Borgmesteren vil skyhøje boligpriser til livs - og han har ét greb i værktøjskassen

Der er ikke andet at gøre end at bygge løs, hvis ejendomsprisernes himmelflugt skal stoppes, siger Jacob Bundsgaard i stort interview.

Artiklens øverste billede
Borgmester Bundsgaard tager første spadestik til ny bydel på Lisbjerg Bakke. Han bebuder mange flere spadestik i fremtiden. Foto: Gregers Tycho/Jyllands-Posten

Arbejderklassen fortrænges fra storbyerne, men ens løncheck må ikke afgøre, om man kan bo i Aarhus eller ej.

Sådan var budskabet fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) forleden i et opslag på Facebook. Den socialdemokratiske spids vil ikke københavnske tilstande på det aarhusianske boligmarked, der dog i lidt mindre skala minder meget om udviklingen i hovedstaden.

Men hvordan vil han undgå det? Det savnede mange kritiske borgere svar på i borgmesterens kommentarfelt, så Lokalavisen Aarhus har spurgt ham.

Svaret er simpelt og næppe overraskende for de, der de seneste år har taget et kig på den kran-dominerede aarhusianske skyline; Der skal bygges mere.

»Vi skal sikre et blandet udbud af boliger, så der er noget til enhver smag og pengepung. Det er helt afgørende for en mangfoldig by. Der vil altid være forskel på boligmarkedet, men vi kan ikke leve med, at forskellene bliver større. Derfor er det her vigtigt,« slår Jacob Bundsgaard fast.

I øjeblikket er der heftig debat om mulige indgreb fra staten. Skat på boliggevinster, højere ejendomsværdiskat, sløjfning af rentefradraget og meget andet nævnes som mulige redskaber til at nedbringe priserne på det boomende boligmarked. Men det er redskaber, der ligger i Christiansborgs værktøjskasse, ikke borgmesterens, og derfor mener han, at byggeri er det eneste lokale våben mod prishimmelflugten.

Vi er nødt til at følge med efterspørgslen for at holde priserne nede

Borgmester Jacob Bundsgaard (S)

Alment og privat

I dag er 27 procent af boligerne i Aarhus almene, og borgmesteren vil bygge flere af dem.

»Udfordringen er, at hvis du har meget lav indkomst som kontanthjælp eller integrationsydelse, vil du have svært ved at have råd til de nye lejligheder. Men når vi har så stor en almen boligmasse, vil der blive muligheder i ældre, billigere ejendomme.«

Men villaer, rækkehuse og lejligheder skal der også være flere af. Mange flere.

»Priserne bestemmes efter udbud og efterspørgsel. Vi er nødt til at følge med efterspørgslen for at holde priserne nede. Aarhus er attraktiv og har en stor befolkningstilvækst, og derfor skal der bygges meget,« forklarer Bundsgaard.

Men der er blevet bygget i vilden sky i Aarhus i mange år, uden priserne er faldet...

»Ja, men der er bygget allermest privat udlejningsbyggeri, og nu kan vi faktisk se, at lejepriserne på den type ikke stiger længere.«

Så det er slut med den slags byggerier?

»Nej, men at der har været så meget af den type hænger sammen med, at de store investorer i ejendomsmarkedet er der for at tjene penge, og i dag er businesscasen bedre på udlejning end på at bygge boliger, der skal sælges, fordi man kan løfte det meste af momsen. På landsplan skal man kigge på den skattelovgivning, men hvis vi for alvor skal have priserne ned i Aarhus, skal der bygges mere, som kan videresælges til almindelige boligkøbere.«

Allerede høje priser

Tager man et kig på Boligsiden.dk, hvor boliger udbudt til salg kan findes, så kan man se, at gennemsnitsprisen for alle villaer til salg i Aarhus Kommune, mens denne artikel skrives, ligger på cirka fem millioner kroner. Og du må i gennemsnit slippe næsten fire millioner kroner for en lejlighed.

Og når Jacob Bundsgaard frygter, at der i fremtiden ikke vil være boliger til »folk med en almindelig indkomst«, så er det oplagte spørgsmål, hvad socialdemokraten definerer som almindelig indkomst.

Det er faktisk ikke specielt billige boliger, vi river ned

Borgmester Jacob Bundsgaard (S)

»Jamen, de kommer jo i forskellige afskygninger, og i gamle dage kaldte man det en LO-familie. Men når et parcelhus i gennemsnit koster fem millioner, så er vi i et niveau, hvor det er umuligt for en sygeplejerske og en pædagog at købe - medmindre de har arvet eller vundet i lotto. Men priserne er presset i vejret lige nu, og den gennemsnitspris er vist heller ikke medianprisen,« bedyrer borgmesteren.

