Politiet har taget nye efterforskningsskridt i sagen om drabet på Marie Lock-Hansen

Det var en fredag formiddag som så mange andre, da den 43-årige Marie Lock-Hansen den 10. november for godt 53 år siden reagerede på dørklokken og åbnede hoveddøren til huset på Hestehavevej 2B i Højbjerg. I døren stod en mand – ifølge vidneudsagn iført cottoncoat, blød hat og hornbriller – som hun lukkede ind og fulgtes til husets kontor med. Få minutter senere faldt hun om. Dræbt af tre skud fra en revolver Walther P-38, 9 mm.

Mordet på den tilsyneladende ganske ordinære kvinde, ofte kaldt forstadsfrue, er aldrig blevet opklaret og står i dag som en af danmarkshistoriens mest legendariske drabssager. Motivet er ukendt, og gerningsvåbnet aldrig fundet. Men nu har politiet foretaget nye efterforskningsskridt.

Den 11. marts iværksatte Østjyllands Politi opgravning af en privat have og tilhørende fællesareal på Egebæksvej i Højbjerg. Lennart Glerup, vicepolitiinspektør i efterforskningsafdelingen ved Østjyllands Politi, bekræfter, at arbejdet har relation til mordet på Marie Lock-Hansen.

"Vi har eftersøgt noget, der skulle være gravet ned. Vi fandt desværre ikke noget," siger han og afviser at kommentere, hvad det er, der har givet anledning til at grave på netop dét sted og netop nu: Om det er et tip eller nye oplysninger fra den bog, der udkom i november.

Frederik Strand, der siden 2010 har været leder af Politimuseet i København, kalder det helt usædvanligt.

"Jeg vidste ikke, at der var en aktiv efterforskning i denne her sag. Det eneste, jeg kan sige, er, at der muligvis er kommet et tip, som man har opfattet som pålideligt og derfor vurderet, at man på et eller andet niveau kan afsætte ressourcer til at undersøge. Det vigtige at slå fast er, at drabssager jo ingen forældelsesfrist har, og i princippet kan sagen derfor altid tages op igen. Men det er meget sjældent, det sker med en sag, der er så gammel som denne. Det overrasker mig meget," siger Frederik Strand, der er historiker med speciale i politihistorie og har skrevet adskillige true crime-bøger.

Der er aktive efterforskninger i andre gamle sager – som kvindemordene fra 90’erne – men ikke i over 50 år gamle sager. Frederik Strand kan kun komme i tanke om én anden sag, hvor man har genoptaget efterforskningen efter så lang tid. En sag fra Hjortshøj, der ligger nord for Aarhus, hvor en ung kvinde i 1902 blev dræbt ved at få halsen skåret over. Også her stod man uden motiv og uden drabsvåben. I 1948 fandt man så en kniv i et dødsbo. På kniven stod, at den havde været benyttet til Hjortshøj-drabet, og politiet genoptog derfor sagen. Dog uden at kunne opklare mordet.

400 meter fra mordstedet

Marie Lock-Hansen boede sammen med sin mand, Oscar Lock-Hansen, i en arkitekttegnet villa på Hestehavevej med Marselisborgskovene i baghaven og den befærdede Oddervej som umiddelbar nabo til højre side. Derfor kan det også undre, at politiets nyeste efterforskningsskridt har centreret sig omkring en privat have og et fællesareal – godt 400 meter i fugleflugt vest for drabsstedet.

Haven tilhører et hus på Egebæksvej, som strækker sig helt fra Holmevej, forbi et hjørne af Marselisborgskovene og ud til Oddervej. Ifølge Vejviseren fra 1967 boede der dengang en kvinde på adressen. Jyllands-Posten har talt med den nuværende ejer af huset, som bekræfter, at politiet har gravet i hendes have, men hun ønsker ikke at medvirke i denne artikel, hvorfor vi heller ikke offentliggør nøjagtigt, hvor huset ligger.

Det grønne fællesareal, politiet har gravet i, er privat og hører til husene på vejen, men kan uden besvær tilgås af offentligheden fra Egebæksvej.

Der blev ikke fundet noget i forbindelse med gravearbejdet, og i dag er både haven og fællesarealet genetableret som før uden spor af politiets arbejde.

Jyllands-Posten har spurgt vicepolitiinspektør Lennart Glerup, om det er gerningsvåbnet, politiet har gravet efter, hvilket han ikke ønsker at kommentere.

"Vi søger efter at få opklaret sagen med spor eller beviser, folk, der ved noget, som ikke er stået frem, og deriblandt er gerningsvåbnet, som selvfølgelig er essentielt."

