Værtshusejer fanget i forfaldent indkøbscenter: »Det er med fuldt overlæg»

Bente Pedersen fra Pusterummet står ifølge eget udsagn med en omsætning på en tredjedel af tidligere.

Artiklens øverste billede
Værtshusejer Bente Pedersen har drevet Pusterummet i Frydenlund Centret i over 30-år.

»Jeg har hævet min pension for at kunne blive ved med at betale huslejen.«

Sådan lyder det fra ejer af værtshuset Pusterummet, Bente Pedersen, der hver måned betaler 20.000 kroner for at leje sig ind i Frydenlund Centret i det vestlige Aarhus.

Det gav god mening at betale den sum penge til bygningens ejer, ejendomsfirmaet NREP, dengang der var 11 butikker og liv i centret, syntes Bente Pedersen.

»Med fuldt overlæg«

I dag, hvor hun er en af blot tre erhvervsdrivende - der er et pizzeria, en frisør og et værtshus i Frydenlund Centret - er hun kommet på andre tanker. Det skyldes flere faktorer:

Centret er forfaldent og stort set mennesketomt. NREP vil ikke leje de tomme lokaler ud, og var det tilfældet, ville køen af potentielle købere sandsynligvis være ret kort, da det er velkendt, at Frydenlund Centret skal rives ned.

Frydenlund Centret anno 2021 emmer ikke ligefrem af hygge. Foto: Privat


Når situationen er, som den er, synes Bente Pedersen, at NREP bør kompensere de eksisterende tre erhvervsdrivende.

»Hvis de ikke vil leje ud eller renovere, burde de sætte huslejen tilsvarende ned. Men de venter på, at vi ikke kan betale . Det er med fuldt overlæg, det er vi ikke i tvivl om, og hvis de bliver ved længe nok, vinder de,« siger Bente Pedersen tog fortsætter:

»Så har de opnået det, de ville. Så får de os gratis ud alle sammen.»

Kun stamkunder tilbage

Det frustrerer desuden Bente Pedersen, at hun og de to øvrige forretningsdrivende i centret ikke kan få at vide, hvornår centret lukker.

»Jeg synes, de skulle komme ud af busken og sige, hvad de har af planer. Jeg synes dælme, det er træls at gå på arbejde uden at vide, om jeg er der om 14 dage,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Bente Pedersen har haft sit værtshus i Frydenlund Centret i 36 år, men det er begrænset, hvor mange gange hun kan blive ved med at finde penge til huslejen, siger hun.

»Jeg har en omsætning på en tredjedel af, hvad jeg havde, da der var 11 butikker i centret. Før kunne folk gå ind i Matas, i banken eller farvehandleren, men nu er der ikke noget at gå efter, og så der er ingen grund til at komme ind. Dem, der kommer nu, er stamkunder, og de holder gudskelov ved, men de bliver jo også ældre,« siger Bente Pedersen.

Ligner dette et center, du gerne vil besøge? Foto: Privat

Ejendomsfirma: Rent og pænt

Det er tidligere blevet meldt ud, at NREP vil rive Frydenlund Centret ned og i stedet opføres en boligkarré-bebyggelse på godt 20.000 etagekvadratmeter i fire-seks etager. I stueplan mod Viborgvej og Frydenlunds Allé har det været omtalt, at der skal være butikker og restauranter.

Lokalavisen Aarhus har på skrift kontaktet manager hos NREP Mads Birkedahl Dehlbæk og præsenteret ham for Bente Pedersens kritik.

Hvornår lukker Frydenlund Centret?

»Det er en kendt sag, at vi har ambitiøse planer for den grund, som centeret ligger på. Det ser vi frem til at fortælle om, når projektet ligger helt klar. Der er mange ting, der skal falde på plads, før vi kan sætte dato på de forskellige ting, og vi synes, det er mest rimeligt for alle parter, at vi melder samlet ud.«

Ifølge ejeren af værtshuset Pusterummet bliver der ikke renoveret i Frydenlund Centret. Er det fair over for de resterende erhvervsdrivende, at I lader stedet forfalde uden at kompensere dem - enten i forhold til huslejeprisen eller på anden vis?

»Vi holder centeret rent og pænt, og det får ikke lov til at forfalde. Faktisk har vi opgraderet den vedligeholdelse, der foregår fra dag til dag i forhold til, da vi overtog centret.«

Kan I ikke give de resterende tre erhvervsdrivende en sjat penge for at flytte - altså købe dem ud billigt?

»Vi har løbende dialog med lejerne, men det er altså ikke en forhandling, vi ønsker at tage i medierne.«

Bente Pedersen mener, I prøver at fryse de sidste tre erhvervsdrivende ud ved at undlade at renovere centret samt fastholde huslejen. Hvad mener du om det?

»Vi prøver ikke at fryse nogen ud, og vi kender naturligvis de aftaler, vi har med vores lejere. Samtidig er det en kendt sag, at centeret skal ombygges, og vi vil indgå i dialog med vores lejere om at finde løsninger, men det er ikke en forhandling, vi ønsker at tage i medierne. «

NREP er ifølge firmaets hjemmeside »en ejendomsvirksomhed, der investerer, udvikler, administrerer og innoverer for at gøre ejendomme bedre.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.