Gylle er guld, men for naboerne er der ikke meget glimmer

Velkommen til Det ekstra mandat, hvor vi ser nærmere på, hvad der optager byrådet i øjeblikket.

Artiklens øverste billede
Udover gylle fra landsbrugsdriften, er det blandt andet muligt at omdanne biomasse fra tang til biogas, som det sker hos Solrød Biogas. Arkivfoto: Christian Falck Wolff, Ritzau Scanpix

Her fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på seneste byrådsmøde

Mere biogas på vej i Spørring

Hvad handler sagen om: Selskabet Nature Energy vil udvide biogasanlægget ved Spørring. Det eksisterende anlæg fylder 4,6 hektar, som ifølge en ny lokalplan skal udvides til i alt 10 hektar. Byrådet har nu nikket ja til, at lokalplanen kan komme i offentlig høring. 

Hvad er hovedelementerne i lokalplanen: Blandt de centrale punkter er muligheden for op til 34.000 m2 samt etablering af et plantebælte rundt om anlægget, der i øvrigt skal opføres i neutrale farver. Ifølge et kommuneplantillæg kan bygningshøjden blive op til 26 meter. 

Hvad betyder det for lokalområdet: Kommunens vurdering er klar: Projektet giver ikke noget tilbage til lokalområdet. Derimod vil lastbiltrafikken øges, og det er da også en gennemgående bekymring i de 53 svar, der er kommet i den forudgående høring. Derudover er man bekymret for støj og lugt. 

»Der er i forvejen planlagt solcelleanlæg og grusgrav, som forventes at påvirke det visuelle udtryk omkring Spørring. En udvidelse af biogasanlægget vil gøre det endnu værre,« lyder det i det forudgående høringssvar fra Spørring Borgerforening, hvori det også nævnes: 

»Samlet set mener vi, at det er problematisk, at man vælger at påføre landsbyen Spørring så mange gener inden for kort tid. Det kan give det indtryk, at man ikke interesserer sig synderligt for at bevare de små landsbymiljøer i Aarhus Kommune.« 

Hvad er knasterne: Lokalområdets bekymring for mere tung trafik deles hos flere af byrådets partier. 

»Der er helt klar en udfordring her i forhold til det trafikale. Socialdemokratiet drømmer om en super trafikløsning,« hedder det fra ordfører Steffen Wich. 

Løsgænger Thure Hastrup ser også trafikbelastningen som et stort problem, også for miljøet. 

»Der bliver meget kørsel. Kan man kræve at Nature Energy anvender el-lastbiler til transporten? Det er teknisk muligt,« anfører han. 

Hvad er fordelene: Muligheden for at producere mere biogas vil fortrænge naturgassen fra det aarhusianske ledningsnet. Dermed vil udvidelsen understøtte kommunens mål om at blive CO2-neutral i 2030. I følge en miljørapport vil et større og mere moderne anlæg desuden være i stand til at udnytte biomassen endnu bedre. 

»Vi er i den tunge ende, når vi taler om klimavenlige tiltag,« vurderer konservative Christian Baller. 

I et såkaldt 360-graders notat fra kommunen fremgår det, at Nature Energy scorer højt på bæredygtighed i det store billede,men har en lav score på forholdet til de nære omgivelser.

Hvad så nu: Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen synes det er ærgerligt, at teknik og miljø ikke i højere grad har tilpasset lokalplanen på baggrund af lokalområdets bekymringer, inden planen sendes i offentlig høring. Men i høring kom den og interesserede kan give sit besyv med på kommunens høringsportal

Mindested for afdøde hjemløse

Hvad er handler sagen om: Konservativt Folkeparti foreslår, at der på Sydhavnen etableres et sted, hvor byens hjemløse kan mindes de kammerater og venner, som de har mistet. De er vidner til liv, der ikke har været som de flestes, men som når det slutter, alligevel efterlader et savn hos vennerne fra gaden. Venner som i flere tilfælde bliver nærmeste familie. 

Hvad er baggrunden: Siden oktober har 18 mennesker med tilknytning til byens væresteder og gadeplansmedarbejdere mistet livet. 

Mette Skautrup, der er konservativt byrådsmedlem og stærkt engageret i bl.a. Værestedet på Sydhavnen fortæller, at ønsket om et mindested kommer fra byens hjemløse, der ellers ikke har steder at samles som normale familier gør det, når de mister et medlem. 

»De hjemløse kan nu få et mindested. Et sted, hvor man kan sidde og nyde en øl eller ryge en joint i ro og fred, lade minderne flyve og fortælle diverse røverhistorier,« siger hun.

Det er tanken, at en skulptur skal være samlingspunkt for mindestedet og Mette Skautrup betoner vigtigheden af, at det bliver i en kvalitet som det f.eks. kendes fra værket ”Historiske spor”, der illustrerer et historisk arbejdsmiljø på Aarhus Havn. 

»Lad os nu ikke være for beskedne. Det skal være god kunst, som er værd at se på i mange år frem,« fastslår hun. 

Hvor skal mindestedet etableres: Der skal findes en placering på Sydhavnen, som kommunen vil afstå til formålet. Ved seneste byrådsmøde foreslog socialdemokraterne, at mindestedet kunne etableres ved en kirkegård, men det afviser både konservative og SF. 

»Den åbenhed, der skal være om, hvordan man kan opføre sig omkring sådan et mindested, er centralt. Det vil ikke være naturligt at placere det på en kirkegård, det vil give skuddermudder på alle mulige måder,« vurderer SF’s Jan Ravn Christensen. 

Hvad så nu: Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Sand (de hjemløses organisation), brugere af værestederne, relevante organisationer og myndigheder. Sammen med forvaltningen skal arbejdsgruppen søge donationer til projekter via fonde, virksomheder samt private. Brugere af værestederne har efter sigende allerede været rundt i Sydhavnskvarteret for at udpege egnede placeringer. 

Ugens citat

Jan Ravn Christensen (SF) befinder sig (på dette foto) yderst til højre. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Vi kan godt bare rette en mundtlig henvendelse til borgmesteren og sige: »Kan du ikke lige sende en rykker.« Eller undskyld...ikke "du". Jo, det må man måske godt sige det på den måde. Det er i gåseøjne, jeg siger det, så må man godt.

SF's Jan Ravn Christensen kom ved seneste byrådsmøde selv frem til, at han ikke forbrød sig mod forbuddet mod direkte direkte tale, da han under diskussionen om tryghedsvagter i kommunen opfordrede til, at ikke alle mulige forhold gøres til byrådssager, når man blot kan fange borgmesteren på gangen og bede ham tage affære. I øvrigt brugte politikerne over en halv time af deres påståede sparsomme tid på at diskutere et forslag fra Venstre (der selv sidder i regering) om, hvorvidt borgmesteren skal opfordre justitsministeren til at give kommunerne lov til at forsøge sig med tryghedsvagter. Også selv om et lovforslag allerede er sat på dagsordenen i Folketinget. De borgere, der måtte følge med i byrådets arbejde risikerer at blive utrygge ved, om politikerne nu også bruger tiden og forvaltningen fornuftigt.

Følg hele vores politiske dækning her

Næste byrådsmøde afholdes den 12. april 2023.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.