Sparebudgettet er i hus: Her er, hvad du skal vide i punktform
Lokalavisen Aarhus dykker ned i forligsteksten og fremhæver det mest væsentlige for dig.
Natten til fredag kunne der officielt gives håndslag og skrives under på dette års budgetforlig. 30 af 31 politikere (Solveig Munk, EL, står udenfor som den eneste) fandt fælles fodslag om et sparebudget, som i sagens natur ikke indeholder de store udskejelser, men dog har nogle interessante perspektiver.
Et budget, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) er meget tilfreds med.
»Jeg er rigtig glad for, at et næsten enigt byråd i en svær tid har fundet sammen om at holde hånden under dem, der har det allersværest. Derfor har vi prioriteret at løfte socialområdet og specialtilbuddene på børne- og ungeområdet samt ældre- og sundhedsområdet. På den måde hjælper vi de svageste, altså ældre, udsatte voksne samt voksne med handicap og børn med vanskeligheder. Det er vigtigt at fremhæve, hvor byrådet har valgt at gøre en særlig indsats, når vi på andre områder er nødsaget til at spare.«
Det kan dog være svært for menigmand at blive klog på politiske udmeldinger i øst og vest, en 42 sider lang forligstekst og en snørklet økonomioversigt - som du dog kan kaste dig over her, hvis du ikke kan dy dig.
Herunder har vi forsøgt at samle det mest væsentlige fra forliget til dig i overskuelig punktform.
Besparelserne
Men først besparelserne, der har været det store samtaleemne op til forhandlingerne.
- Politikerne er blevet enige om at reducere sparekravet til magistratsafdelingerne med de store velfærdsområder med 0,2 procentpoint , så de nu ”kun” skal finde 1,4 procent. Dermed skal der i alt spares 229 mio. kr. årligt frem til 2026. En reduktion på ca. 90 mio. kr.
- Direktørerne for forvaltningerne skal nu lave et sparekatalog med forslag til specifikke besparelser, som skal i høring og behandles af politikerne senere på året. Sparekataloget forventes klar inden efterårsferien.
- Byrådet er dog enig om, at der skal spares på jobcentrene, og så har de bedt direktørerne fokusere på at finde penge i bl.a. administrationen og energiforbruget og så vidt muligt undtage de kommunale kerneydelser.
Socialområdet
- Får løft på 115 mio. kr. årligt.
- Der lægges op til en »udvikling og omstilling« af området. Den indebærer bl.a., at der i forvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse sker en »betragtelig omprioritering« fra beskæftigelsesområdet til socialområdet.
Ældre
- Løft på 10 mio. kr. årligt til ældre med specialiserede lidelser eller handicap.
Børn
- Der er afsat 55 mio. kr. årligt til at styrke indsatsen mod børn, der mistrives. Pengene skal blandt andet bruges på det underfinansierede PPR-område og specialpædagogiske tilbud.
- 5 mio. kr. til unge i alderen 15-25 år i mistrivsel.
- 22,7 mio. kr. årligt til flere specialdagtilbudspladser, som Aarhus ikke har nok af.
Skoler
- Engdalskolen i Brabrand udbygges for 44 mio. kr.
- Risskov Skole udbygges for 153 mio. kr.
- Finansieringen til de to ovenstående udbygninger findes ved - indtil videre - at sløjfe planerne om en skole på Aarhus Ø. Politikerne forventer, at skolerne i midtbyen, som oplever faldende elevtal, kan hus børn og unge fra Aarhus Ø.
Idræt
- Aarhus Ø får i stedet for en ny skole 25 mio. kr. til idrætsfaciliteter. De penge er også taget fra de 286 mio. kr., der var afsat til skolen.
- 3 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at bygge idrætsfaciliteter til blandt andet kvindefodbold i Vejlby/Risskov eller Tilst.
- 20 mio. kr. til idræts- og bevægelseshus på Amtssygehuset.
Sundhed
- Politikerne vil tænke »sundhed ind i alt«, fordi sundhed er et »vildt problem,« som bare stiger og stiger.
- Der etableres en sundhedsfond med 105 mio. kr., som skal finansiere nye investeringsprojekter og fremme sund aldring. Fokus skal blandt andet være på tidlig opsporing af demens, forebyggelse af faldulykker og gangtræning.
- 2,4 mio. kr. til sundhedsklynger, som skal samarbejde om de borgere/patienter, som kommuner, almen praksis og hospitaler er fælles om.
-
5,4 mio. kr. til videreuddannelse af SOSU-hjælpere til assistenter samt et lille lønløft.
-
Etablering af et fremtidigt hus for velfærdsteknologi i Skejby med startfinansiering på 10 mio. kr.
Trafik
- Der kommer flere kontrollører i busserne og letbanen. Det, regner politikerne med, kan give 1 mio. kr. ekstra i kassen årligt.
- Politikerne giver håndslag på, at mere letbane eller BRT-linjer ikke må ske på bekostning af de buslinjer, der kører andre steder end togene og BRT-busserne.
- Byrådet vil forpligte Midttrafik på at nedbringe busforsinkelserne, men afsætter ikke penge til bedre busfremkommelighed på de aarhusianske veje, der bliver mere og mere befærdede.
- Der afsættes 20 mio. kr. til øget trafiksikkerhed i 2025. Det indebærer bl.a. lavere hastighed i bymidterne.
- Der afprøves bilfri søndag i Latinerkvarteret.
- Politikerne vil regulere taksterne for parkering . Det forventer de at få 20 mio. kr. ekstra i kassen ved.
- Der skrues op for udrulningen af elbusser. Nu skal alle dieselbusser være udskiftet i 2025 i stedet for 2027.
- Politikerne vil have en plan for gennemførelsen af en plan, Cykelhandlingsplanen...
Det grønne
- Der afsættes 35 mio. kr. i 2023 til en jordfond, som skal opkøbe arealer (sikkert landbrugsjord), der kan blive såkaldte grundvandsparker. Det sker for at beskytte grundvandet.
- 7 mio. kr. ekstra årligt til specialister, der kan håndtere de mange ansøgninger om solcelle- eller andre vedvarende energianlæg.
- Aarhus skal sammen med Syddjurs, Norddjurs, Odder, Samsø og Horsens samarbejde om at forbedre havmiljøet og biodiversiteten i Aarhusbugten. Der skal nu udarbejdes en genopretningsplan. Der er afsat 10 mio. kr. til at lave en plan og lave tiltag, der forbedrer dyre- og plantelivet.
Teknik og Miljø
- Der ansættes 16 ekstra medarbejdere til at behandle byggesager.
- 4 mio. kr. til øget sikkerhed ved åen og de bynære havnearealer.
- 4 mio. kr. årligt til at lave flere grønne byrum.
- 2,5 mio. kr. til flere bytræer.
Diverse
- 3 mio. kr. til styrket borgerinddragelse og samarbejde med fællesrådene.
- Der laves en Borgerportal, hvor borgerne kan samle støtte til et forslag og få det fremsat i byrådet. Præcis ligesom Folketinget og borgerforslag.
- Byrådsmøderne bliver tv-transmitterede.