Det er ikke skuresvampe og gulvklude, som er på bordet, når Ihsan Barut inviterer unge muslimer og erhvervsledere til ramadan-middag.

Det er ikke skuresvampe og gulvklude, som er på bordet, når Ihsan Barut inviterer unge muslimer og erhvervsledere til ramadan-middag.

Iværksætter-muslim inviterer erhvervsledere til ramadan-middag

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Ejeren af Stavtrup-rengøringsfirmaet BarutRen, Ihsan Barut, inviterer 11. juni 100 erhvervsledere til ramadan-middag med 100 unge, ambitiøse og målrettede muslimer i en moské i Åbyhøj.
“Jeg har selv været til mange netværksarrangementer, og her har jeg lagt mærke til, at der faktisk ikke kommer andre muslimer end mig selv,” siger Ihsan Barut og fortsætter:
“Sammenlagt med at der er meget få muslimer på direktionsgangene rundt omkring i Danmark fik det mig til at arrangere denne middag, hvor vi kan sidde og snakke med hinanden og ikke om hinanden og skabe større forståelse for hinanden.”
Målet er at skabe netværk på tværs, og at lederne måske får spottet nogle talenter.
“Når virksomhederne så skal rekrutere næste gang, ser de forhåbentlig med helt andre øjne på de muslimske, unge ansøgere,” siger Ihsan Barut.
Er du erhvervsleder eller ung, målrettet muslim kan du sende en mail til ib@barutren.dk for at deltage i middagen.

null

Publiceret 20 March 2015 12:00