Nye butikker på vej i Viby Centret

Viby Centret har allerede haft den første nye butiksåbning i 2021, og inden sommeren er ovre vil der komme yderligere butikker.

Artiklens øverste billede
Viby Centret byder nye butikker velkommen i løbet af sommerhalvåret. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Efter et år præget af usikkerhed, restriktioner og butikslukninger, går Viby Centret nu en lysere fremtid i møde, lyder det fra formanden for centerforening i Viby Centret, Frank Trend Poulsen.

En Paradis-isbutik blev 1. april den første nye butik til at åbne i år, og inden sommerhalvåret er omme, vil der være kommet yderligere to nye butikker, fortæller Frank Trend Poulsen.

»Vi er i gang med en større rokade, fordi der skal være plads til større lejemål. Vi havde en tøjbutik, som desværre ikke er åbnet igen efter corona-nedlukningen. Det lokale har så stået tomt i et års tid nu, mens man har ledt efter en ny lejer. Der har man så fundet Normal, der åbner engang til sommer,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Glad direktør

Torben Mouritsen, stifter og administrerende direktør i Normal, glæder sig til endnu en gang at kunne byde kunder ind i en ny butik i et af Aarhus’ lokale butikscentre.

»Vi er glade for at ligge i et lokalt butikscenter. Vi har gode erfaringer med det, og Viby Centret er et fast indkøbssted for rigtig mange i lokalområdet,« siger Normal-direktøren til Lokalavisen Aarhus.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår den nye Normal-butik slår dørene op, men både Torben Mouritsen og Frank Trend Poulsen fortæller, at det bliver i løbet af den kommende sommer.

Større rokade

Normal har lejet sig ind på 325 kvadratmeter, som i sig selv er et større areal, end den tøjbutik, butikskæden erstatter, havde. Det betyder, at der skal rokeres og udvides, fortæller formanden for centerforeningen.

»Blue Note, der lå ved siden af Mikkel-tøjbutikken, er rykket til et andet sted i centret. Derudover rykker vi butiksfacaderne længere frem mod gangen, så der på den måde sker en udvidelse, og der kan komme større butiksarealer. Det gælder blandt andet for den kommende Normal, men også for den tidligere fotohandler, hvor The Burger Concept også skal åbne på et tidspunkt,« fortæller Frank Trend Poulsen.

Netop The Burger Concept bliver den tredje butik, sammen med Normal og Paradis, der i år kommer til at indtage Viby Centret.

Ligesom med Normal er det endnu usikkert hvornår præcist, burgerbiksen åbner, men meldingen lyder endnu engang, at det bliver på et tidspunkt til sommer.

Sjældne skift

Det er ikke ofte, at der sker så mange ændringer i et lokalt butikscenter som Viby Centret, fortæller Frank Trend Poulsen.

»Det, man kan sige som Viby Centret og Veri Centret i det nordlige Aarhus, er, sådan set, at det er nogle gamle centre, hvor butikkerne har været der i rigtig mange år. Det er nogle grundlæggende sunde butikker, hvor man kender personalet. På den måde sker der ikke mange udskiftninger af butikker alt efter, hvordan forskellige koncepter klarer sig,« lyder det fra ham.

Når Paradis, Normal og The Burger Concept har fundet sig til rette i Viby Centret, vil der ifølge Frank Trend Poulsen kun være to ledige lokaler tilbage. Og når de er besat, kan der godt komme til at gå år, før der igen sker de store ændringer, fortæller han.

»Når de nye butikker er faldet på plads, så er det mit indtryk, at vi kommer til at have en konstellation, der kan vare i fire-fem år. Men det kan selvfølgelig godt være, at der er en enkelt butik, der skiftes ud, men det er ikke sikkert,« siger formanden for centerforeningen, der selv driver tøjbutikken KM Mode i Viby Centret.

Lokal opbakning

Med de nye butiksåbninger og støtten fra lokalbefolkningen er Frank Trend Poulsen håbefuld, og han tror, at centeret går en god sommer i møde.

»Jeg forventer, at vi i centeret kommer til at klare os fint det næste stykke tid, fordi det er så lokalt baseret. Selvom der er mange, der har klaret sig fint, og måske vænnet sig til netsalg, så er der folk, der tager i centret to-tre gange om ugen. På den måde håber vi, at folk opfordrer hinanden til, at de skal støtte lokalt, som de plejer at gøre,« siger han.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.