Her er rådmændenes ønsker til den kommende regering

Lokalavisen Aarhus har spurgt kommunens rådmænd, hvad de har af ønsker til den kommende regering.

Artiklens øverste billede

Nyt ministerområde, flere sosu-elever, finansiering til en psykiatriplan og indsats mod trafikstøj er blot nogle af de ønsker, som den politiske top i Aarhus har til den kommende regering.

Valget er overstået, stemmerne er talt op, og det er afgjort, hvordan det nye Folketing kommer til at se ud. Men arbejdet med at danne en regering er langt fra ovre. I den forbindelse har Lokalavisen Aarhus spurgt kommunens rådmænd, hvad de ønsker sig af den kommende regering.

Læs deres svar her:

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge:

»En ny regering skal lave en national rekrutteringsplan. Vi mangler pædagoger – også i Aarhus. I fremtiden bliver det kun værre. Vi skal se på løn- og arbejdsvilkår, og pædagoguddannelsen skal styrkes. Det kommer til at koste penge, men det bliver dyrere, hvis vi lader stå til. Både økonomisk og menneskeligt. Det gælder også den stigende mistrivsel blandt børn og unge. En ny regering skal udnævne en minister for området, hvis vigtigste opgave bliver at præsentere en samlet plan for, hvordan vi vender udviklingen. En plan, som tilføjer flere ressourcer til området. Så dagtilbud og skoler, pædagoger og lærere og ikke mindst børnene, de unge og deres forældre kan få hjælp tidligere og ikke bukker under for det pres, de er under. En plan, som prioriterer et lavere klasseloft på alle klassetrin og forebyggende indsatser på tværs af kommunale tilbud, fritidsliv, foreninger og familieliv. Hvor vi tør se kritisk på, hvad vi har gjort, så vi bliver klogere på, hvad vi skal gøre. En ny regering skal lægge vægt bag ordene om, at de vil gøre en forskel for børn og unge i Danmark.«

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, ønsker blandt andet, at der bliver udnævnt en minister, som skal tage sig af stigende mistrivsel blandt børn og unge. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Metin Lindved Aydin (RV), rådmand for Kultur og Borgerservice:

»Jeg håber, at den kommende regering er i stand til at samarbejde om de vigtige dagsordener. En regering med en stærk kulturminister, som der bliver lyttet til, og som er klar til at bringe vores kultur- og fritidsliv sikkert igennem de nuværende kriser. Det er netop i krisetider, at vi skal kæmpe for vores kulturliv.

Coronaen, energikrisen og den igangværende økonomiske krise tærer hårdt på vores kultur- og fritidsliv. Jeg håber, at regeringen vil forstå kulturens og fritidslivets betydning for vores samfund

Det er min oplevelse, at det danske samfund anerkender kulturens vigtighed.

For eksempel har Dansk Industri for første gang fremlagt et politisk udspil på kulturområdet. Kulturen handler ikke kun om følelser - det er også erhvervspolitik og omsætning.

Det er samtidig vigtigt, at vi har en regering, der er villig til at lytte og til og forholde sig til borgernes ønsker og behov. Vi skal generelt have styrket tilliden til vores samfund og tage fat i den grønne omstilling. Det er vigtige opgaver, hvor kultur- og fritidslivet er en del af løsningen.«

Metin Aydin (RV), som er vikarierende rådmand for Kultur og Borgerservice, ønsker en stærk kulturminister til at bringe kulturlivet stærkt igennem de nuværende kriser. Arkivfoto: Rikke Kjær Poulsen

Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse:

»Hjemløshed, stigende mistrivsel blandt børn og unge, flere vanskelige liv for mennesker med handicap og socialt sårbare ledige er problemer, som vokser i omfang. Samtidig er de nødvendige indsatser blevet mere omfattende og omkostningstunge. Det er et politisk problem, som vi skal have vendt på hovedet.

Jeg er optaget af, hvordan vi sikrer, at færre børn og unge mistrives i en sådan grad, at de får problemer i hele deres liv. På den baggrund har jeg fire ønsker til den kommende regering.

Der skal findes finansiering til en psykiatriplan. Ikke kun langt ude i fremtiden, men også her og nu skal der findes penge. Hvis ikke vi gør noget nu, vokser problemerne bare.

Desuden ønsker jeg, at flere partier kan bakke op om den nuværende aftale på hjemløseområdet, så de gode resultater - vi ser i dag - ikke sættes over styr, hvis flertallet skifter. En væsentlig forudsætning for at disse ønsker kan gå i opfyldelse er, at vi får løst de aktuelle rekrutteringsproblemer på vores velfærdsområder. Regeringens forslag om, at der afsættes tre milliarder kroner til en trepartsaftale, er et godt skridt i den rigtige retning. Her er det mit ønske, at pengene skal gå til at forbedre arbejdsvilkårene for de medarbejdere, som hver dag knokler og ikke kan finde de nødvendige kollegaer.

Sidst men ikke mindst er det mit ønske, at den kommende regering ikke glemmer de sårbare familier, som bliver hårdest ramt af inflationen. Det forventes, at rigtig mange vil søge om julehjælp i år, og mange er ramt af inflationen, så det er selvsagt en problemstilling, som vi er mange, der er optaget af.«

Aarhus’ social- og beskæftigelsesrådmand, Anders Winnerskjold (S), håber blandt andet, at der bliver fundet finansiering til en psykiatriplan i den kommende regeringsperiode. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Christian Budde (V), rådmand for Sundhed og Omsorg:

»Ældreområdet kan ikke topstyres fra Christiansborg.

Afbureaukratisering! Giv alle kommuner retten til selv at forvalte ansvaret for de mennesker, de er tættest på. Fri os fra letkøbte “Christiansborg-løsninger” - giv os frihed, så vores medarbejdere kan løse opgaverne med afsæt i det enkelte menneskes behov og ressourcer.

Styrket velfærd = bedre rammer for erhvervslivet

Gå foran med bedre rammer for innovative virksomheder indenfor grøn omstilling og energi, hvor Danmark bør kigge ind i et eksport-eventyr med al vores viden indenfor vind, vand. Jeg håber, at en ny regering offensivt forbedrer vilkårene for vores virksomheder, så vi får råd til alt det, vi tager for givet i et velfærdssamfund.

Danskerne har ondt i livet

Vi står med en gigantisk udfordring i kommunerne. Det er afgørende, at vi investerer i forebyggelse. Jeg har taget initiativ til en ny Sundhedsfond på 105 millioner kroner og styrket samarbejde med erhvervsfonde for at imødegå udfordringer på ældreområdet. Vi har brug for, at en ny regering prioriterer sundhedsområdet, også når det gælder mental sundhed.

Uddannelse og rekruttering

En ny regering skal gøre det bedre end luftige valgudspil. Der skal ske noget – lige nu! Vi skal uddanne omkring 3.000 flere sosu-elever om året (KL tal), hvis det skal løse udfordringen, som det stigende antal ældre giver. Sæt massivt ind med et løft til de praksisnære uddannelser.

Styrk det frie valg

Det skal være lettere at være borger, forening og civilsamfund. Respekt for at alle mennesker ønsker friheden til at vælge selv: bolig, mad, pleje, skole, gymnasium.

Hjælp os, fremfor at tage friheden fra os.«

Christian Budde (V), rådmand for Sundhed og Omsorg, ønsker blandt andet, at den kommende regering sætter skub i afbureaukratisering. Arkivfoto: Kasper Heden Andersen

Nicolaj Bang (KF), rådmand for Teknik og Miljø:

»Jeg ønsker mig, at den nye regering tager problemerne med trafikstøj seriøst.

Jeg tiltrådte som rådmand for Teknik og Miljø for to måneder siden, og jeg har allerede fået rigtig mange henvendelser om trafikstøj fra fællesråd og helt almindelige aarhusianere. Trafikstøj er farligt pga. hovedpine, søvnbesvær, stress og det medfører en forringelse af rigtig mange menneskers livskvalitet.

Mit store ønske til den kommende regering er derfor, at den sætter mere målrettet ind over for støj langs motorvejene, og at den giver kommunerne flere og bedre redskaber for at mindske støjgenerne langs de kommunale veje.

For eksempel har vi sammen med borgerne i Stavtrup i årevis kæmpet for at få opsat støjværn og senest nedsat hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen, og der er intet sket. Sagen er for mig et eksempel på, at bekæmpelse af støj fra motorvejene ikke tages alvorligt. Det håber jeg den kommende regering vil ændre på.

Jeg håber også, at regeringen vil forbedre kommunernes muligheder for at mindske generne fra trafikstøjen. Jeg kunne bl.a. godt tænke mig, at reglerne blev lempet, så vi i kommunerne i større udstrækning selv kan opsætte støjværn, hvor det er nødvendigt. Det giver de nuværende regler ikke tilstrækkelig mulighed for.«

Nikolaj Bang (KF), rådmand for Teknik og Miljø, ønsker, at den kommende regering sætter ind overfor trafikstøj. Arkivfoto: Stine Schjøtler
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.