Stor virksomhed i Aarhus afholder partilederdebat
Til dagligt står 250 ansatte for produktionen hos AAK Aarhus, men onsdag eftermiddag kommer en række prominente politikere til at bruge virksomheden til at kæmpe om vælgere.
Mellem olier og fedt skal partilederne debattere om fremtidens reformer. Normalt laver virksomheden olier og fedt til produkter som chokolade, fastfood, kosmetik og bildæk, men onsdag afholder virksomheden en partilederdebat.
Sammen med virksomheden står Dansk Industri (DI) for planlægningen, det er også DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, der skal moderere debatten.
DI peger på, at de øgede udgifter til forsvar og klima kommer til at spise hele budgettet indenfor få år, og der derfor ikke vil være råderum til at løse de mange problemer, som Danmark står overfor. DI mener også, at flere af de vigtige virksomheder ikke kan rekruttere nye talenter, og de samtidig er presset af inflation og forsyningskrise.
Palle Jensen står i spidsen for AAK Aarhus, og har været i virksomheden i flere årtier, og oplever ofte rekrutteringsproblemerne.
»Der er flere af de ældre i Aarhus, som er klar over, at AAK Aarhus eksistere, og hvilken størrelse vi er. Desværre oplever vi, at der ikke er særligt mange unge mennesker, der kender os,« siger Palle Jensen.
Grunden til at virksomheden siger ja til at afholde debatten er for at blive mere kendt blandt de unge i byen.
»Vi tror på, at den bedste måde at blive kendt blandt de unge er ved at afholde den her debat,« siger Palle Jensen.
Debatten præges af et økonomisk fokus, der stiller skarpt på, hvor pengene til fremtidens reformer skal findes, samt hvad Danmark må give afkald på.