Også på lejeboligmarkedet kan det være svært for den almindelige dansker at finde fodfæste.

Hvordan kan du sige, at byggeri er løsningen, når vi ser, at en ældrebolig i et politisk lovprist alment boligbyggeri som Generationernes Hus på Aarhus Ø koster over 10.000 kroner om måneden?

»Jeg kan godt forstå den undren, men man skal se langsigtet på det. Tingene hænger sammen på boligmarkedet, og prisen på de lejligheder vil falde, og de gør allerede, at prisen på lignende, ældre lejligheder falder andre steder i byen. Der er heldigvis mange ældreboliger, som koster langt mindre - også under det halve.

Nedriver boliger i massevis

I Jacob Bundsgaards kommentarspor anklager flere borgere ham for hykleri, når han med den ene hånd vil bygge en masse boliger, men med den anden river en masse billige af slagsen ned i Gellerup, Bispehaven og Toveshøj.

Så sent som i fredags skrev han under på en aftale om nedrivning af syv blokke med 400 boliger i Gellerupparken.

Stopper vi byudviklingen, vil man se ejendomspriserne eksplodere

Borgmester Jacob Bundsgaard (S)

»Det er faktisk ikke specielt billige boliger, vi river ned, og derudover tjener det et socialt- og integrationsmæssigt formål. Der er nogle særskilte udfordringer i vores udsatte boligområder, som vi er nødt til at adressere,« siger borgmesteren til den sag.

Hvad så med de billige boliger, du og byrådet har solgt på Poul Martin Møllers vej, der ikke er et belastet boligområde?

»Her bruger vi alle pengene på at bygge nye, almene boliger, så vi fremtidssikrer udbuddet. Det er fornuftigt...«

Men de bliver også dyrere end det, der var...

»Ja, men der bliver flere boliger ud af den øvelse. Og Aarhus Kommune skal ikke være boligudlejer. Det har vi et marked for. Så det hænger præcist sammen med ønsket om flere billige boliger - ikke kun for de, der var heldige at få noget på Poul Martin Møllers Vej, men alle.«

Er der en grænse?

En af årsagerne til de stigende priser er, at Aarhus hele tiden vokser. I øjeblikket er vi omtrent 350.000 indbyggere, men ifølge kommunens prognoser vil vi være 400.000 i 2030. Noget, politikerne ofte udtrykker stor stolthed over.

Hvorfor er det så vigtigt at imødekomme de tilflyttere? Gør det noget, hvis vi ikke vokser?

»Det handler ikke så meget om det, men der er slået rekord med byggeri af 4.000 nye boliger i 2020, og alligevel stiger priserne. Stopper vi byudviklingen, vil man se ejendomspriserne ryge fuldstændigt igennem loftet og eksplodere. Og så bliver det helt umuligt for almindelige mennesker at finde bolig ligesom i København. Det er konsekvensen ved ikke at udbygge. Jeg ved godt, at det er dilemmafyldt og afføder mange reaktioner at bygge meget, men konsekvensen af ikke at gøre noget er enorm og vil tage årtier at genoprette.«

Har du en grænse for, hvor mange vi skal være i kommunen?

»Nej. Vi er en kæmpestor kommune, og det styrende for os er ikke antallet, men at holde boligpriserne på et niveau, hvor vi kan skabe en blandet by uden for stor polarisering og afstand mellem mennesker. Hvor vi på kryds og tværs af sociale skel kan gå i samme skole eller mødes over køledisken i Netto.«

Så vi kan ikke blive for mange?

»Det er i hvert fald ikke styrende. Mange vil slå sig ned i Aarhus. Den udvikling har fundet sted siden vikingetiden, så det er svært at forestille sig, at vi ikke vokser i fremtiden. Det vigtige er kvaliteten og en blandet by.«

Du er også formand for Kommunernes Landsforening. Bidrager du ikke til en udsultning af provinskommuner, når du arbejder for, at Aarhus skal vokse?

»Det mener jeg ikke. Det her er ikke drevet af politik, men hvor folk ønsker at slå sig ned. Vores omegnskommuner vokser sammen med os, men er man kommune nogen steder i Vestjylland, Nordjylland eller Sønderjylland, kan jeg godt forstå, at man har en svær opgave. Men vi skal jo ikke gøre os dårligere i Aarhus. Vores opgave er at gøre os gode og sikre, at vi har en høj kvalitet i de ting, vi gør.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen