Hun lå i koma i 30 dage: Nu får Ditte-Marie fingeren, når hun skal til kontrol
Ditte-Marie Clemmesen er udfordret af sit handicap. Det hjælper ikke, at bilister ofte opfører sig ubehageligt over for hende.
Det er ikke for genere andre. Det er ikke for at være træls. Det tager bare lidt tid at komme ind i vognen og blive spændt fast.
45-årige Ditte-Marie Clemmesen sidder i elkørestol og skal to-tre gange om måneden til kontrol på Aarhus Universitetshospital, efter at hun for seks år siden fik et nyt hjerte.
Hun bor på Tandervej ved Mårslet. Det er en vej, der udmærker sig ved at være virkelig smal på det stykke, hvor Ditte-Marie bor. Vejen byder også på et kryds i et sving, når man kører ind mod Mårslet. Det betyder, at sigtbarheden er dårlig.
Fire gange finger
Det tager ifølge Ditte-Marie Clemmesen 5-10 minutter, når hun bliver hentet af en chauffør fra Flextrafik, og i den tid holder den store Ford Transport på vejen, fordi familien Clemmesen ikke har en stor indkørsel.
Jeg bliver sgu’ også lidt ked af det. Det er så barnligt og forkælet.
Grunden til, at det tager lidt tid, er, at Ditte-Marie skal op i vognen med lift. Alle fire af elkørestolens hjul skal fastgøres til bunden af bilen. Der er seks spænder i sikkerhedsselen »for ellers flyver kørestolen rundt i vognen, hvis chaufføren bremser hårdt op.«
Men 5-10 minutter er længere, end mange er villige til at vente. I hvert fald oplever Ditte-Marie Clemmesen voldsomme reaktioner, når andre bilister må holde tilbage.
»Jeg oplever virkelig tit, at der bliver dyttet af enten mig eller chaufføren, som holder pænt og venter. Det sker også, at folk giver mig fingeren,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.
Ifølge Ditte-Marie har hun oplevet at blive dyttet af syv-otte gange. Fire andre gange har nogen givet hende fingeren.
»Det er helt almindelige mennesker i almindelige helt biler, der ikke kan vente. Det er folk på min egen alder, som bor her i området. Det er formentlig folk, der selv har børn,« siger hun og fortsætter:
»Jeg kan godt se, at det er træls at holde der, og at det kan være svært at se modkørende biler. Men jeg synes, det er ubehageligt. Jeg bliver ærgerligt, og jeg bliver sgu’ også lidt ked af det. Det er så barnligt og forkælet.
Ditte-Marie har ifølge eget udsagn ringet og snakket med en ansat ved kommunen for at sikre sig, at man må parkere på vejen. Det er tilladt.
»Enormt trist«
Der bliver ifølge Ditte-Marie Clemmesen også dyttet af hendes far, når han holder på vejen i forbindelse med, at han hjælper med fjerne haveaffald.
»Jeg bliver ked af det på min fars vegne. Han siger, at han er holdt op med at søge øjenkontakt med folk, fordi han ikke gider de der sure blikke. Jeg bliver bare lidt sur og ked af det, når det går ud over min søde far,« siger hun.
Karina Vestergaard, der også bor på Tandervej, synes, det er »enormt trist«, at der er så lidt tolerance i en landsby.
»Måske er det bare et generelt problem i samfundet, at vi har for travlt,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.
Karina Vestergaard påpeger, at mange kører væsentlig hurtigere end de 40 km/t, der er fartgrænsen på det stykke af Tandervej. Det er også tilfældet, selvom der er kommet bump på vejen for at sænke hastigheden.
Kunne ikke trække vejret
Ditte-Marie Clemmesen bruger elkørestol, fordi hun har en lammelse i sit højre ben. Der var så mange komplikationer, da Ditte-Marie fik indopereret et nyt hjerte, at hun lå i koma i en måned efter operationen.
Hendes ene lunge kollapsede som en konsekvens af, at hun lå i respirator. Lægerne måtte udføre en tracheostomi, en kirurgisk åbning til luftrøret gennem halsen.
»Jeg kunne ikke selv trække vejret. Når man ligger stille så længe, mister man alle muskler, og så skal man træne dem op forfra,« siger hun.
Om kort tid får Ditte-Marie en handicapbil.
Ditte-Marie Clemmesen er uddannet grafiker, men er i dag førtidspensionist. Hun er mor til en 11-årig pige og en 13-årig dreng.