Frygter for naturen i Aarhus: »Det er, som om at hver kvadratmeter plastres til med mursten, beton og asfalt«

Der bliver ikke passet godt nok på de grønne arealer i oplandsbyerne, mener både byrådskandidat og fællesrådsformand. Det er en myte, lyder det fra rådmand, der har konkrete planer for den aarhusianske natur.

Artiklens øverste billede
Karen Balling Radmer, formand for Kolt-Hasselager Fællesråd, og byrådskandidat Claus Thomasbjerg (SF) kæmper begge for, at naturen som her i Hasselager, hvor der er planer om boliger, bevares. Foto: Jonas Wrede Hansen.

5.000 nye borgere om året. Det er virkeligheden i Aarhus Kommune, som om blot 30 år forventes at have rundet 450.000 indbyggere. En udvikling, der naturligvis kræver flere boliger, daginstitutioner og skoleudvidelser, hvilket bekymrer Claus Thomasbjerg, byrådskandidat for SF. Han mener nemlig, at flere af de aarhusianske oplandsbyer er ved at nå det antal af indbyggere, som kapaciteten tillader, hvis naturen skal kunne følge med.

Det særlige ved Kolt-Hasselager er, at vi er omkranset af store veje, så vi kan ikke bare finde et andet grønt åndehul, når et område bliver udstukket til boliger.

Karen Balling Radmer, formand for Kolt-Hasselager Fællesråd.

»Det er stærkt bekymrende. Det er fint nok, at Aarhus Kommune er attraktiv, men vi kan bare ikke alle sammen bo her. Det siger sig selv. Der er også kommuner omkring Aarhus, der har nogle ganske fine byer,« fortæller Claus Thomasbjerg og begrunder sin holdning med, at de grønne åndehuller ifølge ham forsvinder rundt omkring i kommunen.

»Danmark har en biodiversitetskrise, og det har vi også i Aarhus. Men det er, som om at hver kvadratmeter skal plastres til med mursten, beton og asfalt,« fortsætter han.

Flere underskriftindsamlinger

Det er han ikke alene om at mene. Lokalavisen Aarhus har tidligere beskrevet, hvordan borgere i oplandsbyer kæmper for at bevare naturen. I Tranbjerg har gruppen ”Bevar Tranbjergs Åndehuller” samlet flere end 200 underskrifter, i Skæring har planer om 420 boligers mulige placering skabt frustrationer, og i Kolt-Hasselager er borgere også i gang med at indsamle underskrifter. Her er antallet af indbyggere i området fordoblet de seneste 20 år, og det kan mærkes i naturen, lyder det fra fællesrådsformand Karen Balling Radmer.

»Det særlige ved Kolt-Hasselager er, at vi er omkranset af store veje, så vi kan ikke bare finde et andet grønt åndehul, når et område bliver udstukket til boliger,« siger Karen Balling Radmer.

»Vi er bekymrede for, hvad der skal ske med biodiversiteten og de grønne områder,« tilføjer den lokale fællesrådsformand.

Det er Claus Thomasbjerg, der selv bor i Kolt-Hasselager, helt enig i, men han mener, at det er et problem flere steder i det aarhusianske opland.

»I eksempelvis Maling, Beder, Mårslet og Tranbjerg tager man også naturområder til parcelhusområder,« pointerer han.

Det er en myte

Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, deler dog ikke bekymringen. For nogle uger siden stod han endda i byrådssalen og kaldte det for en myte, at der kommet færre naturområder i Aarhus Kommune.

»Når jeg siger, at jeg ikke deler præmissen, så er det, fordi vi på 32 år har fordoblet vores skovareal i Aarhus Kommune fra 5 pct. til 11 pct. Vi forventer at få det tal op på 17 pct. de næste ni år. De områder, som vi definerer som natur, har vi en målsætning om at fordoble frem til 2030, hvor vi mangler 1.300 hektar, før vi er i mål, og der har jeg lagt en plan for, at vi får 1.600 hektar,« fortæller han til Lokalavisen Aarhus og tilføjer:

»Det er fakta, og så kan man mene noget, men jeg forholder mig til tallene.«

Byrådet behandlede for nylig flere af rådmandens temaplaner, som blandt andet skal sikre grønne åndehuller i forbindelse med, at der bygges nye boliger.

»Jeg har ingen ambition om, at vi skal være større eller flere, men det bliver vi. Det pres er på os, og vi kan vælge at levere boliger, der matcher den efterspørgsel, eller vi kan lægge armene over kors og lade være med at gøre noget. Hvis vi gør det sidste, så bliver der færre almindelige lønmodtagere, der kan have råd til at bo i Aarhus,« fortæller Bünyamin Simsek, som peger på, at nedslidte erhvervsområder i oplandsbyerne kan omdannes til nye boligområder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen