Så mange kører over for rødt i "dødskrydset"

Rødkørselskameraer er vejen frem i aarhusiansk lyskryds, hvor to kvinder med få års mellemrum har mistet livet. Det mener rådmand og borgmesteren, som nu kræver at få sat gang i testforsøg.

Artiklens øverste billede
Der er flere gange sket alvorlige trafikulykker i krydset ved Åby Ringvej og Edwin Rahrsvej i Brabrand. Arkivfoto Søren Vendelbo

3.436.

Så mange er kørt over for rødt i krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej i Brabrand siden 1. marts, og de tal dækker i øvrigt kun over bilister, som har kørt gennem krydset, efter der har været rødt i mere end fire sekunder, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

Det er Aarhus Kommune, der selv har lavet den nye måling, som er foretaget fra 1. til 23. marts. Det høje antal svarer til, at 163 trafikanter om dagen ikke holder tilbage for rødt lys, hvilket nu får kommunens politiske top til at kræve handling på Christiansborg. Det har således længe været et ønske fra byrådet at få rødkørselskameraer op i krydset. De fungerer ligesom stærekasser ved at blitze de billister, som kører over for rødt. Men ifølge både rådmand Nicolai Bang (K) og borgmester Jacob Bundsgaard (S) er det endnu ikke blevet prioriteret af Justitsministeriet og Transportministeriet, som ellers igangsatte et testforsøg om at opsætte rødkørselskameraer i det konkrete kryds.

»Tallene efterlader ingen tvivl. Det er stærkt problematisk, at vi ikke er kommet i gang med et forsøg, hvor vi forhåbentlig kan høste værdifulde erfaringer,« siger Nicolaj Bang (K), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, i pressemeddelelsen.

Teknik og Miljø har allerede lagt spoler i vejen, der registrer, om trafikanter kører over, når der ikke længere er grønt eller gult. Nu venter man på, at rigspolitiet sætter kameraer op, der tager billeder af nummerpladerne.

Kommunen fortæller, at de ad flere gange har henvendt sig til ministre uden held. Aarhus må ikke selv sætte kameraer op, da det er en politiopgave.

»Vi har endnu engang henvendt os for at appellere til, at ministeriet prioriterer de nødvendige ressourcer til at få gennemført projektet. Vores aktuelle tal viser med al ønskelig tydelighed, at der et alvorligt problem – og at der må gøres noget nu,« siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune, i pressemeddelelsen.

Spolerne registrer det som en rødkørsel, når der har været rødt lys i fire sekunder. Spolerne er lagt ned i alle vejbaner i begge retninger på Åby Ringvej.

Spolerne er lagt ned i begge retninger på Åby Ringvej, men der ligger ikke spolere, som kan måle, om trafikanter fra Edwin Rahrs Vej kører over for rødt lys i T-krydset. Det er derfor sandsynligt, at der er flere, som kører over for rødt, end hvad kommunens undersøgelser viser.

Krydset i Brabrand har flere gange været til debat på grund af hensynsløs kørsel. Med få års mellemrum er der sket to dødsulykker, hvor der i begge tilfælde har været tale om bilister, som har kørt over for rødt. I 2018 mistede en 21-årig kvinde live i en ulykke i krydset og to år efter mistede 23-årige kvinde i krydset, som flere gange er blevet omtalt som ”dødskrydset”.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

nln

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.