeg mig rigtig meget til at aflevere det til dem, der skal flytte ind. Og forhåbentlig indfri deres forventninger.«

Slået fast med 28 pæle

Allerede i 2012 begyndte man på Lighthouse-byggeriet på Aarhus Ø. Når projektet står færdigt på Ø1 består hele Lighthouse-projektet af seks individuelle bygninger. I maj 2019 tog de det første spadestik til fyrtårnet, den sidste del af Lighthouse-projektet, som ifølge planen skal stå færdig i 2022.

Tårnets inderste kerne står færdig. Der bliver støbt en etage om ugen i beton. De ydre facader er også ved at tage form på nogle af de nederste etager.

Inden vi forlader altanen og iklæder os sikkerhedssko, gule veste og orange hjelme, fortæller Daniel Espensen, at fundamentet er særligt, fordi der er støbt 28 pæle 80 meter ned i jorden. Han strækker sine arme så langt ud, han kan, og fortæller, at hver pæl er to meter i diameteren.

»Det tårn kommer aldrig til at vælte,« slår projektchefen fast med syvtommersøm. Eller 28 pæle.

Vi tager trapperne

Da vi træder ind på byggepladsen og bevæger os mod tårnet, fortæller han, at vi går ovenpå en parkeringskælder. En i øjeblikket kæmpe arbejdsplads skjult under jorden, for de producerer en del dernede, så alle materialer ikke står ude i det fri.

Vi går langs bugten med Lighthouse på højre side. Jo tættere, vi kommer på indgangen, jo højere smæld og brumlen kan man høre. En kompressor pumper beton op til 44. etage. Den laver en skrigende lyd og skyder en sending op ad.

Daniel Espensen havde nævnt på altanen, at der muligvis ville være pres på elevatorerne, så hvis jeg ville helt op til toppen, måtte vi tage trapperne. Jeg troede, det var for sjov.

Det var det ikke.

Ingen højdeskræk

Daniel Espensen viser frem og forklarer på vejen: På niveau nul skal der ligge et bugtcenter. Boligerne starter ved 2. etage. Lidt længere oppe er de ikke nået til gulvbelægningen, så rørene til gulvvarmen ligger frit fremme. Elevatorerne kommer til at køre fem meter i sekundet.

Der er larm overalt. Hamren, boren, musik fra forskellige radiokanaler. Daniel Espensen tager ofte to trin ad gangen op ad trappen. Jeg halser efter og kæmper med at skjule et begyndende åndedrætsbesvær.

På 20. etage tager vi et kig ud over bugten. Der hænger to håndværkere i wirer på ydersiden af bygningen. Jeg spørger dem, om de ikke er bare en smule bange. De slår en latter op og sender et ’nej’ tilbage i min retning. Godt, man bare er journalist, tænker jeg i mit stille sind, dybt taknemmelig over at mine fødder er solidt placerede på det grå, rå betongulv.

Blandet målgruppe

Lejlighederne kommer i mange forskellige størrelser. Der er små toværelses – de blev alle solgt hurtigt – og store femværelses, hvor langt de fleste har udsigt ud over vandet. De mindste af lejlighederne koster 2,1 millioner.

Forskellige boliger til forskellige behov.

»Det er børnefamilier, pensionister, folk, der gerne vil være tæt på vandet. Fra nær og fjern. Det sjove ved det her projekt er, at der virkelig er stor forskel på, hvad folk sætter pris på. Nogen vil være nede, nogen så højt oppe som muligt. Andre vil gerne have udsigten over havnen eller over bugten og Risskov, nogen vil kigge på byen,« fortæller Daniel Espensen og fortsætter.

»Entreprenøren joker med, at der er 400 individuelle boliger. Det er ikke helt rigtigt, men jeg kan godt forstå tankegangen. Dels på grund af folks ønsker og dels vores egne krav til indretningen. Hvordan skal væggene placeres, hvor skal der være et glasparti? Det har vi siddet og fundet ud af til hver enkelt bolig.«

Muligt krisetillæg

På 38. etage skal vi gå på en påsat trappe ude på facaden for at komme op til den sidste etage. Da vi står derude, er vi 118 meter over vandet.

»Jeg synes godt, du kan få krisetillæg for det her, når du kommer hjem,« siger Daniel Espensen smilende til mig, da han ser mit ansigtsudtryk.

Oppe på 39. peger han på kranen over hovederne på os. Kernen ender nogle meter under kranen. Ovenpå kernen kommer der en restaurant og en åben tagterrasse for dem, der vil op over skyerne.

Vi går ned til 35. etage. Mens vi kigger mod domkirken, kommer der en trappe flyvende forbi, som skal op på en af de øverste etager. Et naturligt syn for projektchefen på Lighthouse, et bizart syn for mig.

Et markant byggeri

Halvanden times rundvisning er slut.

»Er Lighthouse Aarhus’ nye vartegn,« spørger jeg Daniel Espensen.

»Det ord bliver brugt i forskellige sammenhænge. Personligt har jeg det sådan, at Lighthouse er et markant byggeri nede på havnen og et markant byggeri i forhold til Aarhus. Jeg synes, man må vente og se, om byen tager projektet til sig og vil anerkende det som et vartegn for Aarhus. Jeg mener ikke, vi kan tage stemplet som vartegn på forhånd. Der er eksempelvis også en domkirke og et rådhus.«

De sidste tre bygninger i Lighthouse-projektet, inklusivt fyrtårnet, har en anslået anlægsværdi på cirka to milliarder kroner.

Bygningen bliver med sine 142 meter Danmarks højeste boligbyggeri.