Højeste antal nye coronatilfælde på et døgn siden januar
Der er det seneste døgn fundet 49 nye tilfælde af covid-19 i Aarhus
49 aarhusianere er det seneste døgn blevet registreret smittet med covid-19. Det er det højeste antal siden 16. januar, hvor der blev fundet 59 nye tilfælde i løbet af et enkelt døgn, fremgår det af Aarhus Kommunes daglige coronaopgørelse.
Det er hovedsageligt personer i alderen 21 til 30 år, som det seneste døgn er blevet testet positive, og smittetrykket er fortsat højest i den vestlige del af Aarhus, hvor sognene Hasle, Ravnsbjerg og Tilst har incidenstal på henholdsvis 215, 179 og 177.
Incidensen for hele Aarhus ligger med dagens smittetal på 55, hvilket dækker over antal nysmittede per 100.000 indbygger de seneste syv dage.
jwh