Nu topper ferietrafikken: Forvent kødannelse og forsinkelser både herhjemme og i Tyskland

Artiklens øverste billede
Billedet er taget ved middagstid på Fynske Motorvej nær Middelfart. Foto: Presse-fotos.dk

I dag er en af de helt store rejsedage i sommerferien 2021 - både herhjemme og i udlandet. Derfor advarer Vejdirektoratet bilister om, at de kan risikere at sidde fast i kø og opleve store forsinkelser på vejene.

»Vi har en forventning om, at der bliver meget travlt mellem klokken 11 og 15. Her er der stor risiko for kødannelser og ekstra rejsetid,« siger Ruben Bay-Madsen fra Vejdirektoratet til Ritzau.

I Danmark er lørdag store skiftedag i mange sommerhuse, og det kan særligt i sommerhusområderne samt på motorvejene mellem landsdelene give heftige trafikpropper.

Uheld på vejene bidrager også til forsinkelserne, og i skrivende stund har et mindre uheld skabt problemer på Vestmotorvejen ved Slagelse, mens et uheld i Limfjordstunnelen i retningen fra Nørresundby til Aalborg ifølge Vejdirektoratet har skabt lange køer i det nordjyske. Også på E45, 16 Nordjyske Motorvej, fra Randers mod Aarhus mellem Randers C og serviceanlæg Gudenå V. er der sket et uheld.

Tyske delstater går på ferie

I Tyskland er sommerferien netop skudt i gang i en række delstater, og det betyder derfor også lange køer på motorvejene syd for grænsen - særligt omkring de store byer som Hamborg.

Følg den danske trafiksituation her

Følg den tyske trafiksituation her

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen