Strid om ny skole i Gellerup: Hvor er børnene?

Velkommen til Det ekstra mandat, hvor vi ser nærmere på, hvad der optager byrådet i øjeblikket.

Artiklens øverste billede

Det særdeles brede budgetforlig duftede af samhørighed. Og så alligevel ikke. Forhandlingerne viste endnu engang, at Enhedslisten er et parti i splid med sig selv. De tre byrådsmedlemmer har søgt konfliktmægling, og der er nok at gøre for den hyrede konsulent. Byrådsmedlemmerne Thure Hastrup og Katrine Vinther Nielsen skrev under, mens det tredje medlem, Solveig Munk, fulgte det magtfulde bagland, partiets generalforsamling og dermed den politiske linje ved at stå uden for aftalen. En temmelig bemærkelsesværdig model, der nok skal sætte sit præg de kommende måneder.

»Konflikten er brudt ud i lys lue,« konstaterer Solveig Munk i JP Aarhus.

I skrivende stund er det uvist, hvordan partiets lokalbestyrelse forestiller sig, at de kommende spareforhandlinger skal forløbe, når to af tre medlemmer med deres underskrift har sikret sig adgang til forhandlingerne, mens ét medlem er udelukket fra indflydelse.

»På det formelle plan er Enhedslisten ikke med i budgetforliget, men Thure Hastrup og Katrine Vinther Nielsen er. Det kan godt se mærkeligt ud for omverdenen,« medgiver lokalbestyrelsens talsmand Peter Iversen i JP Aarhus.

Solveig Munk forlod i øvrigt byrådsmødet i utide onsdag aften.

Herunder fokuserer vi på et par af de sager, der blev behandlet på seneste byrådsmøde:

Ballade om ny skole

Hvad går sagen ud på: I 2016 besluttede byrådet, at der skal opføres en ny skole i Gellerup. Skolen er en del af helhedsplanen for området. Lokalplanen, der skal vedtages, sætter rammerne for byggeriet med et etageareal på 14.200 m2. Skolen får to fysiske afdelinger; et hus til indskoling og SFO samt et hus til mellemtrin, fritidsklub, udskoling og ungdomsskole- og klub. Skolen skal placeres lige bag den nye byport i Gellerup.

Hvad er kommunens plan: Skolen skal være i flere etager og placeres med facader ud til Karen Blixens Boulevard, Inger Christensens Gade og Trille Lucassens Gade, så der dannes karakter af et byrum. Bygningerne skal arealmæssigt fylde så lidt som muligt og bidrage til identiteten og trygheden langs bydelens nye hovedgade, Karen Blixens Boulevard og sidegader.

»Jeg tror, at skolen bliver et succeskriterie for, at hele planen lykkes,« sagde Steffen Wich (S) på byrådsmødet, og SF’s Jan Ravn Christensen var også glad:

»Det er et område, der har været igennem svære tider. Men der er en god fremtid for Gellerup og en god fremtid for de børn, der vokser op i Gellerup, og de skal have en god fremtid i en lokal folkeskole,« sagde han.

Hvad er på spil: Helhedsplanen for Gellerup har - trods et solidt flertal i byrådet - været stærkt omdiskuteret, ikke mindst fordi den bl.a. omfatter nedrivning af boligblokke. Opførelsen af ny skole og et fritidscenter forudsætter nedrivning af eksisterende bebyggelse, ligesom en mindre del af byparken, tættest på de nye skolebygninger, indrettes til legeplads og udearealer til skole og fritidscenter. Det er dog ikke det, der er gør, at Venstre og Nye Borgerlige er imod skoleplanen:

Louise Louring (V): »Vi synes ikke det er fair, at man på bekostning af alle andre børn i kommunen, bygger en så stor og dyr skole. Der er slet ikke elever nok til at fylde den op,« sagde hun med en vurdering af, at klasserne kun vil være halvt fyldte ved skolestart.

»Det sker samtidig med, at vi har store udfordringer med pladsmangel i andre skoledistrikter,« konstaterede hun.

Henrik Arens (NB) var glædeligt overrasket over at finde meningsfæller i Venstre:

»Når man ser på de kolde fakta, er Gellerup ikke det oplagte sted, at bygge denne fine og nye skole. Vi er imod den tendens, at man belønner ghettoer ved at bruge milliarder på renoveringer og nye byggerier, som aarhusianerne i resten af kommunen kun kan drømme om,« sagde han.

