Martin vil give folkeskolen et spark i røven: Popstjernen er gået på pension

Martin Christensen var lige ved at blive popstjerne. Nu er han formentlig den yngste skoleleder i Aarhus Kommune.

Artiklens øverste billede
40-årig skoleleder kontra 30-årig popsanger. Det er ikke helt tilfældigt, hvis du synes pop-udgaven minder om Adam Levine fra Maroon 5.

Han har lavet musik med topproducer Chief One. Haft en pladekontrakt med Warner Music. Varmet op for James Blunt sammen med sit band.

Men det vil han helst ikke have, at jeg skriver for meget om, Martin Christensen.

Nej, det skal handle om hans nye job som skoleleder på Virupskolen i Hjortshøj. Det siger han gentagne gange til mig, da vi mødes på hans kontor. Om aftenen får jeg sågar en sms for at understrege pointen.

Det ville dog være ufyldestgørende at lave et portræt af 40-årige Martin Christensen uden at komme ind på musikken. Så den kommer vi tilbage til.

»Velkommen til vores skole. 2.B,» står der på den malede sten, tre søde elever på Virupskolen afleverer til deres nye skoleleder, mens jeg snakker med Martin Christensen.

2001

En 20-årig Martin flytter til Aarhus fra Nordjylland. Han er vokset op i trygge Sæby, knap 9000 sjæle, men nu skal han læse jura på Aarhus Universitet, skal han. Gå i sin fars fodspor. Der er bare et enkelt problem. Jura er virkelig, virkelig kedelig, synes han.

»Jeg elskede festerne på jura, men det var dræbende kedeligt at læse så meget, som man skulle,« siger han.

Han bliver hængende på studiet i halvandet år, inden han dropper ud og begynder at arbejde som vikar Katrinebjergskolen og Hasleskolen.

Jeg skulle øve mig i at være popstjerne. Jeg synes, det var fjollet at have solbriller på indenfor.

Martin Christensen

Arbejdet giver ham en åbenbaring. Det er det her, der er meningen med livet. Han elsker at være sammen med børn og unge mennesker. At forsøge at give dem den bedste start på livet.

»Der blev jeg hooked, og så startede jeg på lærerseminariet,« siger han.

Efter endt læreruddannelse får han i 2007 sit første job på Jellebakkeskolen. I 2013 fusionerer skolen med naboskolen Vejlby Skole og bliver til Ellevangskolen. Martin er medlem af pædagogisk udvalg. Koordinator for udskolingen. Tillidsrepræsentant. Han kan godt lide at have mange jern i ilden.

Martin underviste blandt andet i dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og filosofi, da han var lærer. Nu skal han sætte kursen på Virupskolen.

2010

»Det ville ikke overraske mig, hvis Superspark bliver det næste danske pophit af Rasmus Seebach’ske dimensioner. I øvrigt et fedt bandnavn.«

Ole Rosenstand Svidt fra Gaffa er slet ikke til den flødepop, Martin Christensen og hans band fyrer af, men han kan se potentialet. Det kommer til udtryk i en koncertanmeldelse, da Superspark varmer op for det amerikanske band Train (dem med »Drops of Jupiter«) i Aarhus.

Der er liv omkring Virupskolen, og lærere og pædagoger laver nogle fede ting med børnene. De sidder ikke bare på røven.

Martin Christensen

Superspark er en kvintet. Martin Christensen er forsanger. Hans bror Thomas spiller guitar. Bandet kan beskrives som en slags lightudgave af den populære popgruppe Maroon 5. En lightudgave, hvor forsangeren må gøre sig umage for ikke at synge på nordjysk.

Martin og co. bliver spottet af superproducer Chief 1 (Lars Pedersen) og bobler i flere år på den danske musikscene. Hvis du spørger mig, er det nemt at forestille sig singlerne »Dum« (feat. Jøden) og »Så meget sidste år« som regulære radiohits.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

2014

Ingen af Supersparks singler bliver P3s Uundgåelige. Heller ikke i nærheden af. Bandets debutalbum udelader.

Det er på en scene på Crazy Daisy i Viborg, at Martin bliver vækket fra popstjernedrømmen. Han er 32 år, far til to små børn og omringet af fulde 18-årige. Det giver ikke mening mere. ”Det var det, og det var fedt,” tænker han.

»Vi fik aldrig gennembruddet. Vi toppede på nogle lokalradioer. Vi fik rigtig meget airplay på P4, men vi slog aldrig helt igennem,« siger Martin Christensen.

