Efter tre år er der endelig en nyhed på vej fra det gamle Jyllands-Posten

Her fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på seneste byrådsmøde

Boliger ved det gamle Jyllands-Posten

Hvad handler sagen om: I 2019 flyttede Jyllands-Posten fra Ravnsbjerg Bakke og efterlod to grunde på i alt 6,9 ha på Grøndalsvej i Viby. En ny lokalplan for området skal give mulighed for at danne et blandet bolig- og erhvervsområde i overensstemmelse med helhedsplanen Bedre by i Viby, som byrådet vedtog i 2021. Politikerne skal tage stilling til, om forslaget til lokalplan kan sendes i offentlig høring. Du kan se forslaget til lokalplanen her.

Hvad siger lokalplanen om udtrykket: Forslaget til lokalplanen beskriver, at den nye bebyggelse skal opføres i røde mursten som reference til Ravnsbjergkirken. Bygningerne får primært saddeltag og vil mod Ravnsbjergvej og Skanderborgvej være i 3-5 etager, mens de længere inde på grunden kan bygges i op til 6 etager. Der etableres desuden grønne arealer med flere stiforløb, åbne render til regnvand og en større regnvandssø. Der er desuden reserveret et areal til en daginstitution.

Hvad siger naboerne: Ved en forudgående offentlig høring, er der kommet 18 høringssvar. Her er de dominerende indvendinger byggehøjden i det oprindelige udspil samt trafikforholdene på Grøndalsvej. 

Nogle knaster som Enhedslisten gerne så indarbejdet i lokalplanforslaget, inden det blev sendt i offentlig høring.

»Da Jyllands-Posten i sin tid fik lov at bygge, var det et væsentligt hensyn, at man respekterede topografien, også med hensyn til Store Ravnsbjerg på den anden side af Skanderborg. Det hensyn er fortsat relevant, men bliver helt tilsidesat med forslaget om at bygge op til seks etager mod Skanderborgvej,« siger Solveig Munk (EL).

I en såkaldt udbygningsaftale mellem bygherre og kommune fremgår det, at Grøndalsvej spærres for gennemkørende trafik og at der etableres bussluser, cykelstier i begge retninger samt fodgængerovergange.

Hvad er næste skridt: Forslaget til lokalplanen sendes nu i høring. Forslaget kan læses på Aarhus Kommunens høringsportal, hvor man også kan aflevere sit evt. høringssvar.

Fredsplads bevares i Gellerup

Hvad handler sagen om: Som et led i udviklingsplanen for Gellerup besluttede byrådet i 2020, at at undersøge potentialet for Fredspladsen. Området består af kommunalt ejede og stærkt nedslidte bygninger, der på trods i dag rummer bl.a. Kollektivbyen, Opgang til Opgang, Ungdomsskolen, sundheds- og hjemmeplejen samt Gellerupscenen. Undersøgelsen er nu gennemført, bl.a. med støtte fra Realdania, og byrådet skal på den baggrund tage stilling til, hvad der så skal ske med området.

Hvad er i spil: I en indstilling foreslås det, at bygningerne renoveres og bevares, samt at kommunen overdrager dem til Gellerup Højskole samt uddannelses- og forskningscentret Fredens Hus. En tredje bygning på 5.000 etagemeter skal sælges. Den samlede løsning vurderes at have en markedsværdi på 23 mio. kr.

Hvem overdrager man bygningerne til: Gellerup Højskole er under etablering med målet om at kunne optage 120 elever mellem ungdomsuddannelsen og den videre uddannelse. I bestyrelsen bag højskolen finder man markante navne som tidligere overvismand Michael Svarer, tidligere skoleleder Rani Hørlyck, fhv. byrådsmedlem for Venstre, Hans Skou, Anne Marie Pahuuus, forskningsdekan på Aarhus Universitet, biskop Henrik Wigh-Poulsen, folketingsmedlem Jens Joel (S) samt tidligere skoleleder i FO-Aarhus Torben Dreier. 

Fredes Moske og Gellerup Kirke står bag ideen om Fredens Hus, der skal være et samlingspunkt for dialog på tværs af kulturer. Der satses bl.a. på skolearbejde, debatmøder, konferencer mv., ligesom man gerne vil samarbejde med Sundhed og Omsorg om undervisning af sosu-elever i kulturmøder. Bag Fredens Hus står kræfter som tidligere stadsdirektør Niels Højberg og Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift. 

Hvad mener politikerne: Der har i den konservative gruppe været en del diskiussion om sagen. Blandt andet har man taget forbehold for, om det er en kommunal opgave at stille kvadratmeter til rådighed for Fredens Hus som indirekte økonomisk støtte til en forening. Andre partier som SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet bakker op. 

Jesper Kjeldsen (S): »Vi er ikke i tvivl om, at særligt højskolen vil være et stort aktiv, og ikke mindst identitetsskabende for området og for hele Aarhus.«

Også Venstre støtter forslaget.

»Lykkes vi med den opgave, viser vi mod til at gå andre veje end den sikre, det vil være at sælge bygningerne og tage pengene. Men vi tror på den værdi, der er i at skabe den forandring der skal til i Gellerup,« siger Bünyamin Simsek (V).

Løsgænger Jakob Søgaard Clausen er i mod. Han er bl.a. bekymret for Fredens Hus tilknytning til Fredens Moské, der tidligere er sat i forbindelse med undertrykkende kvindesyn og hans sidemakker i byrådssalen, Nye Borgerliges Henrik Arens er heller ikke begejstret for, at kommunen vil give bygningerne videre til Fredens Hus og Gellerup Højskole. 

»Måske handler sagen ikke om bygninger, men om integration. For når det gælder Gellerup, virker det ikke til, at der er noget loft over, hvad mine kollegaer i byrådssalen vil bruge af ressourcer i vestbyen. Jeg kan ikke støtte, at vi forærer borgernes penge væk i integrationens tegn,« siger han.

Hvad er næste skridt: Der er flertal for at renovere bygningerne, overdrage to af dem til Gellerup Højskole og Fredens Hus og sælge den tredje. Pengene til at renovere bygningerne skal findes gennem fonde.

Ugens citat

Find hele vores politiske dækning her

Næste byrådsmøde afholdes den 18. januar 2023.