Aarhus bruger dobbelt så mange penge som København: Vil have flere elever ud af taxaer

Aarhus Kommune er den kommune, der bruger allerflest penge pr. elev på at fragte elever i bus, minibus eller taxa. Her øjner man en mulighed for million-besparelser.

Artiklens øverste billede
En analyse af området, som kommunen har udarbejdet, viser, at Aarhus suverænt er den kommune i landet, der har det allerstørste forbrug pr. skoleelev på transport. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

10 millioner kroner årligt. Det mener Aarhus Kommune, at man kan finde ved at spare på kørselsområdet i Børn og Unge.

En analyse af området, som kommunen har udarbejdet, viser, at Aarhus suverænt er den kommune i landet, der har det allerstørste forbrug pr. skoleelev på transport.

I dag er budgettet på området på 92 millioner kroner årligt i Aarhus Kommune, og kigger man på tallet pr. elev, ligger kommunen på 2.662 kroner om året i 2020 - hvilket svarer til dobbelt så meget som Københavns Kommune bruger og ligger langt over gennemsnittet af, hvad de seks største kommuner i landet bruger.

»Vi bruger i Aarhus rigtig mange penge på det her område. Det er virkelig brug for at se på mulighederne for at gøre noget her,« siger Martha Berdiin, der er kontorchef i Budget og Regnskab, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Hvis man kigger isoleret set på specialkørsel, der udgør langt over halvdelen af budgettet på kørselsområdet, så har der været et merforbrug gennem en årrække. I 2015 var det på 5,7 millioner kroner, og i 2020 var det på 24,2 millioner.

Man vurderer i kommunen, at det især er på specialkørslen, det vil sige transport i blandt andet taxa eller minibus af elever, der er i specialklasse eller specialskole, der kan spares penge. Blandt andet ved at kigge på serviceniveauet, antallet af solokørsler og organiseringen af kørslen mener Børn og Unge at kunne spare 10 millioner kroner årligt fra 2024.

»Selv hvis vi lykkes med at nedbringe forbruget med 10 millioner, vil vi stadig ligge højere end de kommuner, vi sammenligner os med,« siger Martha Berdiin.

Hun forklarer, at et større projekt er sat i gang for grundigt at belyse, hvor man finder de gode løsninger.

»Vi inddrager forældre, interesseorganisationer, lærere, pædagoger, PPR og andre magistratsafdelinger for at komme hele vejen rundt og få mange input til, hvordan vi kan finde besparelser på den bedst mulige måde. Det er et stort og komplekst område.«

Et nyt serviceniveau

Kommunen vil så vidt muligt undgå, at spareforslaget vil kunne mærkes hos den enkelte elev, men det vil være svært helt at undgå.

»Vi kan ikke lade være med at kigge på det her område. Noget skal gøres anderledes i fremtiden, og her er vi nødt til udover administrationspraksis også at kigge på serviceniveauet og herunder blandt andet antallet af solokørsler, som ligger højt sammenlignet med andre kommuner. Det handler også om livsmestring for det enkelte barn,« siger Martha Berdiin og tilføjer:

»Det er jo en enorm succes for det enkelte barn, når man lærer at tage bussen selv, eller at man lærer at køre i minibus med tre andre.«

Analysen af kørselsområdet viser, at der er stor forskel på antallet af solokørsler fra skole til skole, der har specialklasser. Og at serviceniveauet i en direkte sammenligning med Aalborg Kommune ligger en del højere i Aarhus.

»Vi kommer ikke med bulder og brag og afskaffer al solokørsel, men vi har et håb om at kunne mindske antallet af solokørsler og give flere elever den glæde selv at kunne køre i bus. Hver eneste gang vi kan flytte en elev fra solokørsel over i en minibus med tre andre, eller helt over i den almindelige bus, så er det dér, vi virkelig kan flytte noget,« lyder det fra Martha Berdiin.

Først til foråret forventer kontorchefen, at man kan være mere specifik på, hvor besparelserne kan findes. Og dermed have de første besparelser klar til skolestart næste år.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.