Overlevelse og kærlighed

præsteklumme For noget tid siden var jeg oppe og besøge en bekendt i Göteborg. Vi gik sammen på det naturvidenskabelige museum i byen. Det var fascinerende for stort set alt, hvad der har levet af levende væsner på vores jordklode, var beskrevet.

Til sidst i udstillingen hænger en planche, hvor man følger udviklingen fra de først celler, der levede i en ursuppe, og ser hvordan de udviklede sig i mange forskellige retninger og blev til en sand mangfoldighed af forskellige dyrearter, som vi kender det i dag. Fælles for alle de dyrearterne er, at de har kæmpet en indædt kamp for at overleve. De har udviklet klør, tænder, muskler, og intelligens for at klare sig i den benhårde konkurrence med andre arter, og i kamp mod naturen, og de hårde levevilkår her på jorden. De har spist hinanden og nedkæmpet hinanden. Det er grumt og ubarmhjertigt, men det er det, der har fundet sted. De bedst egnede overlevede, de andre uddøde. Mennesket er en af de arter, der klarede sig i den ubønhørlige kamp, ellers ville vi ikke være her i dag.

Bibelen fortæller, at der er noget andet end den blotte overlevelseskamp, der styrer her i verden. Hvad er det? Ja, det antydes, da Maria, Jesus mor, får at vide, hun skal føde Jesus.

Hun kan ikke forstå, hvordan hun kan blive gravid, for hun har ikke været sammen med nogen mand, men hun får fra en engel svaret: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn". Der findes ikke kun den rå overlevelseskamp. Der er en ånd, Helligånden eller kærlighedens ånd, og den kan slå ned i vores biologiske overlevelses verden og tilmed befrugte Maria med et kærlighedens barn.

Det lyder helt usandsynligt og samtidigt helt fantastisk.