Jakob Søgaard Clausen går med Inger Støjberg

Tidligere DF-profil har fundet sit fremtidige parti.

Artiklens øverste billede
Efter et halvt år som løsgænger på Aarhus Rådhus, er Jakob Søgaard Clausens politiske fremtid nu afklaret. Arkivfoto: Mads Andreas Frost

Efter omtrent et halvt års flirten med Inger Støjberg siger løsgænger i Aarhus Byråd, Jakob Søgaard Clausen det nu, som det er: Han har meldt sig ind i Danmarksdemokraterne og bliver dermed partiets første og eneste medlem i byrådet.

Inger Støjberg førte valgkamp på krykker, men havde en tilsyneladende fast støtte i Jakob Søgaard Clausen, når kampagnekaravanen var i Aarhus-området. Ved valget 1. november bragede Danmarksdemokraterne ind på Christiansborg med 14 mandater.

Hvorfor skulle det tage så lang tid at lade en flirt blive til et fast forhold?

»Folketingsvalget kom kort efter partiet blev dannet, og vi skulle se hinanden an i forhold til, hvordan jeg kunne passe ind. Sådan noget skal man overveje godt og grundigt,« siger han om partiskiftet. 

Fik du andre tilnærmelser fra andre undervejs?
»Der er da flere, der har henvendt sig og nogle, der gerne vil arbejde tæt sammen.«

Forlod kaos

Med en ny partibog under armen slutter et halvt års tilværelse som politisk fri fugl i byrådet. Søgaard Clausen mener, at det også er i Aarhus interesse, at hele Danmark er i balance. Hvad han ser som problemer med byfortætning er et eksempel på, hvad der sker, når der er for stort et pres på de store byer, forklarer han.

Jakob Søgaard Clausen brød med Dansk Folkeparti i august sidste år. Det skete efter et opslidende formandsopgør, der sendte Morten Messerschmidt i spidsen for et uroplaget parti. Dertil havde nærværende avis afsløret en opsigtsvækkende sag om mulig svindel med partistøttemidler i Dansk Folkeparti Aarhus. En sag som kommunalforsker Roger Buch har kaldt »Danmarkshistorisk«. 

Østjyllands Politi har siden rejst tiltale mod den lokale partiforening, dens formand og en person yderligere. Jakob Søgaard Clausen forlod DF, fordi han ikke længere kunne stå model til det, partiet havde udviklet sig til, forklarede han dengang.

I sin tid som løsgænger har Jakob Søgaard Clausen markeret sig på en række sager, herunder spørgsmålet om havneudvidelse, byfortætning samt tryghed og sikkerhed. Sager som passer fint med Danmarksdemokraternes profil, vurderer han.

»Det har været vigtigt for mig, at jeg i Danmarksdemokraterne kan arbejde videre med de ting, jeg blev valgt ind på. Derfor har jeg gennemgået dem med mit nye parti. Danmarksdemokraterne er et borgerligt parti, der har tænkt sig ikke bare at lytte, men også give borgerne medindflydelse,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Inger Støjberg har sagt, at debatten om afskaffelse af store bededag har bragt hende og Enhedslisten tættere på hinanden. Vil man se noget tilsvarende i byrådet?

»Jeg samarbejder med mange partier, også med Enhedslisten. Det, at være et kritisk men konstruktivt oppositionsparti, der er klar til at indgå kompromisser og forlig, tiltaler mig meget,« siger Jakob Søgaard Clausen, der dog efterlyser mere sammenhold i byrådets blå blok.

»Især de store partier har et ansvar for et godt, borgerligt samarbejde, som jeg gerne vil være med til at styrke. Her oplever jeg, at især de konservative er lige lovlig tæt på Socialdemokratiet,« forklarer han, der ikke har planer om at komme tættere på Christiansborg og en tilværelse som folketingspolitiker.

»Jeg har det godt i byråd og mange dagsordener, der optager mig. Så det har jeg ingen planer om på nuværende tidspunkt.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.