Folkeskolelærer på Ellehøjskolen: Racisme et problem blandt børn med anden etnisk baggrund

Racisme blandt børn med tosproget baggrund har flere kedelige konsekvenser, mener folkeskolelærer i det vestlige Aarhus.

Artiklens øverste billede
Det er ikke kun etnisk danske børn, der bruger racisme til at holde andre ude af et fællesskab. Tosprogede børn er også hårde ved hinanden. Arkivfoto/genrefoto: Casper Dalhoff

At racisme eksisterer i vores samfund overrasker næppe mange. Det er formentlig knapt så udbredt viden, at racisme også et vilkår blandt helt små skoleelever med tosproget baggrund.

Det er ikke desto mindre tilfældet, mener folkeskolelærer i indskolingen på Ellehøjskolen i det vestlige Aarhus, Andreas Ravn Skovse. Han har arbejdet på skolen i 12 år. Ifølge ham er færre end 10 procent af eleverne i den almene undervisning på skolen etnisk danske.

»Jeg ser nogle børn, der bruger deres sprog til aktivt at holde andre ude. Det er nogle børn, der har meget let ved at gribe til racistiske skældsord og som meget tydeligt søger andre børn af egen etnicitet, når de skal vælge legekammerater,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Lille fødselsdagsfest

Han bruger en fødselsdagsfest for en pige i 1. klasse som et eksempel på den racisme, han oplever.

»Det er en traditionel børnefødselsdag, og hun inviterer alle klassens piger hjem til sig. Men på selve dagen viser det sig, at det kun er pigerne fra hendes egen etniske baggrund, der kommer med til fødselsdagen,« siger han og fortsætter:

»Det var helt slående, og det var ret tydeligt, at de andre pigers forældre havde sagt til deres børn, at de andre ikke måtte komme hjem til hende.

Hvorfor vil forældre til børn med tosproget baggrund holde racisme i live?

»Hvis man er et sted, hvor man ikke føler sig sikker, er det en naturlig forsvarsmekanisme at søge sine egne, og jeg ser nogle gange, at forældrene i egen selvforståelse er bedre end andre.«

Konsekvenser og dannelse

Racismen blandt børn med tosproget baggrund har flere kedelige konsekvenser, lyder det fra Andreas Ravn Skovse.

»På lavpraktisk plan kan det give et rigtig dårligt klassemiljø. Børnene bliver unødvendigt sårbare i deres sociale relationer. I stedet for at der er 17 potentielle legekammerater, er der måske pludselig fem. Det kan fastholde nogle børn i relationer, som de ikke er glade i, men som de opfatter som den eneste mulighed for dem,« siger han.

Ifølge Andreas Ravn Skovse svigter folkeskolen sit dannelsesformål, hvis man ikke tager fat på racismeproblemet.

»Vi har en forpligtelse til at lære eleverne, at vi i Danmark - formelt set - ikke har racisme. Vi gør tydeligt opmærksom på, at racisme ikke er acceptabelt. Den direkte racisme kan vi slå ned på. Men den diskrete racisme, hvor børn ikke vil lege sammen uden at begrunde det, er rigtig, rigtig svær at knække,« siger han.

Mor og far

Andreas Ravn Skovse understreger, at der ikke er kæmpemæssige problemer med racisme på Ellehøjskolen.

»Det er vigtigt at sige, at der også rigtig mange, der falder uden for karakteristikken. Mange forældre giver deres børn gode værdier med hjemmefra. Men der nogle mønstre, der er meget problematiske,« siger han.

Lektor og ph.d. i pædagogisk antropologi på DPU, Aarhus Universitet, Laura Gilliam, har også set racisme blandt minoriteter i sine studier.

»Selvom man selv bliver stigmatiseret, er det ikke til hinder for, at man stigmatiserer andre,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Hun siger, forskning viser, at mennesker, der bor i et område, der anses som problemfyldt - og især dem, der af politikere og medier betegnes som ghettoer - ofte vil forsøge at distancere sig fra det billede.

»Når andre mener, at der er noget galt med det sted, man bor, og man selv ikke gør noget galt, må det betyde, at der er noget galt med nogle af de andre i området. Så bliver man måske bange for, at andre kan påvirke ens børn dårligt, siger Laura Gilliam og fortsætter:

»Man holder sig til sine egne og forsøger at holde sig fra dem, man ser som de slemme i området. ”Det er ikke os iranere, det må være somalierne.” Det er klart, at det påvirker børnene. De trækker på ord, de hører hjemmefra og medierne.«

Laura Gilliam påpeger, som Andreas Ravn Skovse, at billedet ikke er hugget i sten, og at der er mange venskaber på tværs både blandt forældre og børn.

Andreas Ravn Skovse har skrevet et debatindlæg om racisme blandt minoriteter på folkeskolen.dk.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen