Frygt: AGF's vildfarende bolde kan ramme spædbørn

Velkommen til Det ekstra mandat, hvor vi ser nærmere på, hvad der optager byrådet i øjeblikket.

Artiklens øverste billede

Mens Danmark må vente på en regering, er Aarhus begunstiget af et byråd, der heldigvis er i arbejdstøjet. Pyjamas er måske mere passende. Efter en lang nat, hvor byrådsmedlemmerne i borgerligt ombud var udpeget til at deltage i afviklingen af valget, var det øjensynligt nogle trætte lokalpolitikere, der mødtes onsdag aften. Valgets (mangel på) resultater blev ivrigt debatteret inden mødet, der også bar præg af en vis mathed, hvilket ugens citat afslører:

Ugens zzzitat

Foto: Mads Andreas Frost

Hvis der ikke er nogen, der opdagede det, så fik jeg byttet om på sagerne. Jeg har nok også talt for mange stemmer i nat. Det, jeg sagde under punkt 17, det gælder også under punkt 18. Jeg beklager rigtig meget.

En træt Steffen Wich (S), der som valgstyrerformand havde talt stemmer op natten før byrådsmødet. Det kan således konkluderes, at både bæredygtigt byggeri (punkt 17) og intelligent trafikstyring (punkt 18) er »superspændende« og indgår i Wichs karrieredrømme. »Det er super nørdet og lige et drømmejob for mig, hvis jeg ikke stod her,« sagde han til punkt 17 - eller var det punkt 18? Godnat og drøm sødt.


Herunder fokuserer vi på et par af de sager, der trods søvnunderskud blev behandlet:

De hvide fra Fredensvang vil være større

Hvad handler sagen om: AGF drømmer om at udvide det eksisterende klubhus på Fredensvang med et såkaldt High Performance Center ved Terp Skovvej. Udvidelsen skal rumme trænings- og overnatningsfaciliteter til U17 og U19-fodboldtalenter. AGF håber, at centret kan bidrage til at fastholde og tiltrække talenter til klubben. Ønsket om at opføre boliger på arealet er i strid med kommuneplanen, da området er udlagt til rekreative formål. Derfor skal der udarbejdes en ny lokalplan. Planen skal nu sendes i offentlig høring.

Illustrationsplan, der viser det eksisterende klubhus og det nye High Performance Center, som sammenbygges. Illustration fra lokalplanforslaget

Hvad siger naboerne: I maj sidste år blev der gennemført forudgående offentlig høring samt afholdt virtuelle borgermøder. Der kom 28 høringssvar, og modstanden fra naboerne var stor. Udover selve bebyggelsen og dens højde udtrykker naboer bekymringer for bl.a. øget trafik på vejen og parkeringsforholdene. Andelsboligforeningen Møllevænget frygter desuden et øget antal vildfarende bolde, der rammer husene til stor forskrækkelse for beboerne. »Måske en dag rammer de en af de barnevogne, som står udenfor vores boliger med fredeligt sovende babyer,« hedder det i foreningens høringssvar.

Hvad er lavet om: Efter den tidlige borgerinddragelse, er projektet blevet tilpasset på flere punkter. Det oprindelige ønske lød på 50-60 små boliger, det er nu lavet om til én bygning i to etager med et samlet maksimalt bruttoetageareal på 2.000 m2, der bygges sammen med AGF’s nuværende bygning på Fredensvang. Parkeringspladsen udvides og der plantes 14 store træer, der skal danne en allé til hovedindgangen.

Hvem er for: Der er bred opbakning til at sende forslaget til lokalplan i offentlig høring og på baggrund af høringssvarene lave evt. justeringer i den endelige lokalplan. Eneste modstand kom fra Enhedslisten.

Hvem er i mod: Enhedslisten er i mod af flere årsager.

»Kan vi se os selv i øjnene og sige til naboerne, at hensynet til dem er ligegyldigt, for her tæller kun hensynet til erhvervsvirksomheden AGF,« spurgte Solveig Munk (EL).

Partiet er også imod at et rekreativt område skal omdannes til boliger, hvilket fik Henrik Arens (NB) til at bemærke:

»Der er tale om fesen græsplæne ved siden af p-pladsen. Hvis det er rekreativt, er midterrabatten på Marselis Boulevard også rekreativ, fordi den er grøn.«

Hvad så nu: Forslaget til lokalplan er nu sendt i offentlig høring. Sagen kan findes på kommunens høringsportal.

Illustration, der viser visionen med at koble High Performance Centeret sammen med det eksisterende klubhus. Illustration fra lokalplanforslaget

Opgør med parkeringsselskaber

Hvad går sagen ud på: Efter en række historier om aarhusianere, der føler sig dårligt behandlet af Q-Park, foreslår Venstre, at kommunen afbryder al samarbejde med det private parkeringsselskab.

»Vi vil ikke og kan ikke acceptere, at en leverandør til Aarhus Kommune udviser en adfærd, som har været beskrevet og dækket af medierne i flere omgange,« står der i byrådsindstillingen.

Blandt andet har der været historier om, at bilister har fået pålagt en parkeringsafgift ved vaccinationscentret på Aarhus Ø, hvor skiltningen og belysningen - efter bilisternes vurdering - ikke har været tilstrækkelig.

En ekstra krølle: Samtidig ønsker Venstre (i et andet forslag), at prisen for at parkere på de kommunale arealer skal være ens, men først og fremmest gennemskuelig, uanset hvilken app, man betaler med. Taksten er vedtaget af kommunen, men de forskellige app-udbydere opererer derudover med forskellige gebyrer, der gør det svært at gennemskue, hvad man egentlig betaler for at parkere sin bil.

Hvad sagde de i byrådssalen: Debatten kom ikke til at handle så meget om selve indholdet. Venstre - der kalder sig Danmarks liberale parti - blev angrebet for at ville regulere den frie konkurrence. Kritikken kom fra begge sider af byrådets yderfløje.

»Venstre gemmer sig ikke bag ideologisk retorik, når vi opdager, at der er et problem, som generer vores borgere og gæster i byen. Så er vi klar til at handle på det,« lød det fra Bünyamin Simsek.

Hvad er næste skridt: Teknik og Miljø skal nu vurdere, om Aarhus Kommune overhovedet har hjemmel til selv at gribe ind på området, der netop på grund af ønsket om fri konkurrencedannelse, er reguleret af en række love. Derudover skal sagen drøftes sammen med den såkaldte parkeringsredegørelse, der ventes at lande på politikernes bord inden længe.

Find hele vores politiske dækning her

Næste byrådsmøde afholdes den 16. november.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.