Hvad så nu: Der var i byrådet flertal for at sende planen i offentlig høring. Man kan deltage i høringen ved at indsende sit svar via kommunens høringsportal. På baggrund af høringssvarene, skal byrådet endelig vedtage lokalplanen. Skolen er tegnet af AART Architects og skal opføres af MT Højgaard. Den skal efter planen stå klar til skolestart i 2025.

Byggeri på Nørrebrogade er »godt nok«

Hvad handler sagen om: En bygherres ønske om at opføre boliger på hjørnet af Nørrebrogade og Kirkegårdsvej har i lang tid været omdiskuteret i byrådet, teknisk udvalg, men ikke mindst blandt naboerne i området. De bygninger, der ligger på grunden skal rives ned, og i stedet skal der opføres et byggeri i fem og seks etager med i alt 38 boliger.

Hvorfor er sagen speciel: Størrelsen er i strid med kommuneplanen og sagen behandles i byrådet, fordi den har »væsentlig politisk interesse« på grund af beliggenhed, omfang og naboernes indsigelser. Derfor er der også langt fra den oprindelige plan, til hvad der nu er givet tilladelse til at bygge.

»Det er en byggesagsbehandling og en proces, som teknik og miljø og stadsarkitekten har måttet forklare og sagsbehandle en hel del gange. Her til sidst har der været en proces med nabodialog, og jeg mener ikke, vi kan komme videre,« sagde Steffen Wich, der på Socialdemokratiets vegne stemte for en godkendelse. Også de konservative mente, at planen efter de mange processer er kommet »godt i mål,« som Mette Skautrup udtrykte det.

Den lange sagsbehandlingstid og de mange tilretninger har ikke nødvendigvis gjort projektet dårligere, lød det fra Venstres Bünyamin Simsek:

»Tværtimod er det blevet bedre i forhold til, at man lytter til naboer, justerer og ændrer projektet i forhold til det oprindelige. Projektet er næsten blevet halveret,« sagde han.

Rådmand for teknik og miljø, Nicolaj Bang (K), mente også, at man var kommet så langt i tilpasningen som muligt.

»Lad ikke det perfekte blive det godes fjende. Nogle gange kan vi nøjes med noget, der er godt nok,« bemærkede han.

Hvem er imod: Enhedslisten, SF, Nye Borgerlige og løsgænger Jakob Søgaard Clausen kunne ikke tiltræde. Manglende familieboliger angives som en af årsagerne til afvisningen.

»Vi anerkender, at der er lavet en række tilpasninger, men der er også noget, der ikke er blevet til det bedre,« sagde Liv Gro Jensen.

Hvad så nu: Der var flertal for at godkende projektet i sin nuværende form og bygherre kan derfor begynde at vælte de eksisterende bygninger på grunden.


Ugens citater

Foto: Rikke Kjær Poulsen

Jeg er jo den eneste i byrådet, som er under 30 år. Så jeg må jo være de unges talerør i aften. Og vi unge synes også, at det er et positivt forslag.

Jakob Søgaard Clausen, uden for parti men til stor morskab, i sit indlæg til forslaget om, at forbyde brug af Soundbokse uden tilladelse i Botanisk Have.
Foto: Mads Andreas Frost


Jeg vil gerne bede ældrerådmanden om et notat om, hvorvidt Jakob Søgaard Clausen nogensinde har været ung.

Jacob Bundsgaard, borgmester (S), i en frisk, satirisk og supplerende kommentar til indlægget. Der er i øvrigt flertal for forslaget (om at forbyde Soundbokse i Botanisk Have).

Det skriver vi om politik lige nu

  • Tidligere på ugen havde Lokalavisen Aarhus besøg af Andreas Steenberg, radikal spidskandidat i Østjylland, samt Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh. De to svarede på læsernes spørgsmål i vores serie ”Klog på kandidaten”. Genlæs både spørgsmål og svar her og her.
  • Ved næste byrådsmøde skal politikerne endelig vedtage budgettet for 2023, der i bund og grund blot er første step inden en sparerunde skal udmøntes i løbet af de næste uger. Læs analysen af budgetforhandlingerne her.
  • ...og hvordan kan det egentlig være, at Aarhus skal spare, mens man i København sænker skatten? Få svaret her.

Find hele vores politiske dækning her.

Næste byrådsmøde afholdes den 12. oktober, hvor der bl.a. er 2. behandling af budgettet

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.