Sexshoppen Sinful modtager international pris

Aarhusianske Sinful blev hyldet ved den internationale prisfest Xbiz Europa Awards 2021.

Artiklens øverste billede
De to indehavere af firmaet Sinful, Mathilde Mackowiski og Tonny Andersen, jubler over at have modtaget endnu en pris for deres webshop, der er Nordeuropas største inden for salg af sexlejetøj. Arkivfoto: Ernst Van Norde

Efter at have været nomineret et par år i streg, uden at det blev til mere end det, kunne den aarhusianske online-sexshop Sinful for nylig lade sig hylde som årets onlineforhandler ved den internationale prisfest Xbiz Europa Awards 2021.

Det oplyser Sinful, der er nordeuropas største webshop inden for sexlegetøj, i en pressemeddelelse.

»Det er et kæmpe skulderklap at modtage prisen som årets online retailer i Europa. Vi har været nomineret et par år i streg, og vi havde ærlig talt ikke regnet med, at den landede på vores bord. Men det gjorde den sgu, og det er vi stolte af,« siger Tonny Corydon Andersen, CEO hos Sinful, i pressemeddelelsen.

»Det er første gang, vi modtager en international pris hvor branchen har stemt os helt til tops. Vi har gennem de sidste par år opbygget et vanvittig stærkt team, og det er fedt at tænke på, at det er de små forbedringer som hele holdet arbejder på hver dag, som gør, at vi i dag kan stå med endnu en flot award,” udtaler en stolt Mathilde Mackowski, medejer af Sinful.Selvom det langt fra er første gang, at Sinful vinder store priser, så betyder det alligevel lidt ekstra, når det er personer indefra branchen, der har haft en finger med i spillet.

I 2020 omsatte webshoppen for mere end 300 mio. kroner og sendte næsten 800.000 pakker afsted til kunder i hele Skandinavien. Tidligere på året valgte de to stiftere at indgå et partnerskab med den danske kapitalfond Polaris, der overtog 57,5 procent af selskabet.

jwh

Læs også

Del artiklen