27-årig DF'er går efter at blive spidskandidat

Jakob Søgaard Clausen vil bede partiets medlemmer pege på ham som spidskandidat til kommunalvalget. "Det er tid til generationsskifte," siger han

Artiklens øverste billede
Jakob Søgaard Clausen (tv.) sammen med Knud N. Mathiesen, Jette Skive og Daniel Pedersson ved budgetforhandlingerne i 2020.

Da den politiske leder af Dansk Folkeparti i Aarhus, Jette Skive, i Lokalavisen Aarhus tirsdag aften offentliggjorde sin exit fra aarhusiansk politik, pegede hun også på sin afløser.

Står det til den afgående rådmand for Sundhed og Omsorg, så skal partiets 1. suppleant til byrådet, Jakob Søgaard Clausen, være DF's spidskandidat til kommunalvalget i november.

"Jeg tror, det vil være et godt fornyelsessignal at stille med en ung kandidat i spidsen i Aarhus," forklarede Jette Skive til Lokalavisen Aarhus og slog dermed fast, at partiets andet byrådsmedlem og lokalformand, Knud N. Mathiesen, ikke får opbakning fra den nuværende politiske leder, ifald han vil gå efter spidskandidaturet.

Den melding vækker glæde hos 27-årige Jakob Søgaard Clausen, som vil søge medlemmernes opbakning til partiets opstillingsmøde i starten af maj.

"Jeg er selvfølgelig glad og stolt over, at hun peger på mig som spidskandidat. Det bliver nogle store sko at fylde ud, men jeg synes, at det er det rigtige valg, og det er det rigtige tidspunkt for os at lave et generationsskifte. Vi har en byrådsgruppe nu, som har den højeste gennemsnitsalder, og Aarhus Kommune er en af de kommuner med den yngste befolkning, så jeg tror, at det er et godt signal at sende, at vi fornyer os og stiller med en ung spidskandidat," siger han.

Jakob Søgaard Clausen har i seks år siddet i partiets baggrundsgruppe og assisteret byrådspolitikerne i det politiske arbejde og forhandlinger. Det gjorde han i en årrække med Daniel Pedersson, der i slutningen af januar blev smidt ud af DF for i et interview med Lokalavisen Aarhus at have opfordret til et generationsskifte, og at Knud N. Mathiesen lod de unge komme til.

Knud N. Mathisen har endnu ikke oplyst, om han vil genopstille til byrådet, og om han går efter at blive spidskandidat.

"Men jeg håber da, at han stiller op på listen, for vi har brug for alle de kræfter, vi kan få til valget. Og det er jo ikke sikkert, at det kun er Knud og jeg, der bejler til den post. Det står jo alle medlemmer frit for, og i sidste ende er det medlemmerne, der bestemmer," siger Jakob Søgaard Clausen.

Skulle medlemmerne vælge ham, så er han helt bevidst om, at det er en stor opgave at skulle efterfølge Jette Skive med 42 år mere på bagen end ham selv.

"Jette kunne være min bedstemor, men det tænker vi jo ikke over i det daglige, hvor vi har et fælles udgangspunkt i Dansk Folkeparti og grundlæggende de samme holdninger. Men det er klart, at forskellen i alder, baggrund og den slags giver forskellige måder at se tingene på, så der bliver selvfølgelig et skifte på mange områder, men sådan vil det altid være, når der sker et skifte."

Hvis du skal være helt ærlig, så er nu vel også det rette tidspunkt, fordi I står til et dårligt valg, og scenariet efter valget næppe er to mandater og en rådmandspost?

"Vi går selvfølgelig efter at forsvare vores to mandater og rådmandsposten, men jeg er også realistisk og kan godt se, at det bliver en udfordring. Så ender det ikke med to mandater og en rådmandspost, så er det også et fint udgangspunkt, hvis jeg kommer ind som ny i byrådet og kan få fire år til at få politikken helt ind under huden. Og så kan jeg forhåbentlig være med til at skaffe os et godt valg næste gang. Derfor synes jeg også på lang sigt, at det er nu, at det skal være med generationsskiftet i stedet for om fire år, hvor vi forhåbentlig står i en bedre landspolitisk situation, som også smitter af på det lokale."

Ville det ikke også være meget at gabe over for en 27-årig nyvalgt, hvis du skulle bestride en rådmandspost?

"Nej, det ville jeg nu godt kunne klare, hvis vi fik det mandat. Jeg har trods alt været med i lokalpolitik i seks år i DF's baggrundsgruppe, med til budgetforhandlingerne og har gennemgået byrådsdagsordenerne, så på den måde har jeg et kæmpe kendskab til det politiske i Aarhus. Målet er en rådmandspost, men jeg har også en realistisk tilgang til, at det måske ikke kommer til at gå sådan," erkender Jakob Søgaard Clausen.

På landsplan står Dansk Folkeparti i seneste vægtede måling til blot 6,5 procent af stemmerne, hvor det ved valget i 2019 blev til 8,7 procent.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.