Eksperter om Mærsk-møde: Borgmesteren må gerne blande sig
Indblanding kan dog svække offentlige høringers troværdighed, lyder det.
Politikere må nærmest blande sig i hvad som helst - også en offentlig høring.
Det siger kommunalforsker Roger Buch og Sten Bønsing, juraprofessor med ekspertise i forvaltningsret, til Din Avis Aarhus.
Således er der ifølge dem intet i vejen med, at Aarhus Havn eller borgmester Jacob Bundsgaard (S) har været i dialog med Mærsk om et høringssvar fra rederiet.
»Hvis en politiker finder ud af, at en stor virksomhed vil komme med et høringssvar, som politikeren er uenig i, så er man i sin gode ret til at kontakte virksomheden og se, om man kan få den til at skifte mening. Eller få dem til at formulere sig mere blødt. Det må man gerne,« siger Roger Buch.
Der er dog en grænse for, i hvilken grad de må blande sig. At forsøge at få en part til at ændre holdning er ok. At indgå studehandler er ikke.
»Det kommer an på, hvordan man blander sig,« siger Sten Bønsing.
»Intet forhindrer, at man holder møder med folk. Det kan også være, at Mærsk har haft behov for mødet. Og det kommer an på, hvordan borgmesteren går ind til sådan et møde. Man må ikke bilde nogen noget ind, love noget eller indgå handler. Er dét sket, kan der være problemer.«
I en demokratisk kontekst mener Roger Buch dog, at mødet mellem Mærsk og borgmesteren er »uhyre interessant«.
»Det er fuldstændig legitimt at have en interesse i, om der har været tale om et forsøg på at bestille et bestemt høringssvar, eller på at få et høringssvar modificeret. Er det tilfældet, så rejser det jo tvivl om den offentlige hørings validitet. Hvis borgmesteren får fabrikeret et høringssvar, der passer i hans kram, så bliver den offentlige høring på sin vis en illusion eller en skueproces. Det ville være en højest besynderlig ting at gøre,« siger Roger Buch og understreger, at det også gælder for andre politikere.
En finger, man dog kan sætte på Mærsk-forløbet, er dog, at ingen kan dokumentere noget.
»Kommunen er i gang med at træffe en kæmpestor beslutning om en havneudvidelse, og når man træffer beslutninger, er der en notatpligt. Ting, der er relevante for en beslutning har man pligt til at notere. Om det her møde er en del af den beslutningsproces, kan man sikkert diskutere. Men det er udtryk for god forvaltningsskik, hvis man holder møder, der er relevante ift. en beslutningsproces, at man få skrevet ned, hvad der bliver vendt på mødet.«
Han er dog ikke overrasket over, at der ikke findes nogen referater eller notater.
»Det ser vi desværre meget ofte i sager som har stor opmærksomhed og kan være problematiske. Der er en klar tendens til, at man ofte er meget lidt flittig med at lave notater fra vigtige møder. Det er udtryk for dårlig forvaltningsskik, når man ikke gør det, men det er ikke ulovligt.«