Nu er der ikke længere garanti for pasning i de gamle Aarhus-distrikter

Velkommen til Det ekstra mandat, hvor vi ser nærmere på, hvad der optager byrådet i øjeblikket.

Artiklens øverste billede
Manglen på pædagoger i Aarhus er nu stå stor, at stuer må stå tomme, fordi der ikke er voksne nok til at passe på børnene. Derfor har Aarhus Kommune ophævet pasningsgarantien i de otte garantidistrikter. Arkivfoto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Her fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på seneste byrådsmøde

Pasningsgaranti i nødudgave

Hvad er handler sagen om: Der er risiko for, at kommunen i løbet af 2023 vil få problemer med at leve op til den garanti, der sikrer pasning af børn inden for de nuværende otte garantidistrikter. Pasningsgarantien har skabt sikkerhed for, at forældre kan få en dagpleje- eller vuggestueplads i et givent område. En familie har krav på at få passet deres barn fra den 1. eller 16. i måneden, efter at barnet har rundet de 26 uger. Allerede nu har kommunen svært ved at overholde pasningsgarantien i distrikt Oddervej og Grenåvej Øst. 

Hvad er baggrunden: Det er især problemer med at rekruttere nok pædagoger, der gør, at de forskellige institutioner ikke kan tage imod de børn, de burde. Ifølge Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, var der i september sidste år 730 forgæves rekrutteringer til pædagogstillinger i Østjylland. 

»Hvis nogen skulle gå rundt med den vildfarelse, at rekrutteringsproblemer kun handler om ældrepleje og sundhedsvæsen, så bekræfter den her sag, at vi også mangler pædagoger i de aarhusianske daginstitutioner,« siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF).

Prognoser forudser, at kommunen i 2030 vil mange op imod 1.100 pædagoger.

Hvad er konsekvensen: Hvis kommunen ikke kan leve op til pasningsgarantien i distrikterne, vil det betyde en ekstraregning på 48 mio. kr., da der i givet fald skal stilles privat pasning til rådighed. Men ikke mindst skal alle andre forældre i kommunen have øget tilskuddet til 78 pct., hvilket vil begrænse forældrebetalingen og koste kommunen dyrt. 

Hvad vil kommunen gøre: Byrådet vedtog på seneste møde at ophæve garantien for pasning i de nuværende distrikter. Det gælder fra nu og et år frem. Man kan som småbørnsforældre altså ikke længere være helt sikker på at få en plads i sit nabolag. Til gengæld er man sikret en plads et sted i kommunen. Dog vil kommunen stadig leve op til tilbudsloven og følge anvisningsreglerne ved at tilbyde en ønskeplads eller en lokalplads, når det er muligt. Ifølge Børn og Unge er det »ikke et realistisk scenarie«, at et barn fra f.eks. Skødstrup vil få tilbudt en plads i Holme-Rundhøj.

»På papiret kan det måske bekymre den enkelte familie, men jeg er tryg ved, at forvaltningen fortsat vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at fordele pladserne, så de passer til den enkelte families behov,« siger Louise Louring (V).

Hvad så nu: Pasningsgarantien i garantidistrikterne er ophævet. Venstre har foreslået, at rådmanden for børn og unge, Thomas Medom (SF) udarbejder nye forslag til, hvordan kommunen kan anvise børn til institution, så man ikke om et år falder tilbage til den gamle model med pasningsgaranti i de distrikter, som Venstre kalder »forældede«.

»Venstre ønsker en anvisningsform, som imødekommer den geografiske opdeling ud fra skoler, dagtilbuddenes placering og i særdeleshed forældrenes behov, frem for hvordan indfaldsvejene i Aarhus Kommune er, eller hvad systemet kan administrere,« hedder det i partiets ændringsforslag, som der er opbakning til. 

Affaldsplan på vej

Hvad handler sagen om: Vi skal forberede os på, at vores affald skal sorteres på nye måder. I fremtiden skal private sortere affaldet i 10 kategorier:

  1. Papir
  2. Pap
  3. Tekstil
  4. Plast (hård og blød)
  5. Mad- og drikkekartoner
  6. Glas
  7. Metal
  8. Madaffald
  9. Farligt affald
  10. Restaffald

Det er op til den enkelte kommune, hvordan indsamlingen skal foregå og Aarhus er nu klar til at sende sit bud, der også handler om indsamling af erhvervsaffald, i offentlig høring.

Hvad betyder det for aarhusianerne: Udover at villaejere kan se frem til flere beholdere i indkørslen, er det også dem, der vil opleve den største prisstigning på i omegnen af 700 kr.

Hvad er knasterne: I Aarhus Kommune findes der 36 mobilsug-anlæg og fem centralsuganlæg, som ikke vil være gearet til de nye krav om sortering. 

Kredsløb foreslår derfor, at der ikke etableres nye anlæg til mobilsug og at indsamlingen fra de nuværende anlæg stopper fra og med 31. december 2039. Hvad angår centralsug, som bl.a. findes i Ceres-byen og på Aarhus Ø, lyder anbefalingen fra Kredsløb, at der kun etableres flere af sådanne anlæg, hvis de lever op til krav om fastlagte affaldsblandinger, adgangsforhold og at affaldet skal sorteres i en kvalitet, så det reelt kan genanvendes. Forsøg har vist, at særligt det sidste er svært, bl.a. fordi de forskellige affaldstyper ”forurener” hinanden i centralsuganlæg.

Teknik og Miljø bakker op om begge anbefalinger.

Hvad skal der ske nu: De næste fire uger er regulativerne for husholdnings- og erhvervsaffald i offentlig høring. På baggrund af høringssvarene skal byrådet tage endelig stilling til sagen. Det forventes, at de nye sorteringsregler vil blive indført i løbet af anden halvdel af 2023. 

Ugens citat

Foto: Joachim Ladefoged

Vi kan alle sammen glæde os over, at den sjældne bi-art "vulstmaskebi" netop er set i Grib Skov for første gang i 50 år. Det var bare en bisætning.

Christian Baller, Det Konservative Folkeparti, tog et stik hjem, da byrådet onsdag drøftede, hvordan man kan styrke biodiversiteten i hvert nyt lokalplanssområde. Vulstmaskebien hører iøvrigt til bi-familien "korttunge". Den slags er der ikke mange af i byrådssalen.

Følg hele vores politiske dækning her

Næste byrådsmøde afholdes den 22. februar 2023.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.