Vågner hver morgen klokken halv fire af støj fra lastbiler

Trafik Vinduerne giver sig. Gulvet får møbler i hele lejligheden til at ryste, og stilheden bliver forvandlet til støj. Så er der igen ro på, men kort tid efter gentager scenen sig.

Det vurderes, at der dagligt kører omkring 3.000 lastbiler på Marselis Boulevard i Aarhus, men Jørgen Rasmussen behøver ikke stå ved vinduet i sin lejlighed for at tælle, om det antal passer. Han kan nøjes med at sidde i sin sofa, selv om den ikke har udsigt til den trafikerede vej. For hver gang en lastbil passerer hans lejlighed, kan det både mærkes og høres i hele boligen. Sådan har det stået på, lige siden han sammen med sin kone flyttede ind for ti år siden.

"Vi renoverede lejligheden og udskiftede alle vinduer, så den var velisoleret. Men det hjalp slet ikke," fortæller Jørgen Rasmussen, imens han sidder ved spisebordet, som med korte mellemrum bliver ramt af rystelser, imens interviewet finder sted i lejligheden på Marselis Boulevard 24.

Derfor glæder han sig over, at det efter adskillige år nu ser ud til, at planerne om en tunnel under Marselis Boulevard tager et gevaldigt skridt hen imod at blive til en realitet. Regeringen fremlagde således torsdag sit udspil til en omfattende infrastrukturplan, og i den afsættes penge til at bygge Marselistunnelen.

"Det er rigtig dejligt. Det har nogle miljømæssige fordele, og det har nogle økonomiske fordele for erhvervslivet, når lastbilerne får en direkte forbindelse til havnen, uden at de skal stoppe fem til seks gange på 1,9 kilometer, som tilfældet er nu. Alle tjener på den," fortæller Jørgen Rasmussen, der samtidig også kan glæde sig over, at han kan få sin nattesøvn tilbage.

Vågner til lyden af lastbiler

I hverdagene kan han nemlig ikke forvente at sove længe. Faktisk bliver han vækket på et tidspunkt af døgnet, hvor nogle vil argumentere for, at det stadigvæk er nat.

"Lastbilerne starter fra klokken halv fire om morgenen. Der er ikke så meget personbiltrafik på det tidspunkt, og det gør, at lastbilerne kan give den gas, og det gør de også. Så søvn er der ikke særlig meget af fra klokken halv fire," fortæller Jørgen Rasmussen.

Lisbeth Randa, der bor nogle etager under Jørgen Rasmussen i ejendommen på Marselis Boulevard, fortæller det samme. Hun bliver også vækket tidligt om morgnen, og sådan har det været, siden hun flyttede ind for snart otte år siden.

"Den tunge trafik er intensiveret de seneste år, så det vil være helt fantastisk, hvis tunnelen endelig bliver bygget," fortæller hun og tilføjer, at hun købte lejligheden med den forventning, at tunnelen var lige om hjørnet.

"Vi fik at vide af ejendomsmægleren, at projektet nu var kommet så langt, at det var tæt på at blive til en realitet, men der skete bare ikke noget."

Det har udover støjgener inde i selve lejligheden også betydet, at Lisbeth Randa ikke har meget gavn af sin altan.

"Vi har en altan ud mod Marselis Bouelvard, og den bruger jeg kun sent om aftenen efter klokken otte eller i weekenderne. Der er simpelthen så meget støj til hverdag, at den er ubrugelig," fortæller hun.

Lys for enden

Jørgen Rasmussen købte også sin lejlighed med den forventning, at byggeriet med Marselistunnelen var tæt på at begynde. Det var der da heller ikke så meget at sige til, for tunnelen blev vedtaget i Aarhus Byråd tilbage i 1997, og i 2004 forventede kommunen, at anlægsarbejdet kunne udføres i perioden fra 2008 til 2012. Men senere blev byggeriet ad flere omgange udskudt på ubestemt tid. Med den historik i hukommelsen er Jørgen Rasmussen da heller ikke meget for at tage glæderne på forskud.

"Det er også politik, og der er ikke noget, der er givet på forhånd i politik," fortæller han, imens han dog ikke helt kan lade være med at se frem mod en nær fremtid, hvor den tunge trafik bliver udskiftet med en tunnel.

"De år, det bliver et helvede, imens de bygger den, dem napper vi gerne. For på den anden side af tunnelen er der lys, så det er bare om at komme i gang, og det har de skullet for længe år siden," lyder det fra Jørgen Rasmussen, der naturligvis bakkes op af sin underbo.

"Jeg tør dog ikke tro på det, før det første spadestik er blevet taget," fortæller Lisbeth Randa.