Tvinges til at starte selskaber, men må ikke tjene penge

»Skal vi ikke starte med at sparke til nogle dæk?«

Meldingen fra Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark og tidligere udenrigsminister, er klar - han vil se på solskinshistorien.

Kristian Jensen, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), mødes fredag formiddag for at tale om, hvordan Aarhus Kommune har knækket nøden til at må sætte solceller op udenom statens komplicerede love.

Solcellerne ligger på et parkeringshus i Brabrand og skuer ud over byggeriet, der er blevet et særpræg for bydelen.

Hvorfor er solceller så besværlige? Ifølge ny lovgivning skal kommuner, der vil sætte solceller op på offentlige bygninger, starte et selskab for hvert sted, de sætter solceller på gamle bygninger.

Selskaberne, som kommunerne laver, må ikke tjene penge. Hvis det ender med et overskud, kan kommunerne risikere at få tilsvarende trukket i deres kommunestøtte fra staten. Det skyldes, at staten ikke vil lade kommunerne tjene penge på at sælge strøm til elnettet.

Tvang

I Middelfart Kommune ville man sætte solceller i 55 lygtepæle, det betyder, at kommunen skal starte 55 nye selskaber - og administrere dem.

Det skyldes, at staten vil undgå, at kommunerne kan sende strøm til egne bygninger uden at betale elafgift på strømmen.

I et interview til DR udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sig om kommunernes problemer med lovgivningen:

»Jeg vil anbefale, at man prøver at arbejde inden for de rammer, der er, og prøver at forenkle den måde, man danner selskaber på.«

Nu ser det ud til, at Aarhus Kommune har fundet løsningen på problemet.

I stedet for eksempelvis at starte et selskab per lygtepæl, vil kommunen starte ét selskab til alle de steder, hvor kommunen vil sætte solceller op. Man undgår en del bureaukratisk bøvl ved at kun sørge for driften for ét selskab fremfor 55.

Projektleder for solceller i Aarhus Kommune, Knud Jensen, fortæller, at man har udpeget 71.000 kvadratmeter, hvor kommunen vil opsætte solceller.

»Planen er at placere solceller på hele arealet. Planen er lagt fra 2023 til 2028. Det første år regner vi ikke med at sætte mange solceller op, da året bliver brugt på at få erfaring og finde ud af, hvordan idéen med selskabet skal fungere,« siger Knud Jensen.

Løsningen vil gøre processen nemmere for alle kommuner i Danmark, og det mærker Aarhus Kommune.

Kimes ned i fællesskab

Aarhus-rådmand Nicolaj Bang går henover det bløde tag med solcellerne.

»Jeg har været i kontakt med nabokommunerne, og de er interesseret i, om man kan samarbejde om selskaberne. Ved du noget om det?,« spørger rådmanden Knud Jensen.

Projektlederen forklarer, at de langt fra er de eneste kommuner, der har kontaktet Aarhus Kommune om den tilsyneladende revolutionerende tilgang.

Kommunen får så mange henvendelser, at projektlederen er i gang med at udvikle nogle tiltag, der skal gøre det lettere for Aarhus Kommune at dele ud af erfaringen.

Diskussionen går mellem alle parterne, om det er muligt at lave et selskab, som flere kommuner kan deltage i på samme tid. En ny melding fra ministeriet puster liv til ideen om et bredt samarbejde omkring et energiselskab delt mellem flere kommuner.

Idéen bredes ud til, at en løsning kan være ét nationalt selskab, der står for driften, hvor kommunerne kan koble sig til.

Utålmodigheden om at få gang i den grønne omstilling er stor hos de tre parter. Aarhus Kommune har sat sig en lang række klimamålsætninger, som borgmesteren mener, at solceller på kommunale tage kan være med til at opnå. 

»Vi vil i gang hurtigt, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamålsætninger – der skal fart på,« siger Jacob Bundgaard.