"Fjerner man vores jord, røvrender man hele Andelssamfundet"

"Det er en meget alvorlig sag."

Sådan lyder det fra Søren Egge Rasmussen. Han er blandt andet boligordfører, landbrugsordfører og folketingsmedlem for Enhedslisten, men endnu vigtigere i denne forbindelse er, at han er indbygger i Andelssamfundet i Hjortshøj.

Her er man i øjeblikket voldsomt overrasket over, at rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), har udpeget store dele af Andelssamfundets landbrugsjord til at skulle bebygges med boliger.

Det har han gjort i et udkast til en boligudviklingsplan, hvor der er udpeget potentielle byggegrunde i 13 lokale bysamfund. Målet er at udstykke 3.600 parcelhusgrunde de næste 10 år for at undgå, at børnefamilier flyttet fra kommunen.

"Jeg vil ikke som rådmand se på, at gode skatteborgere er nødt til at bosætte sig i omegnskommunerne på grund af opskruede priser og manglende udbud i Aarhus," forklarer Simsek til Lokalavisen Aarhus.

"Dybt provokerende"

I Hjortshøj har man udpeget to områder på i alt 16 hektar, hvor der kan bygges 70 boliger. Problemet er bare, at de områder gør et voldsomt indhug i den jord, hvor Andelssamfundet driver økologisk landbrug.

Jorden, der omkranser Andelssamfundet, er ejet af kommunen, men er blevet forpagtet af beboerne siden oprettelsen i 1992.

"Kommunen sagde dengang ja til, at der blev etableret et lokalt økosamfund med tilhørende landbrug med det udgangspunkt, at vi forpagtede de 20 hektar jord. Hvis man pludselig fjerner den jord, så har man virkelig røvrendt hele Andelssamfundet og det, vi har bygget op. Det er dybt provokerende og strider mod, at Andelssamfundet blev etableret under forudsætning af, at vi havde landbrugsjord og kunne være selvforsynende," lyder det fra Søren Egge Rasmussen.

Han påpeger, at jorden, der foruden landbrug byder på søer, bålplads, et shelter, et spor og dyrehold, er tilgængelig for alle og hyppigt brugt af lokalsamfundet i Hjortshøj.

"Vi er 200 voksne og 100 børn i Andelssamfundet, som bor i ret tæt bebyggelse med meget små haver. Til gengæld har vi et fælles landbrug til glæde for alle. Det har en kæmpe værdi for mange," siger Søren Egge Rasmussen, som også kan være i tvivl om, hvorvidt rådmanden er klar over, at Andelssamfundet har en kommunal institution med 15 voksne med særlige støttebehov, som har beskyttede arbejdspladser i Andelssamfundet.

"Vi tilbyder så meget, som kommunen har interesse i og er på mange måder et kæmpe aktiv for Aarhus Kommune. Tager man vores landbrugsjord, ødelægger man Andelssamfundet. Så er vi ikke det, som folk kender os på," fastslår folketingsmedlemmet.

Ifølge Søren Egge Rasmussen har Andelssamfundet længe været i dialog med kommunen om at købe jorden. Primært for at være sikker på at have råderet over arealet, men også for at udvide samfundet lidt samt bygge en landbrugsbygning. Men den dialog stoppede pludseligt, og så kom boligudviklingsplanen.

Han anerkender dog, at det er en politisk beslutning, om man vil sælge jorden som landbrugsjord eller til boligbyggeri, som vil indbringe kommunen et langt større beløb.

Drop korslagte arme

Rådmand Bünyamin Simsek erkender blankt, at det for ham vejer tungere at levere boliger og undgå "københavnske tilstande", end det gør, at Andelssamfundet mister lidt landbrugsjord.

"Jeg har et ønske om arealudvikling i alle vores oplandsområder. Godkender vi byggeri i midtbyen, får vi kritik, og det samme er så tilfældet i oplandet. Men jeg har en anden opgave end de mennesker derude, og det er at finde plads til 100.000 mennesker, som vil bo og betale skat i Aarhus. Jeg synes i stedet, at man skal glæde sig over, at Aarhus er en attraktiv kommune og indse, at man ikke har Aarhus for sig selv," lyder det fra Simsek.

Han understreger dog, at der er meget lang vej fra det nuværende idékatalog til boliger står klar, og i den omfattende proces vil borgerne blive inddraget, garanterer han.

"Men jeg anerkender ikke, at man bare sidder med korslagte arme. I stedet bør man anerkende, at vi bliver flere, og at vi ikke alle kan bo i midtbyen. Jeg vil opfordre Søren Egge Rasmussen og andre til at gå konstruktivt ind i debatten. Jeg forstår godt, at man vil have tingene, som de altid har været, men så er det nok i Ringkøbing, at man skal vælge at bosætte sig i stedet."

De har forpagtet jorden i 29 år, og den er en stor del af Andelssamfundets grundlag. Betyder det ikke noget for dig?

"Jeg ser det mere, som om alles fælleseje lige nu bliver brugt af et begrænset antal mennesker. Udvikling kan være en fordel for alle. Og når man lejer jord, så er det altså ikke ens egen. Som ejer har vi ret til at foreslå noget andet."

Det bliver brugt som rekreativt område af mange borgere i Hjortshøj...

"Der er masser af rekreative områder i Aarhus. Hvis vi skal til at kalde et landbrugsområde for et rekreativt område, så er det godt nok blevet et vidt begreb."

Trafikalt problem

Rådmanden kommer ikke blot til at kæmpe med dele af lokalsamfundet om byggeplanerne. Også SF i Aarhus vil kæmpe mod udstykning på landbrugsjorden i Hjortshøj.

"I SF er vi ikke vilde med planerne. Det er et forslag, der vil fjerne økologisk landbrug og bebygge på et område, som mange i Hjortshøj bruger til at komme ud i naturen - og ikke mindst vil det øge trafikken på børnenes skolevej," siger Liv Gro Jensen.

Søren Egge Rasmussen problematiserer også den trafikudfordring, 70 boliger vil medføre. De mange ekstra biler vil skulle benytte Gammel Kirkevej, som ifølge Teknik og Miljø er nødt til at blive udbygget, og så skal de igennem de snævre veje inde i Hjortshøj.

I stedet mener han, at rådmanden bør kigge på at bygge syd for jernbanen tættere på Virupskolen.

"Det vil være klog byplanlægning og trafikalt en meget bedre løsning, hvis man ønsker, at der skal bo børn i ny bebyggelse," fastslår Enhedslisten-politikeren, der dog får en kold afvaskning af rådmanden.

"Vi har screenet mange arealer, og der har været rigtig mange steder i spil i hele kommunen - private som offentlige. I den proces er der lagt et væld af filtre ind for at finde de steder, der er egnede. Efter den finmaskede sortering er det dem, der er tilbage, og som vi mener, at vi har behov for. Landbrugsjorden falder ind under alle de kriterier, der er."