Her sukker de efter parcelhuse - men er ikke med i stor boligplan
I Lisbjerg er man skuffet over ikke at være en del af rådmandens store boligplan. "Vi føler, at vi bliver en transit-by," siger lokalbeboer
Det er ikke ligefrem fordi, der blæser vindhekse over Randersvej i Lisbjerg. Tværtimod er der aktivitet som aldrig før, og de kommende år vil byen i det nordlige Aarhus blive mangedoblet som følge af massiv udbygning.
Men ikke desto mindre savner de boliger. Den slags med ligusterhæk, egen indkørsel, masser af kvadratmeter og et realkreditlån. For den igangværende etape 1 af udbygningen, som skaber boliger til 7-10.000 nye lisbjergensere, indebærer kun lejeboliger og en enkelt andelsboligforening.
Derfor er man i fællesrådet ærgerlig over ikke at være en del af Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks (V) plan om at udstykke 3.600 parcelhusgrunde i Aarhus for at holde børnefamilierne fra at fraflytte kommunen.
"Vi oplever desværre, at børnefamilier flytter, fordi der ikke er huse at købe i Lisbjerg. Man har faktisk lavet en superfornuftig udviklingsplan, men vi føler, at vi bliver sådan en transit-by, som folk flytter til og har det dejligt, men ultimativt ender med at flytte fra igen. Og det er vi jo kede af," siger 31-årige Christopher Bering Baden, som er medlem af Lisbjerg Byudviklingsudvalg under fællesrådet.
Legekammerater flytter
Her har de lokale længe været i dialog med kommunen om at udstykke parceller, for nybyggeriet indeholder heller ikke større familieboliger.
"Man har jo forskellige faser i livet. Der er den, hvor du stifter familie og får børn, og her er Lisbjerg et oplagt sted at bosætte sig. Men der kommer også et tidspunkt, hvor man bliver træt af at betale husleje og får økonomisk råderum til at købe egen bolig. Og så bliver Lisbjerg jo udelukket, hvis man ikke politisk har ambition om, at der skal kunne være plads til mennesker i forskellige faser af livet."
Christopher Bering Baden bor i et 120 kvadratmeter stort rækkehus sammen med sin hustru, Signe, og deres fireårige søn, Svend. Og de forudser, at de inden for en overskuelig årrække får behov for mere plads.
"Selv ejer-rækkehuse som vores er ikke nok. Vi har naboer, der flytter, og vi bliver desværre nok også nogen af dem, der kan være nødt til at flytte væk. Vi vil ellers virkelig gerne blive," forklarer han.
Men her og nu er den største ærgrelse, at børnens gode venner i børnehave og skole forsvinder "i voldsom grad".
"Vi har lige talt om, at vi skulle lave en legeaftale med min søns allerbedste legekammerat, og den familie har talt om at flytte til Djursland, selvom de gerne vil blive. Det er netop, hvad rådmanden gerne vil undgå, men helt konkret, hvad vi oplever herude, og det er efterhånden en generel fortælling."
Skoleleder: Sørg for diversitet
På toppen af Lisbjergbakken, midt i udviklingsområdet, ligger Lisbjergskolen. En nyudbygget moderne skole med masser af plads.
Her kan skoleleder Martin Appel Loft ikke melde om en usædvanlig stor omsætning i elever.
"Det er klart, at nogle flytter, men vi er ikke en svingdørsskole."
Han huser i dag 360 elever, men har plads til det dobbelte, og derfor har han også en klar opfordring til politikerne.
"Vi har en stor og flot skole, og den skal gerne blive fyldt af familier, som flytter til Lisbjerg. Så sørg for at lave en by med en masse diversitet i mennesker og boliger, så man ikke bliver nødt til at flytte igen. Blandede boligtyper tiltrækker blandede personer, og jeg tror, at det er god byudvikling at sikre forskellighed," lyder det fra skolelederen.
Tror ikke på det
Af rådmandens parcelhus-plan fremgår det, at det er en mulighed at finde plads til 300 parcelhuse i det østlige og nordlige Lisbjerg inden for de kommende 12 år. Og endnu flere senere.
Men rådmanden er umiddelbart ikke optimistisk.
"Jeg er sådan set enig i, at det er oplagt med parcelhuse, men vi har kæmpestore udviklingsområder planlagt med stor interesse fra udviklere - dog ikke til parcelhuse. Byrådet har besluttet, at der ikke skal bygges parcelhuse," forklarer Bünyamin Simsek.
"Det er blevet politisk behandlet, og hvis man mener, det var så vigtigt, så skulle borgerne tidligere have sat foden markant i jorden. Men der er plads til børnefamilier i den nye bebyggelse, og jeg er meget optimistisk i forhold til Lisbjerg."
Rådmanden har tidligere understreget, at boligplanen er et udspil, og at der i den videre proces kan komme nye områder til, mens andre kan ryge ud.
Kan borgerne i Lisbjerg gøre sig forhåbning om at komme med i planen?
"Jeg har kæmpet for det, men der kommer ikke parceller, for det har byrådet besluttet for flere år siden. Jeg ville gerne kunne sige, at det var muligt, men jeg tror ikke på, at det er realistisk med de kæmpestore byggeområder i Lisbjerg og Nye. Jeg tænker ikke, at det giver mening, når man har store felter, der skal udvikles på."
"Åbn værktøjskassen"
Den melding skuffer Christopher Bering Baden.
"Det er jeg da træt af at høre, for det fastholder, at Lisbjerg bliver en transit-by, selvom der er plads til parceller."
Er fritliggende huse udelukket, så håber han, at politikerne i stedet vil overveje at kræve, at ejendomsudviklerne bygger flere store familieboliger.
"Vi opfordrer politikerne til at kigge dybt i værktøjskassen efter alt, der kan sikre flere familieboliger i Lisbjerg. For der er flere værktøjer end dem, de bruger i dag."