Boliger klar til udlejning i Lisbjerg

Nu starter udlejningen af 215 bæredygtige lejeboliger i Lisbjerg.

Artiklens øverste billede

Lisbjerg made in Aarhus er navnet på et nyt ambitiøst boligprojekt fra NREP med 215 lejeboliger nord for Aarhus i Lisbjerg. Bæredygtighed og nærvær til naturen er de centrale ingredienser i projektet, som Lendager Group har tegnet. Propstep er valgt til at sikre en gennemført og digital lejeoplevelse fra start til slut og starter nu udlejningen.

Lisbjerg er et ’upcoming’ byområde for aarhusianere med hang til frisk luft og grønne tage. Regnvandsopsamling til fælles forbrug, villaveje i genbrugsbeton, genbrugstegl til facadebeklædning, solceller på græstaget samt biodiversitet er ikke blot marketingsfloskler, men et helt centralt omdrejningspunkt for projektet. Boligerne er udviklet således at lejerne fra alle hjørner bliver mødt af Lisbjergs smukke natur og får udsigt fra det kuperede terræn.

Seks klynger

»Vores store ambitioner indenfor bæredygtighed og for udvikling af Lisbjerg kommer til udtryk i Lisbjerg made in Aarhus. Derfor var det oplagt at vælge Propstep til at varetage udlejningen, så kunderne får samme høje niveau af service fra første kontakt,« fortæller NREPs udlejningschef Sofie Balslev-Olesen i en pressemeddelelse.

Projektet kommer til at udgøre i alt 215 lejeboliger, med blandede lejlighedstyper og rækkehuse fordelt på i alt seks klynger.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at NREP i vores optik er en af Danmarks mest innovative boligudviklere og at få lov til at servicere deres kommende lejere er for os stort. Ydermere så oplever vi stigende efterspørgsel på boliger med grønne løsninger og det kommer ret sikkert begge parter til gode,« forsikrer Rasmus Brohl, Co-founder Propstep.

Navnet Made in Aarhus kommer af projektets kærlighed til bæredygtige materialer, som er opsamlet fra Aarhus og omegn.

gs

Læs også

Del artiklen