»Der er rigtig meget læring i det her,« sagde rådmand fem gange på tre minutter

Her fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på seneste byrådsmøde

Folkehuset i Kolt skal være ”grønt”

Hvad handler sagen om: Sundhed og Omsorg har søgt klimafonden om et tilskud på 1,9 mio. kr. til at udvikle et grønt folkehus i Kolt. Til det er der allerede ansat en koordinator til at styre projektet og samle op på erfaringerne. Der er blandet andet blevet afviklet klimafestival, fællesspisning mv. 

Hvad betyder det for aarhusianerne: Fællesrådet i Kolt-Hasselager er positive overfor de arrangementer, der er blevet afviklet. Anette Poulsen (S), påpeger dog, at mange af områdets ældre ikke føler sig inddraget i projektet om det grønne folkehus. »De føler ikke, de er med, eller ved, hvad det går ud på,« siger hun.

Hvad er knasterne: Bredt set støtter politikerne, at der skabes mere liv i Folkehusene, men flere stiller sig kritiske overfor, om det er midler fra klimafonden, der skal bruges til det. 

»Vi er langt fra overbeviste om, at klimafondens begrænsede midler skal bruges på at understøtte et lokalcenter i forsøget på at lave kunst af æggebakker, folde bøger, sælge genbrugstøj og lære, at en bøf er lige så slem som 150 avocadoer fra Mexico,« siger Peter Sporleder (K) med reference til nogle af de projekter, der allerede er afviklet i fælleshuset.

Også Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne, Thure Hastruop (nu uden for parti) og de radikale mener, at projektet er på kanten af, hvad klimafondens midler skal bruges til.

»Får vi klimahandling ud af investeringen,« spøger Metin Lindved Aydin (R). 

Det mener Henrik Arens (NB) ikke:

»Det er frås og projektmageri. Havde man brugt pengene på at hulrumsisolere, ville det bedre kunne ses på det globale klimaregnskab, end det her snak,« siger han.

Rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V) erkender, at sagen har slået nogle kolbøtter. 

»Der er rigtig meget læring i det her,« gentog han intet mindre end fem gange på tre minutter ved den seneste byrådsdebat. Han efterlyste mere risikovillighed hos nogle af partierne og advarede mod at sætte overlæggeren for højt, så nye klimainitiativer ikke altid skal revolutionere Aarhus for at kunne retfærd

Hvad skal der ske nu: Kort inden byrådsmødet onsdag havde Venstre og SF sendt et ændringsforslag, så der halverer ansøgningen til klimafonden til nu at være 1 mio. kr. Trods kritik og undren over processen, stemte socialdemokraterne for ændringsforslaget og der er nu 1 mio. klimakroner på vej til folkehuset i Kolt.

Ikke kun mormor skal have kolonihavehus

Hvad er handler sagen om: Socialdemokratiet vil have Teknik og Miljø til at udarbejde en plan for, hvordan Aarhus kan få flere kolonihaver, der er til at betale - også for folk med små indkomster. Forleden skrev Stiften om, at et kolonihavehus i Viby i øjeblikket er til salg for 1,6 mio. kr. Huse i foreninger, der er medlem af Kolonihaveforbundet prissættes dog ikke ud fra almindelige markedskræfter.

Hvad er baggrunden: S forklarer, at flere kolonihaver skal være med til at sikre, at Aarhus skal være en god by for alle, ligesom kolonihaverne kan bidrage til flere grønne åndehuller i en tid hvor byen vokser, fortættes og flere flytter til. Antallet af kolonihaver skal i højere grad følge befolkningsudviklingen og ved at bygge flere forventer partiet, at ventelisterne for at få en af de eftertragtede haver bliver bragt ned. I øjeblikket er der ventetid på op til 12 år på en kolonihave. Nye Borgerliges Henrik Arens påpeger dog, at lange ventelister ikke alene kan bruges som rettesnor for efterspørgslen, da det ikke er ualmindeligt, at den samme person står på venteliste i flere foreninger. 

Hvad siger de andre partier: Når politikere kalder en politisk idé for et »sympatisk«, er det underforstået et forslag, det er svært at være uenig i. Det er også fra f.eks. Venstre og Konservative til dette forslag. SF og Venstre vil sikre, at de kolonihaver, der allerede findes, bliver brugt som det var hensigten - til at dyrke have og ikke skattefiduser ved at bruge husene som helårsbeboelse. 

Hvad med pengene: Forslaget fra S efterlader flere spørgsmål: Hvilke grunde skal reserveres til kolonihaver. Er det kommunal jord, og hvad skal den jord så ikke bruges til. Hvis der er tale om privat jord, hvordan vil man så med de høje jordpriser sikre, at kolonihaverne bliver til at betale for ”almindelige” mennesker. Og det store spørgsmål er endnu ubesvaret: Hvor skal pengene komme fra? 

»Det kunne være fint, hvis forslagsstillerne havde tænkt den tanke. Pengene kommer vel ikke dryssende ned fra himlen,« siger Venstres Gert Bjerregaard, der også efterlyser svar på, hvad kommunen ikke skal have, hvis vi skal have flere kolonihaver.

Hvad så nu: Det tager tid før en klatrehortensia for alvor blomstrer og drømmer man om at få fingrene i egen havejord, må man væbne sig med en havemands med tålmodighed. Forslaget. er sendt i Magistraten, derefter skal Teknik og Miljø udarbejde en strategi, der skal reserveres jord mv. Først derefter venter måske et liv i sus og dus i et nyt kolonihavehus. Hvis der vel og mærke er penge bag på cyklen.

Ugens citat

Følg hele vores politiske dækning her

Næste byrådsmøde afholdes den 22. marts 2023.