Uro i Enhedslisten-gruppe: »Jeg tror ikke, at partiets vedtægter har taget højde for denne situation«

Det udmeldte arbejdsfællesskab mellem Enhedslistens byrådsmedlem Katrine Vinther Nielsen og afhopperen Thure Hastrup, der nu er byrådsmedlem uden for parti, kommer helt bag på partiets lokale bestyrelse.

Artiklens øverste billede
Enhedslistens byrådsgruppe bestod indtil for få uger siden af Katrine Vinther Nielsen, Thure Hastrup og Solveig Munk. Thure Hastrup har nu forladt partiet, og byrådsgruppen er splittet i to. Fotocollage: JP

Kan Enhedslisten tillade, at et byrådsmedlem, som har smækket med døren til partiet, alligevel er med i byrådsgruppen? 

Spørgsmålet er nu kommet på partiets ordinære bestyrelsesmøde torsdag aften. For byrådsmedlem Katrine Vinther Nielsen (EL) udsendte tirsdag aften en pressemeddelelse med budskab om, at hun og Thure Hastrup, der forlod Enhedslisten for tre uger siden, har dannet et politisk arbejdsfællesskab om byrådsgruppen i Aarhus Byråd. 

Katrine Vinther Nielsen fortæller til JP Aarhus, at hun på forhånd havde orienteret sin lokale bestyrelse. Den orientering er ikke nået til kommunebestyrelsens talsmand, Peter Iversen. 

Hvornår hørte du om det nye tiltag?

»Vi var ikke orienteret på forhånd. Vi fik først orienteringen gennem pressemeddelelsen.« 

Hvad tænker du om udmeldingen?

»Vi har et planlagt bestyrelsesmøde torsdag aften. Her vil det være naturligt, at vi diskuterer situationen, som jeg finder ærgerlig.«

Kan Enhedslisten i Aarhus have en byrådsgruppe med et medlem, som ikke er medlem af partiet?

»Jeg tror ikke, at det er set før.« 

Men hvad skal vælgerne tro – repræsenterer både Katrine Vinther Nielsen og Thure Hastrup fortsat Enhedslisten i Aarhus Byråd? 

»Det kommer vi til at diskutere torsdag aften. Inden da har jeg svært ved at sige mere.« 

Hvad siger det om stemningen i partiet, når et byrådsmedlem træffer en beslutning som denne uden om sin kommunebestyrelse?

»Det siger ikke ret meget om partiet. Det siger måske noget om forholdene i byrådsgruppen.«

Hvad skal de to grupper hedde? Solveig Munk siger, at hun vil hedde Enhedslisten, mens Katrine Vinther Nielsens gruppe må hedde noget andet?

»Jeg tænker, at det er sagt halvt i spøg. Partiet hedder Enhedslisten – De rød/grønne. Men jeg ved det ikke. Det afventer vel et kommende gruppeformandsmøde i byrådet.« 

Er det acceptabelt i Enhedslisten, at man inviterer et medlem uden for parti med i sin byrådsgruppe?

»Det kan jeg ikke udtale mig om før det kommende bestyrelsesmøde. Jeg tror ikke, at partiets vedtægter har taget højde for denne situation.«

På en ekstraordinær generalforsamling i Enhedslisten Århus sidste mandag vedtog partiets medlemmer at opsplitte partiets byrådsgruppe, der gennem lang tid har været præget af interne konflikter. Samme beslutning var truffet i begyndelsen af februar af et flertal blandt kommunebestyrelsens ni medlemmer. Den 23. februar meddelte Thure Hastrup, at han havde meldt sig ud af Enhedslisten, men fortsætter i byrådet.

Ingen kommentar

Forretningsudvalget i Enhedslistens landsorganisation har ad flere omgange drøftet situationen og understøttet, at der bliver fundet en løsning på uenighederne i Aarhus.

Per Clausen fra partiets forretningsudvalg udtaler sig på Enhedslistens vegne, men har ingen kommentarer til udviklingen i Enhedslisten i Aarhus.

»Det må de selv håndtere i Aarhus-afdelingen,« siger Per Clausen, der er rådmand i Aalborg Kommune.

Kan Enhedslisten acceptere, at et af jeres byrådsmedlemmer danner en byrådsgruppe med en afhopper i stedet for at være i gruppe med sin partifælle?

»Der foregår mange mærkelige ting. Det må man erkende. Det er jo usædvanligt, og derfor er det mærkeligt – det tror jeg er en fuldstændig objektiv, nøgtern konstatering. Vi har ikke fra landsorganisationens side nogen kompetence eller myndighed til at blande os i det, medmindre man i Aarhus ønsker vores hjælp. Den hjælp stiller vi gerne til rådighed, men det forudsætter, at der er et ønske om det i Aarhus-afdelingen.«

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.