Andrei vil knække kombucha-koden

25-årig iværksætter vil knække koden til at gøre læskedrik til kæmpesællert

Artiklens øverste billede
25-årige Andrei håber på at knække koden til at blive kombucha-millionær

Du har sikkert set kendte drikke det på Instagram eller på menukortet hos smarte caféer.

På trods af sin mere end 2.000 år gamle historik er læskedrikken kombucha ved at blive moderne. I USA buldrer helsefirmaet GT's Living Foods frem med en milliardomsætning, og i Europa vokser markedet også.

I Aarhus har vi vores egen mini-brygger med store ambitioner.

"Der er ikke mange producenter i Danmark, men på verdensplan er det en voldsomt voksende trend," siger 25-årige Andrei Ogrezeanu.

"Tricky produkt"

Den rumænske erhvervsøkonomi-studerende på Aarhus BSS har startet firmaet Olden Kombucha, som holder til i iværksætter-fællesskabet The Kitchen på Aarhus Universitet, mens han brygger i House of Sustainability på Grenaa Havn.

"Jeg hørte om kombucha for nogle år siden, så fandt jeg en scoby svamp, som jeg eksperimenterede med, og jeg fandt ud af, at det smagte virkelig lækkert."

Hans lille enmands-virksomhed har netop fået 168.000 kroner i støtte fra Future Food & Bioresource Innovation til at videreudvikle drikken. For det er et "tricky produkt", som han kalder det.

Sundere end soda

Men først lidt om den moderne drik med det mærkelige navn.

Den kommer fra Kina, og blev af kineserne førhen kaldt Livets Eliksir. Det er en fementeret te, som laves ved hjælp af en probiotisk svamp og sukker. Helt forenklen "spiser" teen og sukkeret, og til sidst står man med en smagfuld, boblende drik.

Navnet Olden, som Andrei har valgt, er en sammentrækning af old (på grund af dens historie) og golden (farven).

I helsekredse er kombucha blevet billedet på sundhed og velvære, men så meget vil iværksætteren ikke oversælge den.

"Der er ikke videnskabelig bevis på, at det har en sundhedsmæssig effekt, men den indeholder probiotika, som er godt for dig. Jeg har ikke lyst til at markedsføre det som en helsedrik, men nærmere som dejlig drik, som er en del sundere end de sodavand, du drikker. Jeg tror, at kombucha kan blive meget større end, at det blot bliver for helse-typer," spår den erhvervsøkonomi-studerende, som naturligvis har sat sig ind i markedet.

Olden Kombucha var med til Aarhus Food Market sidste år, og der blev alle 16o flasker, Andrei havde med, revet væk.

Kæmpe potentiale

"Lige nu er det ikke stort, men markedet vokser med 25 procent om året. I Europa er industriens værdi gået fra 130 millioner euro i 2016, og i 2025 regner man med, at den vil være på 1,3 milliarder."

Men der er masser af diller, som hurtigt går af mode, så hvorfor skulle kombucha slå igennem?

"Fordi det rammer ind i flere trends. Lige nu prøver alle at leve sundere, og det vil fortsætte i lang tid. Der er også stor fokus på naturlighed og færre e-numre, og i kombucha er der ikke en masse kemikalier og tilsætningsstoffer som i sodavand. Derudover ser folk ud til at ville drikke mindre alkohol, og kombucha er et velegnet produkt som erstatning. Og så er det faktisk også let at lave det med en alkoholprocent svarende til øl, så der er yderligere et marked, man kan indtage," lyder det selvsikkert fra Andrei Ogrezeanu.

Men hvorfor er det så ikke kæmpestort allerede? Fordi det er et "tricky produkt", og de bevilgede penge skal bruges til at undersøge, sammen med Aarhus Universitet, mulighederne for at knække koden til at gøre det stabilt.

Kan eksplodere

For den naturlige gæring stopper først, når det kommer på køl. Fortsætter gæringen i flasken, kan kuldioxid-udviklingen resultere i eksploderende flasker eller kombucha-springvand, når den åbnes. Nøglen til den gode forretning ligger i at minimere omkostninger, og det koster penge at have sit produkt opbevaret på køl fra lager til butik.

"Det er svært, for man er nødt til at gå på kompromis med et eller andet, men jeg ikke sikker på hvad. Det kan sagtens pasteuriseres, men så mister du den rå natur i kombuchaen. Det afhænger meget af, hvad kunderne vil have - og helsemarkedet kan være kræsent."

Derudover arbejder de også på at undersøge, hvordan man kan have et stabilt, højt niveau af B12-vitamin i drikken.

"Man får kun B12 fra animalske produkter, men man kan også få det via fermenterede produkter, og derfor kan det være gavnligt for veganere," siger Andrei.

Skræmmende drøm

Derfor er hans fokus lige nu på det arbejde. Bryggeriet må vente.

"Jeg har ingen investeringer, så jeg vil først se, om vi kan knække koden. Derefter kan produktionen gå i gang, og så kan jeg måske få nogle investorer med på idéen."

Han satser dog på gennembruddet og bruger næsten alle vågne timer på iværksætter-drømmen ved siden af bacheloren, som han har et år tilbage af.

"Det er en drøm for mig at skabe mit eget, men samtidig er jeg også bange. Det er en skræmmende ting at kaste sig ud i og satse alt, men det er også det, der er så spændende ved iværksætteri."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.