Borgmester Jacob Bundsgaard afslører sine ønsker til den kommende regering

Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), deler fem ønsker, som han har til den kommende regering.

Artiklens øverste billede
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) lukkede klokken 20 valgstederne i Aarhus. Nu håber han, at den nye regering vil opfylde hans ønsker til den kommende periode. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)

Efter en dramatisk og yderst spændende valgaften og -nat, har Mette Frederiksen (S) onsdag formiddag besøgt dronning Margrethe for at indgive regeringens afskedsbegæring. Dermed går arbejdet nu i gang med at danne landets nye regering. Selvom rød blok, inden fintællingen er færdig, ser ud til at have flertal, så er det fortsat meget uvist, hvilke partier der bliver enige om et regeringsgrundlag.

Uanset sammensætningen af partier så har borgmester Jacob Bundsgaard (S) flere ønsker, som han håber, at landets kommende regering vil opfylde.

Blandt andet ønsker han, at kravene til miljøzoner i byerne bliver skærpet.

»De mest forurenende dieselbiler kan holdes ude, men kravene bør strammes yderligere for også at holde de mest forurenende benzinbiler ude,« lyder det fra Jacob Bundsgaard til Lokalavisen Aarhus.

Samtidig ønsker han, at der bliver gjort noget for drikkevandet ved at give mulighed for flere grundvandsparker:

»Mange af landbrugets jorder er sårbare over for forurening, og det har vist sig meget vanskeligt at indgå frivillige aftaler om drikkevandsbeskyttelse. Regeringen bør gøre Aarhus til foregangskommune på drikkevandsbeskyttelse – og lave en lovændring, så det bliver muligt at ekspropriere jord over grundvandsdannende indvindingsområder.«

Borgmesteren ønsker også, at der kommer et større fokus på at bekæmpe kriminalitet, og herunder et særligt fokus på at nedbringe ventetiderne ved domstolene:

»Velfungerende domstole er en grundpille i retsstaten og i velfærdssamfundet. Lokalt for Aarhus Byret opgøres en ventetid for øvrige straffesager på 12-18 måneder.«

Rødkørselskameraer og billiger boliger

De senere år har vanvidsbilisme været et stort tema i Aarhus Kommune. Især som følge af flere ulykker, som har haft fatal betydning for de involverede. Et af borgmester Jacob Bundsgaards ønsker går på, at den kommende regering giver lov til kamerakontrol i det såkaldte ”dødskryds” i Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Aarhus V, hvor der de senere år er sket to dødsulykker.

»Opsætning af rødkørselskameraer kan skabe mere tryghed i trafikken. Projektet er lige nu i stilstand, da Rigspolitiet ikke har mulighed for at bidrage til de tekniske forudsætninger,« lyder det fra borgmesteren.

Hans sidste ønske til den kommende regering går på flere billige boliger. Han ønsker en ny planlov, som skal give flere blandede byer.

»Flere skalhave mulighed for at bo i storbyen. Derfor skal planloven ændres: Så der kan stilles krav om opførelsen af ejerboliger i nye lokalplaner. Så der kan stilles krav om ejerform i lokalplaner samt mulighed for at stille krav om 33 pct. almene boliger i nye boligområder,« lyder ønsket fra Jacob Bundsgaard.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.