Ekstra regning på vej til alle aarhusianere

Velkommen til Det ekstra mandat, hvor vi ser nærmere på, hvad der optager byrådet i øjeblikket.

Artiklens øverste billede
Til næste år bliver det sandsynligvis dyrere for alle aarhusianere at få hentet deres affald. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Her fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på seneste byrådsmøde

Ekstraregning på vej til alle aarhusianere

Hvad handler sagen om: Kredsløb har indstillet til byrådet, at priserne for at få hentet sit husholdningsaffald skal stige med virkning fra nytår. Priserne vil stige mellem 2 og 20 pct. Kredsløb begrunder prisstigningerne med, at brændstoffet er blevet dyrere samt at der snart skal indsamles flere affaldstyper særskilt, når vi skal til at sortere mere af vores eget affald. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal priserne godkendes af byrådet.

Hvem bliver ramt: Prisstigningerne vil ramme alle aarhusianere, uanset om man bor i villa, lejlighed, sommerhus eller kolonihave og uanset om man har sin egen skraldebeholder, affaldet afleveres i nedgravede beholdere på offentlige arealer eller det suges væk, som det f.eks. sker på Aarhus Ø.

Hvad er konsekvensen: Oplægget, som Kredsløb har sendt til byrådets godkendelse, indebærer, at det<MU> såkaldte boligbidrag stiger 8 pct. om året for parcel- og rækkehuse til 1.015 kr. Lejligheder og sommerhuse må af med 7 pct. mere (730 kr. om året).

For villakunder med en 190 liters beholder til dagrenovation, der tømmes hver anden uge samt en 240 l. todelt beholder til pap, papir, glas og metal med tømning hver 4. uge, stiger renovationsgebyret med ca. 347 kr. fra 2.410 kr. pr. år til ca. 2.757 kr.

Bor man f.eks. i lejlighed og kommer af med sit affald i nedgravede beholdere, koster det ifølge oplægget 770 kr., hvilket svarer til en stigning på 12 pct.

Prisen for 10 årlige tømninger af haveaffald stiger mellem 7 og 14 pct.

Hele oversigten kan findes her.

Hvad betaler man andre steder: Trods de ventede stigninger er den samlede pris for at komme af med sit affald lavere i Aarhus end så mange andre steder. Mens man i København betaler gennemsnitligt 4.118 kr. om året, er prisen 3.381 kr. i Favrskov, 2.763 kr. i Silkeborg, 2.664 kr. på Djursland, mens den gennemsnitlige pris efter stigningerne i Aarhus ventes at være 2.585.

Hvad er næste skridt: Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti bakker op om prisstigningerne, som de er skitseret fra Kredsløbs side. Fra flere politikere lyder det dog, at prisstigningerne kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor borgernes regninger i forvejen vokser og gør det sværere at få budgettet til at hænge sammen.

»Kredsløb kommer med en dårlig julehilsen,« konstaterer Venstres Gert Bjerregaard, der kalder gebyrstigningerne for dårlig timing. Han stiller spørgsmål til, hvorvidt det er nødvendigt at gebyrerne skal stige så meget og så hurtigt, blandt andet fordi at brændstofpriserne generelt er på vej ned. »Skulle vi ikke lade den del komme aarhusianerne til gode og se tiden an, inden vi sender regningen videre,« siger han.

Også SF kalder stigningerne en »uheldig timing«, men vil i teknisk udvalg have belyst, om der kan gøres noget for at gøre gebyrstigningerne »lidt mindre stejle«, ligesom man vil se på, om der kan ske besparelser i Kredsløb i stedet for at sende hele regningen til forbrugerne.

Enhedslisten mener, at man bør se på, om gebyrstigningerne kan reguleres, så de økonomisk dårligst stillede ikke rammes i samme omfang som flertallet.

Dermed er prisstigningerne endnu ikke en realitet, før der er taget stilling til dem i teknisk udvalg og endelig godkendt i byrådet.

Ingen slinger i Vestergade

Hvad handler sagen om: Radikale Venstre ønsker en bevarende lokalplan for Vestergadekvarteret, en del af byens centrale og ældste områder. Udover Vestergade foreslår partiet, at planen omfatter Garvergyde, Vesterport, Blegdammen, Grønnegade, Møllegade, Møllestien, Mølleparken, Klostergade mellem Gl. Munkegade og Klosterport, samt det gamle hovedbibliotek.

Hvad er udfordringen: En bevarende lokalplan tager særligt højde for bevaringsværdige bygninger og helheder. Det kan f.eks. ske ved at stille krav til fremtidige ombygninger eller ved at regulere, hvad området må bruges til. Teknik og Miljø mener, at der skal skabes en balance mellem at bevare og udvikle området, der stadig har et rigt erhvervs- og byliv. Derfor foreslår forvaltningen, at der i stedet for en bevarende lokalplan udarbejdes en detaljeres helhedsplan, der skal værne om det, der er værd at bevare men samtidig give plads til udvikling.

Hvad har man gjort andre steder: I 2010 vedtog byrådet en bevarende lokalplan for Latinerkvarteret. Men ellers arbejder man i kommunen en del med helhedsplaner. Vi kender helhedsplaner fra f.eks. Ø-gadekvarteret og Sydhavnskvarteret. Helhedsplaner, der ofte udarbejdes med borgerinddragelse, kan arbejde med alt fra arkitektur og fysisk omdannelse til tryghed samt beboersammensætning.

Hvad er næste skridt: Konservative mener, at en bevarende lokalplan vil have en pris:

»Det bliver svært at bevare det, vi allerhelst vil beholde og vanskeligt at udvikle det, vi er knap så begejstret for,« lyder det fra Mette Skautrup.

Også fra andre partier er der bred opbakning til at udarbejde en helhedsplan frem for en bevarende lokalplan for området. Det har dog lange udsigter. Byrådet har bestemt, at der skal vedtages fire helhedsplaner om året og allerede nu står 13 planer i kø til at blive ført ud i livet. Det gælder bl.a. helhedsplan for Randersvej, Bispehaven, Kongelunden og Nye.


Flere af kommunens ansatte skal op i tid

Hvad handler sagen om: Venstre med netop rådmand for sundhed og omsorg, Christian Budde i spidsen, foreslår at sunhedsfaglige og borgernære stillinger i kommunen slås op som fuldtidsstillinger samt at alle, der i dag arbejder på nedsat tid får ret til at gå op. Desuden skal alle magistratsafdelinger have målsætninger for, hvor mange medarbejdere der skal arbejde mere.

Hvad er baggrunden: Også Aarhus Kommune mangler arbejdskraft, ikke mindst inden for de borgernære områder som f.eks. ældrepleje. Kommunen kalder selv manglen på arbejdskraft og problemer med rekruttering for et af dens »vilde problemer«.

En af løsningerne kan være, at flere medarbejdere skal op i tid. I Sundhed og Omsorg arbejder omkring 1.000 sundhedsfaglige medarbejdere på fuld tid, mens 780 ansatte arbejder 30 timer om ugen og 380 medarbejdere har 32 timer om ugen. Kommunernes Landsforening peger på, at man f.eks. på landsplan vil mangle 16.000 medarbejdere i ældreplejen i 2030, hvis man ikke får flere uddannet som sosu-assistenter.

Hvad er udfordringen: Den udbredte praksis med deltid skyldes bl.a. en gammel kultur og kortsigtet hensyn til økonomi. Desuden lyder det fra flere kommuner, at det er ekstra problematisk at få vagtplaner til at gå op, når ikke alle arbejder lige meget.

Hvad er fordelene: Udover flere timer til f.eks. pleje, kan der også for medarbejderne være flere fordele ved at gå på fuld tid. På et møde med kommunens faglige organisationer i juni blev der bl.a. peget på, at fuld tid kan give mere arbejdsglæde, da det styrker relationerne, når man f.eks. spiser frokost sammen hver dag, ligesom flere medarbejdere på fuld tid betyder mindre behov for vikarer.

Hvad gør man andre steder: I Aalborg tilbyder man medarbejdere, der snart skal på pension eller efterløn, en seniorordning med kortere arbejdsdage, ingen lange natte- og weeekend-vagter og samtidig fuld pension. I sommer lød det, at 38 nordjyder har sagt ja til den ordning. Enhedslisten i Aarhus foreslår, at Aarhus skeler til den nordjyske model.

Hvad er næste skridt: Arbejdet med at få flere medarbejdere op i tid skal løftes i kommunens faglige samarbejdsudvalg samt i HR- og personalestyregruppe. Forslaget skal desuden indarbejdes, når byrådet til næste år skal tage stilling til, hvordan man vil løse »den vilde problem« ”Rekruttering og kompetencer”.

Ugens citat

Christian Budde (V). Foto: Rikke Kjær Poulsen

Når man ovenikøbet oplever ordføreren fra Nye Borgerlige være julesentimental, kan man næsten ikke ønske sig mere.

Christian Budde (V) som tak for opbakningen til forslaget om, at flere kommunale medarbejdere i borgernære funktioner skal op i tid. I sit indlæg sagde NB-ordføreren Henrik Arens, at han var ved at komme i julestemning over byrådsmødets mange partipolitiske forslag.

Find hele vores politiske dækning her

Næste byrådsmøde afholdes den 1. december, der er udsat en dag på grund af Danmarks kamp mod Australien ved VM i fodbold

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.