Alvaro Arriagada sparker Vision Kongelunden i gang med borgermøde

6. oktober kan interesserede borgere få et indblik i processen og svar på spørgsmål om Vision Kongelunden.

Artiklens øverste billede
Alvaro Arriagada har været projektdirektør for Vision Kongelunden siden november 2020. Foto: Kim Skovrup Andersen

Hvad er Vision Kongelunden for en størrelse, og hvad sker der hvornår?

Det er de helt store spørgsmål, der bliver debatteret og sandsynligvis kommer nogle svar på, når det første fysiske borgermøde bliver holdt. Det foregår onsdag 6. oktober fra klokken 17 til 19 i lokaler ved Jydsk Væddeløbsbane. Borgermødet bliver holdt i forbindelse med et af de største og mest markante udviklingsprojekter i byens historie for og med aarhusianerne og bliver efter to digitale borgermøder det første fysiske af sin slags.

I anledning af det forestående borgermøde inviterer Lokalavisen projektdirektøren for Kongelunden - Alvaro Arriagada - med på en gåtur for at få en bedre fornemmelse af området.

»Det er som om, man forstår sammenhængen bedre, når man går en tur her i området, som jeg synes er helt fantastisk,« siger den indfødte aarhusianer, der har været projektdirektør for Vision Kongelunden siden november 2020.

Derudover er Alvaro Arriagada også chef for Budget og Planlægning i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune, og han mærker tydeligt forskel på de to ansættelser:

»Jeg kan godt mærke, at Kongelunden interesserer mange mennesker - især det nye fodboldstadion vækker mange følelser, men også naturen og fredskoven. Nu, hvor det er blevet besluttet, at stadion skal bygges, hvor det nuværende ligger, kan vi skrive videre på den fortælling, der har været herude i 100 år. Der er altså noget over, at der for enden af Stadion Allé faktisk ligger et fodboldstadion. Det forpligter også til at gøre det til et fedt område for alle,« fastslår han.

Samtidig er projektdirektøren også klar over, at der er mange interessenter, der skal tages hensyn til som naboer, eksisterende idrætsanlæg som Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus Cyklebane, tennis, haller, en arena og et atletikstadion.

Sådan ser området ud fra oven. Foto fra idékatalog.

»Skoven er enormt vigtig, og derudover har vi nogle øvrige bevaringsmæssige hensyn, vi skal følge, og så skal vi finde ud af, hvor et kommende atletikstadion skal ligge. Vi kommer også til at få pladsproblemer ved det nye fodboldstadion og skal have kigget på, om det giver mening, at Team Danmark Centeret og kollegiet for unge idrætsatleter fortsat skal ligge i forlængelse af det,« siger han.

Afstanden mellem Ceres Arena og Ceres Park er i dag så trang, at det godt kan tage noget tid at komme væk efter en Superligakamp med flere end 10.000 tilskuere. For at få et bedre flow, kan man god forestille sig, at Team Danmark Centeret og kollegiet placeres andetsteds.

Det kunne sagtens blive et tema til det kommende borgermøde.

Der skal findes gode løsninger, og hvad angår atletikstadion, er det hensigten, at det skal placeres i Kongelunden-området. Det skal blot ikke være en del af stadion, der skal målrettes fodbold. Det vil sige uden løbebaner.

»Vi kommer til at anbefale en placering af et nyt atletikstadion indenfor et år, og det skal så besluttes politisk. Men det er ikke tanken, at et nyt atletikstadion kommer til at ligge i Viby eller andre steder uden for Kongelunden. Vi tror på, at der er nogle ting, der kan fylde noget mindre eller tænkes sammen, og at der dermed kan blive plads til alle,« siger Alvaro Arriagada og nævner selve fodboldstadion, hvor det er tanken, at det skal bygges stejlere og højere end i dag og mere kompakt og kvadratisk.

Vi kommer til at anbefale en placering af et nyt atletikstadion indenfor et år, og det skal så besluttes politisk. Men det er ikke tanken, at et nyt atletikstadion kommer til at ligge i Viby eller andre steder uden for Kongelunden.

Alvaro Arriagada, projektdirektør for Vision Kongelunden

Og på et tidspunkt - sandsynligvis i 2024 - går man i jorden til en forventet byggeproces, der vil vare to år, inklusiv nedrivning af det eksisterende.

Det betyder også, at AGF skal genhuses i et stykke tid.

»Det vil ikke være forsvarligt at spille fodbold eller have tilskuere på en byggeplads med stor aktivitet,« lyder det fra projektdirektøren, som har et indgående kendskab til Vision Kongelunden, da han siden projektets begyndelse har været medlem af den administrative styregruppe for vision Kongelunden.

»Det handler rigtig meget om at holde styr i de processer, der er når man skal have gang i et rigtig stort anlægsprojekt med mange interessenter, et uendeligt antal holdninger, følelser og perspektiver. Jeg synes, det er super spændende,« siger han.

Der arbejdes i to spor. Det ene er stadionbyggeriet, og det andet er udviklingsplanen, der rummer alt det andet i Kongelunden med at åbne området, skabe sammenhæng og give alle adgang til flere muligheder.

Alt sammen noget, der kan komme fokus på til borgermødet.

Hele byens legeplads

»Vi håber, der kommer mange folk til borgermødet på Jydsk Væddeløbsbane, for det her projekt er for hele byen og skal på sigt være hele byens legeplads. Vi vil skabe mulighed for, at alle får en god løsning. Ansvaret er i sidste ende politisk, og vigtigst af alt, er, at der bliver skabt en positiv forandring i området,« forklarer Alvaro Arriagada.

Hovedpersonerne til borgermødet er borgmester Jacob Bundsgaard (S), rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), samt rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

De vil så at sige stå på mål for projektet og komme med deres syn på Vision Kongelunden-projektet

»Vi ser en kæmpestor værdi i, at dem der interesserer sig for, hvad vi laver, også får de bedste muligheder for at få den viden. Så kan man være uenig eller enig på et kvalificeret grundlag. Man kan godt blive bekymret, hvis man ikke ved nok om projektet, og dér er det vores opgave at klæde folk på og oplyse om, hvad vi arbejder med og de næste skridt i processen. Men også at få input, som vi kan tage med ind i det videre arbejde, siger han og tilføjer:

»Jeg er spændt på, hvor mange der kommer, men der skal lyde en opfordring til alle dem, der interesserer sig for et nyt fodboldstadion, udvikling i Kongelunden og den almindelige diskussion, om hvordan vi skaber gode rekreative områder, hvor der både er plads til spændende aktiviteter og events men også natur.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.