Fodboldlegende gør comeback som chef for rejsebureau

Tidligere fodboldspiller Martin Jørgensen tror på nyt rejsebureau, selvom coronakrisen ikke er forbi.

Artiklens øverste billede
Martin spillede 102 kampe for landsholdet og sluttede karrieren i AGF. Foto: Ole Lind - Ritzau Scanpix

Martin Jørgensen er formentlig en af de mest kendte danske fodboldspillere nogensinde, og særligt aarhusianske fodboldfans har varme følelser for den nu 45-årige tidligere topspiller.

Nu kaster Martin Jørgensen sig ud i rollen som direktør for et nyt rejsebureau, Rejseriet. Bureauet vil tilbyde grupperejser i Europa med bus og fly.

»Vi gik allerede sidste år, inden coronaen begyndte at hærge, med tanken om at lancere noget nyt, som er baseret på det familien har lavet i de seneste 50 år. Min far startede De Graa Busser tilbage i 1971, så det er det, jeg er vokset op med,« siger Martin Jørgensen til Lokalavisen Aarhus.

Ingen ungdomsrejser

Rejseriet henvender sig primært til det modne publikum, der prioriterer en dansk rejseleder og gerne vil have hele pakken serveret.

»Vi kommer ikke til at lave ungdomsrejser til Bulgarien. Man rejser som en gruppe, så det sociale er i højsædet, og ved at rejse mange sammen kan man måske også føle sig lidt mere tryg, « siger Martin Jørgensen og tilføjer:

»Vi er også med i Rejsegarantifonden, og vi har set under coronakrisen, at det er vigtigt at få den bedst mulige beskyttelse.«

Dette forår kan man flyve til Færøerne med Rejseriet, og til efteråret tilbyder rejsebureauet ture til Malta og Kroatien.

Rejseriet garanterer en dansk rejseleder på hver tur.

Man kan sige, at det, mens coronakrisen endnu ikke er overstået, er et interessant tidspunkt at opstarte et nyt rejsebureau.

»Det er et mærkeligt tidspunkt at gøre det på, men vi tror på, at det også kan være et godt tidspunkt. Mange har siddet hjemme i et år nu, og derfor tror vi på, at rigtig mange har lyst til at rejse. I vores målgruppe er mange også ved at være færdigvaccinerede, og det åbner jo også op for flere muligheder,« siger Martin Jørgensen til Lokalavisen Aarhus.

4. generation

Martin Jørgensen er fjerde generation i familien i rejsebranchen.

Hans oldefar, Laurits, startede i 1920 en busrute fra Rønde til Aarhus, som Martin Jørgensens farfar senere overtog. Martin Jørgensens far overtog roret og etablerede De Graa Busser, som havde fokus på grupperejser.

Martin Jørgensen spillede for AGF i perioden 1993-1997, hvorefter han spillede i den italienske Serie A i 13 år. I 2010 vendte han tilbage til AGF, hvor han stoppede sin professionelle karriere i 2014.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.