Adspurgt, om der næsten kan være andet, man graver efter, medgiver han, at "nej, det kan der jo ikke rigtigt".

Ifølge Lennart Glerup har efterforskningen været mere eller mindre aktiv de seneste år, men netop fordi efterforskningen er aktiv, ønsker han ikke at kommentere sagen yderligere.

Nærdrab

Uden at vide det lød Frederik Strands bud også, at det var gerningsvåbnet, politiet håbede at finde. Man fandt projektiler på gerningsstedet, men våbnet tog morderen med sig.

"Et lig er der ikke tale om. Det finder man jo på gerningsstedet. Det er jo våbnet, man hele tiden har håbet at få fat på. Hvis du ikke har gerningsvåbnet i en drabssag, kan det være vanskeligt med opklaringen. Så mit bedste bud er, at det er gerningsvåbnet, som man mener, gerningsmanden har skaffet sig af med. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være, men jeg kender jo ikke detaljerne," siger han.

Det er ikke ualmindeligt, at politiet graver efter effekter i en drabssag, fortæller han. Mest aktuelt, hvis liget er væk, men altså også efter andre effekter, der kan være benyttet i forbindelse med drabet.

I nyere tid er der skrevet mange bøger om Højbjerg-mordet. Bøger, der hver især har udpeget morderen, påpeget fejl i efterforskningen eller gravet nye spor frem. På 53-årsdagen for mordet – i november 2020 – udkom f.eks. bogen "Fantommanden" af forfatter Christine Jønck, som peger på en nordsjællandsk mand med en fortid i søværnet som den mulige morder.

Teorier har lydt, at den 43-årige kvinde var spion og blev dræbt, fordi hun udspionerede Søværnets Operative Kommando, som havde base i skoven få hundrede meter fra hendes hjem. At hun blev forvekslet med Grethe Bartram, der angav en lang række modstandsmænd under krigen. At Marie Lock-Hansen ville skilles fra sin mand, hvilket ville være en bekostelig affære, hvorfor han hyrede nogen til at dræbe hende ... Internettet er fyldt med teorier og gennemgange af sagen.

At politiet nu har gravet i nærområdet, kunne ifølge Politimuseets leder, Frederik Strand, godt tyde på, at man bevæger sig væk fra teorien om et såkaldt fjerndrab.

"Altså umiddelbart – og det er et rent skud fra hoften, vil jeg godt understrege – men der har jo hele tiden været en diskussion om, hvorvidt det var en mand med tilknytning til Marie Lock-Hansen og området. Det, man kan se her, er jo, at det kunne meget vel være tilfældet. At det var en, som var i nærområdet og havde en form for tilknytning til hende, som begik drabet og efterfølgende skilte sig af med våbnet. Det ville sige, at det var et nærdrab. Og teorien om, at det var en ”udefra”, der slog hende ihjel, kunne jo så være knap så pålidelig."

"Men eftersom der ikke er fundet noget, åbner det så overhovedet noget for sagen? Tja, tippet har i hvert fald været opfattet som så pålideligt, at man har forfulgt det," siger Frederik Strand.

Enestående sag

Frederik Strand kendte den gamle, nu afdøde efterforsker på sagen, og Politimuseet har også fået overdraget en del af politiets materiale fra efterforskningen. En efterforskning, Frederik Strand karakteriserer som en af danmarkshistoriens mest omfattende – med over 100.000 efterforskningstimer og tusindvis af afhøringer.

"Alene våbensporet har jo krævet enorme ressourcer," siger han.

At den samtidig er blevet så omtalt, skyldes ifølge historikeren flere forhold.

"Det er en legendarisk sag og speciel ved, at den betegnes som en af de eneste motivløse i danmarkshistorien. Der har været mange bud på hvem og hvorfor, og det er nok det, der er det enestående i den. At der har været så mange bud, en så lang efterforskning og så det, at man ikke klart har kunnet fastslå hvorfor."

At gerningsmanden samtidig ser ud, som han gør – han ligner noget fra en spionroman med cottoncoat, hornbriller og blød hat – gør ikke sagen mindre interessant.

"Det er jo en atypisk gerningsmand, og hvad er baggrunden for, at sådan en type kan finde på at slå en tilfældig hjemmegående dame ihjel? En midaldrende, tilsyneladende uskyldig dame. Så gerningsmanden er mystisk, og offeret er lige så interessant, fordi hun er så uinteressant. Det gør hende interessant."