Sidste skud i bøssen for Superspark bliver singlen »Hader dig«. Det er et nummer, Martin gerne vil have ud at leve. Reaktionen er undervældende.

2021

Martin har været leder for Virupskolen i Hjortshøj præcis fire dage, da jeg møder ham. Han er landet lige, hvor han skulle, siger han. Jeg tror på ham.

»Skolen er så forankret i lokalmiljøet, og det tiltaler mig utrolig meget. Jeg vil være lokalområdets skoleleder. Jeg vil gå ud på fodboldbanerne, når jeg er færdig på arbejde og hilse på alle mine skolebørn og deres forældre. Sådan noget kan jeg godt lide’« siger han.

Martin Christensen startede på læreruddannelsen i 2003. Godt 18 år senere kan han nu for første gang kalde sig skoleleder.

Det er langt fra tilfældigt, han nu er kaptajn på Virupskolen. Der var to skoler, Martin ville gå efter, hvis en åbning bød sig. Det gjorde den i februar i år.

»Det er fanme som at søge en stilling hos A.P. Møller, når man skal være skoleleder i Aarhus,« siger han.

Martin må igennem flere samtaler. En kognitiv test. En personlighedstest. En konsulentsamtale. Han skal løse en opgave for et ansættelsesudvalg.

Det er ikke for børn, men Martin får jobbet. Nu kan han for alvor påvirke, hvordan et skoleliv skal være, og det er tydeligt, at han har markante holdninger til folkeskolen.

Nogle gange tager min bror og jeg et røvballejob og tager ud og synger Himmelhunden.

Martin Christensen

Han har en drøm om, at alle folkeskoler skal blive bedre til at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Det ord er Martin Christensen forelsket i. Deltagelsesmuligheder.

»Folkeskolen trænger til et spark i røven. Man skal ikke droppe Tove Ditlevsen, men man skal også fokusere på, hvad der giver mening for den enkelte elev. Man skal kunne se sig selv i arbejdet. Læring og trivsel hænger uløseligt sammen,« siger han.

Martin Christensen havde en god mavefornemmelse, da han havde samtaler med et ansættelsesudvalg på Virupskolen. Den gode fornemmelse er kun blevet bekræftet, efter at han er startet på skolen, siger han.

Udenpå og indeni

Hvis jeg havde mødt Martin Christensen for 15 år siden, ville jeg instinktivt have hadet ham. Alene af den grund, at han har hele pakken.

Han er en flot mand. Det sydlandske look skyldes sigøjnerblod, siger han (Martins mor er fra Polen). Han er charmerende og veltalende. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Martin er populær hos det modsatte køn.

Han er tilmed et »meget, meget ordentligt menneske«. Det mener hans tidligere chef, skoleleder for Lisbjergskolen, Martin Appel Loft, i hvert fald.

»Han er et meget sympatisk og nærværende menneske, som har et stærkt blik for at fællesskabet skal fungere,« siger han.

Men er han klar til at lede en skole med 75 medarbejdere og 660 elever?

»Ja. Han er et visionært menneske, som formår at omdanne det visionære til hverdagspraksis. Han er en rigtig dygtig kommunikator, og så er han meget værdistærk. Jeg synes ikke, han har nogle svagheder. Jeg sidder og tænker som en gal, men jeg tror faktisk ikke, at der er noget at komme efter.«

Appel Loft er ret beset ikke den mest kritiske kilde. Han er anført som reference på Martins CV. Men jeg fornemmer, at jeg skal lede længe for at finde nogen, der synes, Martin Christensen er et røvhul.

Det var rigtig svært og hårdt og bevægende at sige farvel til elever og forældre på Lisbjergskolen.

Martin Christensen

Manden tror helhjertet på folkeskolen, fællesskabet og foreningslivet. Det lyser ud af ham.

»Jeg elskede at være lærer, og jeg tror aldrig, jeg kommer til at give slip på folkeskolen. Uanset, hvor jeg ender henne, bliver det med en tilknytning til folkeskolen,« siger han.

Men. Hånden på hjertet. Ville du hellere have været popstjerne i dag?

Nej, og det kan jeg sige fuldstændig med sikkerhed. Jeg er ikke et troende menneske, men jeg plejer at sige, at Gud holdt øje med mig og tænkte: ”Det her er ikke den vej, du skal gå. Jeg er lykkelig for de oplevelser, jeg har haft i musikverdenen, men jeg er også lykkelig over, at jeg ikke er endt der.


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen