Aarhus' gamle amtssygehus forvandles til nyt bykvarter

Udviklingsplan, som mandag blev behandlet i magistraten, lægger op til, at Aarhus' gamle amtssygehus skal forvandles til nyt bykvarter

Artiklens øverste billede
Amtssygehuset er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø.

I 2014 indgik Aarhus Kommune en købsaftale med Region Midtjylland om overtagelse af byens gamle amtssygehus, og siden er der blevet arbejdet på at omdanne området fra sygehus til nyt bykvarter. Mandag morgen blev forslaget til udviklingsplanen behandlet i magistraten, oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Udviklingsplanen tager afsæt i at skabe et kvarter, hvor de bevaringsværdige bygninger indgår som et væsentligt element i områdets fremtidige identitet. Og hvor der arbejdes strategisk med at sikre plads til både byliv, aktive fællesskaber og det rolige hverdagsliv, som alle er værdier, der er bragt i spil i en forudgående visionsproces med guidede gåture, workshops og møder med borgere, brugere og interessenter samt i dialog med Teknisk Udvalg.

”Amtssygehusets historie skal leve videre i det nye bykvarter. Vi genskaber de oprindelige sigtelinjer i området med grønne alléer og bevarer de oprindelige bygninger af arkitekt Axel Høegh-Hansen,” siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, i pressemeddelelsen.

Samtidig skal området ifølge planen åbnes op mod det omkringliggende kvarter, hvilket blandt andet vil ske med et stort nyt trappeanlæg mod Regenburgs Plads.

Rådmanden har valgt at fremlægge to planer for amtssygehuset, hvor den ene er i tråd med de økonomiske principper, som byrådet har besluttet, mens den anden indeholder mere grønt og mindre byudvikling.

”Det handler om, hvad byrådet ønsker at prioritere, og derfor er det er vigtigt for mig, at begge planer bliver en del af den politiske debat og dialogen med borgerne,” forklarer Bünyamin Simsek i pressemeddelelsen.

Boliger, daginstitution og ungdomskulturhus

Udviklingsplanen for det gamle amtssygehus lægger desuden op til, at der skal bygges omkring 900 nye boliger, der fordeles som private og almene boliger, handicapboliger og ungeboliger. Boligtyperne skal varieres, så det nye kvarter supplerer og indpasser sig i den eksisterende bydel, oplyses det i pressemeddelelsen.

”Amtssygehuset skal forvandles til et mangfoldigt bykvarter med familievenlige boliger, lejligheder med panoramaudsigt over byen og masser af luft og lys som i den gamle hospitalshave,” lyder det fra rådmand Bünyamin Simsek.

Ud over boliger kommer området ifølge udviklingsplanen også til at indeholde daginstitution og ungdomskulturhus.

Når planen har været behandlet af byrådet, får aarhusianerne endnu en gang mulighed for at komme med idéer og forslag i en offentlig høring.

Den endelige udviklingsplan for Amtssygehuset forventes klar i slutningen af året.

jwh

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.