Rådmand Kristian Würtz vil lave forsøgsordning med borgerbudgetter på handicapområdet

Rådmand vil bureaukrati, mistillid og frustration til livs med en forsøgsordning, der giver familier med handicappede børn større selvbestemmelse og et borgerbudget.

Artiklens øverste billede
I dag skal familier hvert år prøve at sandsynliggøre, hvor meget deres handicappede barn har kostet i merudgifter. Eksempelvis om en kørestol har slidt ekstra meget på gulvet. Foto: Adobe Stock

Det er ikke svært at forestille sig, at det til tider kan være svært at få hverdagen til at fungere med sit højtelskede, handicappede barn.

Men forestil dig så, at du oveni det også skal finde det mentale overskud frem til at dokumentere overfor kommunen, at det koster dig en hel del penge at have et barn med handicap, så du kan få den støtte, du er berettiget.

Jeg ved, at de bruger sindssygt mange timer på det her dødssyge administration

Anne Kjeld Pedersen, formand for Lev Aarhus

Hvor meget ekstra slid er der på mit gulv på grund af kørestolen? Hvor meget mere koster specialkosten til mit barn mig i forhold til et normalt madbudget? Hvor meget ekstra vand bruger jeg, fordi det tager lang tid at bade mit barn?

Det er nogle af de mange overvejelser, forældre med et handicappet barn årligt skal gøre sig, når de skal sandsynliggøre, hvor meget de skal kompenseres for deres såkaldte merudgifter. Men det vil socialrådmand Kristian Würtz (S) gøre op med.

Bekymret rådmand

Han anmoder ministeren på området om at få lov til et forsøg med borgerbudgetter - til gavn for både familier og forvaltning.

»Det her er noget, der volder både familien og forvaltningen rigtig store vanskeligheder og mange kræfter,« forklarer Kristian Würtz.

Men det er ikke kun derfor, at han vil gøre op med det, han kalder millimeterpræcision og -retfærdighed. I 2020 blev 34 aarhusianske sager om merudgifter behandlet i Ankestyrelsen. Hver fjerde blev sendt til genbehandling i kommunen, mens 18 procent blev ophævet eller ændret. Resten blev stadfæstet.

Og det koster ekstra mange kræfter for alle, når de ender hos Ankestyrelsen.

»Jeg er bekymret for, at der i denne byrde for begge parter vokser mistillid og frustration ind i samarbejdet – i stedet for at man som familie oplever, at man får en rimelig nem hjælp til noget, man er berettiget til,« forklarer Würtz.

Forening bakker op

Forsøgsordningen med borgerbudgetter skal til at starte med gælde 40 familier, som får tildelt et årligt beløb, som fastsættes ud fra tidligere års udgifter. Og derefter skal familien selv disponere over pengene og ikke dokumentere alt muligt og umuligt hvert år. Med mindre de mener, at beløbet skal justeres.

Jeg tror simpelthen, at vi kan få mere velfærd og trivsel på området

Kristian Würtz (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Det forsøg er angiveligt det første af sin slags i landet, og kommunen har taget diverse handicaporganisationer med på råd, som bakker op. Blandt andet Lev Aarhus.

»Systemet, som det er nu, er meget tungt administrativt, og på en måde signalerer det ofte mistillid til forældre, som føler, at nogen tænker, at de prøver at få flere penge, end de har brug for. Hvis man bliver mødt med tillid og faktisk får den hjælp, man har behov for, så tror jeg, at man kan genskabe den tillid, som ofte mangler. Det vil være godt for alle,« siger formand Anne Kjeld Pedersen.

Hun håber også, at øvelsen kan spare forvaltningen kræfter.

»Jeg ved, at de bruger sindssygt mange timer på det her dødssyge administration, Excel-ark og sådan noget, så vi er med på at se, om ikke mennesker faktisk i virkeligheden er rigtig gode til at styre deres eget liv, uden at kommunen skal ind over hvert komma. Vi vil følge det nøje.«

Tror på godkendelse

Også fra den anden side af byrådssalen hos Venstre ser med positive øjne på rådmandens initiativ.

»Jo mere, vi kan inddrage pårørende i egne sager, uden at systemet kvæler dem, jo bedre. De involverede ved jo bedst, hvor skoen trykker, og derfor er det klogt at gøre det mere enkelt for forældrene. Vi skal ikke risikere, at forældre opgiver at få den nødvendige støtte, hvis de ikke har overskud og ressourcer til at stå igennem bureaukratiet,« forklarer Gert Bjerregaard.

Kristian Würtz oplyser, at der har været en god tilbagemelding fra socialminister Astrid Krag, og han tror på en godkendelse af forsøgsordningen, når kommunen har lavet et konkret forsøgsdesign til ministeriet.

»Mit håb er, at vi kan vise, at vi kan give familierne en bedre hjælp. Jeg tror godt, vi kan komme ud af det her uden at bruge flere penge. Måske kan vi endda spare noget. Og så kan det blive et indlæg i debatten om, hvor regelstyret det her område skal være, og om vi ikke kan gøre det lidt nemmere. Jeg tror simpelthen, at vi kan få mere velfærd og trivsel på området.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen