Fryser du? Varmen er måske under dine fødder

Velkommen til Det ekstra mandat, hvor vi ser nærmere på, hvad der optager byrådet i øjeblikket.

Artiklens øverste billede

»Halløjsa kom så med - så tager vi afsted, der er så fuld af sjov, inde i en skov,« skrålede demonstranter i alle aldre på rådhuspladsen onsdag eftermiddag i en grad, så det kunne høres inde i salen til ugens byrådsmøde. Børn, forældre, bedsteforældre og pædagoger var samlet til fællessang for at protestere mod den planlagte lukning af skovbørnehaven Nørrestenbro.

Onsdag blev der slået på tromme for at bevare skovbørnehavetilbudet ved Nørrestenbro. Protesterne var så højlydte, at det kunne høres i byrådssalen.

Derinde, i byrådssalen, var der ikke så sjovt som der åbenbart er i en skov, for den igangværende spareøvelse i kommunen satte flere gange sit præg på debatten. Ingen politikere ønsker at skære ned, lukke, skuffe og spare, og nemmere bliver det ikke, når man på vej til rådhuset konfronteres med ansigterne på dem, det går ud over. Men det er endnu en af de utaknemmelige opgaver, der hviler på vores lokalpolitikere og som de ansvarlige af slagsen tager på sig.

Ugens citat

Jeg vil gerne opfordre børne- og ungebyrådet til at lytte til alle partier – minus de radikale.

Lone Hindø (S) i debatten om et forslag fra børne- og ungebyrådet om, at tilskud til udendørs kunst på offentlige steder og nybyggeri hæves til 1 pct. af anlægssummen, så vilkårene bliver de samme som for indendørs kunst. Der var i byrådet sympati for forslaget, men undtagen de radikale, så man sig ikke i stand til at finde de ekstra penge i sparetider. Det fik den fungerende rådmand for Kultur og Borgerservice, radikale, Metin Lindved Aydin, til at beskylde partierne for at hælde forslaget »ned ad brættet« og gå imod egen kulturpolitik. Lone Hindø mente, at det var at skabe en konflikt, der ikke er der.


Herunder fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på byrådsmødet

Fremtidens varme er lige under dig

Hvad handler sagen om: Aarhus, der har et af landets største fjernvarmenet, har allerede vinket farvel til kul som brændsel, men hvor skal varmen så komme fra? Via ”geotermi” måske. Stærkt forsimplet kan man med geotermi udnytte undergrunden til at opvarme fjernvarmevandet. Da Bünyamin Simsek (V) var rådmand for teknik og miljø, forhandlede han med A.P. Møller Fondens investeringsselskab om et banebrydende projekt i kommunen. Aftalen, der vakte opsigt i hele Danmark, blev underskrevet i 2018, og betyder bl.a., at Mærsk påtager sig risikoen ved at udvikle projektet. Nu har Kredsløb Fjernvarme og virksomheden Innargi, der ejes af netop A.P. Møller Holding, ATP og NRGI, spurgt om lov til at bygge et 111 MW anlæg til produktion af fjernvarme i Aarhus.

Hvad bliver konsekvensen: Hvis projektet bliver til noget, vil det svare til en CO2-reduktion på 135.000 tons og varmen vil også komme til Odder, Skanderborg og Syddjurs Kommuner til gavn. Hvis de nuværende forudsætninger holder, kan fjernvarmekunderne desuden se frem til billigere og - måske frem for alt- grønnere varme.

Hvad er perspektivet: Et fejlslagen projekt i Viborg har længe kølnet interessen for geotermiske anlæg i Danmark. Projektet i Aarhus vil, hvis det realiseres, være et af de største i EU.

»Hvis det her flyver, bliver det noget, vi kan eksportere til hele verden,« mente rådmand for teknik og miljø, Nicolaj Bang (C).

Liv Gro Jensen, SF, er også afventende begejstret:

»Vi ved endnu ikke, om det her lykkes. Men der er stærke kræfter bag, og hvis det lykkes, er det en virkelig, virkelig god nyhed.«

Hvad er næste skridt: Projektforslaget, der skal behandles videre i teknisk udvalg, er absolut første spæde skridt. Forude venter flere forhandlinger, godkendelser og høringsprocesser, når det skal besluttes, hvor i kommunen anlæggene i givet fald skal placeres, og hvilke konsekvenser det får for den øvrige varmeforsyning.

»Det hele er ikke uproblematisk, men nu ligger der et bedre teknisk grundlag for debatten,« bemærkede Thure Hastrup (EL).

Ifølge projektbeskrivelsen vil et pilotprojekt kunne startes i 2024, mens alle såkaldte ”brønde” først ventes i drift i løbet af første halvår 2029. På med de uldne sokker så længe.

Færre skal fristes

Hvad handler sagen om: Radikale Venstre, SF og Venstre har foreslået, at kommunen i dialog med Midttrafik fjerner reklamer for spil i den offentlige transport. Derudover foreslås det, at når der næste gang indgås aftaler med de firmaer, der driver og vedligeholder busskure, indføres krav om, at der ikke må vises reklamer for spil. Socialdemokratiet har efterfølgende foreslået, at forbud mod spilreklamer skal omfatte alle kommunale bygninger, samt at forbuddet også skal gælde udbydere af forbrugslån, også kendt som kviklån.

Hvorfor nu: Undersøgelser peger på, at omkring 125.000 danskere, særligt unge, i varierende grad har problemer med pengespil. En måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten, viser, at knap 8 af 10 danskere ønsker et totalforbud mod spilreklamer. Flere kommuner i landet, bl.a. Randers, har allerede forbudt reklamer for pengespil i og på kommunens institutioner. I Europa-Parlamentet har flere danske politikere arbejdet for et fælles europæisk forbud. Det er dog endnu ikke lykkedes.

»Det at fjerne reklamer for pengespil i en del af bybilledet i Aarhus, gør ikke kæmpestor ændring alene. Men vi sender et signal til kollegerne på Christiansborg og i Europa-Parlamentet om, at vi kan se, at pengespil er blevet et stort problem, og at der skal gøres noget drastisk,« sagde SF’s Mette Bjerre.

Hvad er allerede sket: I september besluttede Midttrafik at forbyde reklamer for pengespil, bl.a. i de aarhusianske bybusser.

Hvad er næste skridt: Magistraten for Teknik og Miljø har på baggrund af forslaget udarbejdet en indstilling. I den står der, at kommunen ikke skal indføre et direkte forbud mod pengespil, men at man henstiller til de enkelte magistratsafdelinger om, at der ikke opsættes reklamer for pengespil på f.eks. stilladser ved kommunens ejendomme. Den del ønsker flere partier at få belyst i økonomiudvalget. Aftalen med AFA Decaux, der driver busskurerne og deres reklamer, udløber i 2029, og der går derefter nogen tid, før der skal genforhandles en kontrakt, der kan indeholde et forbud mod spilreklamer. Indtil da vil kommunen gå i dialog med AFA Decaux om ikke at reklamere for spil.

Find hele vores politiske dækning her

Næste byrådsmøde afholdes den 1. december, der er udsat en dag på grund af Danmarks kamp mod Australien ved VM i fodbold

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.