Evas elev tog stort hop i Gyldendal-test: Forlaget giver lærerne ansvaret for at undgå snyd

Det er lærernes opgave at få eleverne til at forstå, at det ikke tjener dem at snyde, mener forlag.

Artiklens øverste billede
Eva Lind Hansen føler det som et tillidsbrud, når hendes elever snyder i opgaver.

Eva Lind Hansen er lærer på Engdalskolen i Brabrand, hvor hun underviser i dansk og tysk i udskolingen.

Da en elev, der plejer at få 4 i en digital læsetest fra Gyldendal, pludselig fik 10, blev hun mistænksom og forhørte sig hos kolleger.

»Det er kun mine dygtigste elever, der får topkarakter i den test. Man skal både være skarp til at læse mellem linjerne og vælge mellem nogle valgmuligheder, der ligger tæt på hinanden,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Det viste sig, at eleven havde snydt, og Eva Lind Hansen efterspørger nu webprøver, der er sværere at snyde med.

»Jeg ville ønske, at man kunne lave opgaverne, så det ikke er så nemt at snyde, men det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man kunne gøre,« siger hun.

Problemet er, at det langt fra er første gang, Eva Lind Hansen oplever, at elever snyder med online-prøver.

»Der er snyd i alle fag. Nogle gange er de deciderede dårlige til at copy/paste. Jeg bliver sur, når jeg har brugt lang tid på at rette en opgave og så finder ud af, at de har snydt. Så spændende er det heller ikke at rette opgaver,« siger Eva Lind Hansen.

Hun fortæller, at nogle gymnasier er begyndt at gå tilbage til at lave årsprøver, hvor eleverne skriver på papir med en blyant. Netop fordi snyderiet er så omfattende.

Eva Lind Hansen føler, det er et »kæmpe tillidsbrud«, når hendes elever forsøger at snyde hende.

»Men der er også et pres, hvis man gerne vil være læge eller advokat. Det er ofte et spørgsmål om at gennemarbejde en tekst, og så taber man mindre ansigt ved at aflevere noget, der er snyd, end slet ikke at aflevere noget,« siger hun.

Et dilemma

Eva Lind Hansen bruger ikke Gyldendal digitale læsetests som eksamener, men læner sig op ad dem, da de både i form og indhold minder om afgangsprøverne.

Læreren fra Engdalskolen skal dog ikke regne med, at Gyldendal påtager sig ansvaret for, at det er muligt at snyde med forlagets prøver.

»Vi tænker, at det er lærernes opgave at gøre eleverne forståeligt, at det ikke tjener dem at snyde, siger forlagschef for Gyldendal Uddannelse, Mikael Pedersen, og fortsætter:

»Formålet er, at eleverne skal lære noget, men hvis man bruger web-prøverne som en eksamen, er det uheldigt, hvis de snyder.«

Ifølge ham er det et dilemma, at eleverne kan få et facit, når de er færdige med en onlinetest.

»Det er svært, fordi facitlisterne både kan bruges til at lære noget og til at snyde. Hvis en elev afslutter sin opgave, kan han eller hun se svarene, og hvis man gemmer de svar, kan man jo give det til sine kammerater,« siger han og fortsætter:

»Kreative elever kan altid finde et sted at plagiere fra. Det er et vilkår, at det er helt umuligt at undgå snyd.«

I et forsøg på at undgå snyd, beder Eva Lind Hansen nogle gange sine elever om at vende ryggen til deres skærme i forbindelse med prøver.

»Men det skaber en stemning af mistillid. Der er mange, der aldrig kunne finde på at snyde, men jeg synes, det er et stigende antal, der snyder.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.