Hvorfor kan København sænke skatten, når Aarhus skal spare? Her er professorens svar

Det kan være svært at finde hoved og hale i de politiske udmeldinger i disse tider, hvor adskillige danske kommuner står overfor markante sparerunder.

Det er også tilfældet i Aarhus Kommune, hvor borgmester Jacob Bundsgaard (S) har givet regeringen og den stramme økonomiaftale med Kommunernes Landsforening skylden for, at der skal gennemføres årlige budgetreduktioner på 312 mio. kr.. Noget, der ifølge borgmesteren er uundgåeligt, og som ikke kan undgå at have konsekvenser for den aarhusianske velfærd.

Så er det ikke mærkeligt, hvis aarhusianerne undrede sig, da politikerne i Københavns Kommune forleden indgik en budgetaftale, hvor børn og unge-området tilføres et trecifret millionbeløb, socialområdet får et lille løft, og samtlige københavnere får en skattelettelse på 0,1 %-point svarende til 500 mio. kr..

Lokalavisen Aarhus har spurgt Kurt Houlberg, forskningsprofessor i statskundskab og ekspert i kommunal økonomistyring ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, hvordan det kan være, at de kan investere i velfærd og lette skatten i hovedstaden, mens vi i den jyske hovedstad skal finde besparelser.

Har de slet ikke de samme problemer derovre?

»Det korte svar er nej. Det har de ikke. Og den fortælling er der mange nuancer til,« indleder han og forklarer, at københavnerne ligesom Aarhus og andre storbyer er pressede af flere småbørn, flere plejekrævende ældre og markant øgede udgifter på det specialiserede socialområde

»Men en af de helt store forskelle er, at Københavns Kommune igennem en længere årrække har haft større indtægter end udgifter samt brugt væsentligt mindre, end de har budgetteret at bruge.«

Mange milliarder

Hvert år laver bliver der i økonomiaftalen mellem regeringen og KL sat et loft over, hvor meget kommunerne som et samlet hele må bruge på service og anlæg. Det lægger også bindinger på den enkelte kommunes økonomi, idet de kun kan øge deres forbrug, hvis andre reducerer deres tilsvarende.

Og Københavns Kommune har i årevis haft indtægter, der oversteg, hvad de måtte bruge, og ifølge Kurt Houlberg skyldes det bl.a., at der har været en stor tilflytning af borgere, og at københavnernes indtjening generelt er blevet større.

»Det betyder, at de hvert år har fået ophobet en masse penge i kommunekassen, og lige nu har de et svimlende milliardbeløb liggende. Kommunerne under ét har i det hele taget rigtig mange milliarder liggende, men det er i særlig grad stort i Københavns Kommune. Dem er der ikke udsigt til, at de kan bruge på service eller anlæg på grund af udgiftslofterne, og derfor kan de give en lille skattelettelse,« forklarer professoren.

I Aarhus er situationen en lidt anden. Her er skatteindtægterne fra borgerne og erhvervslivet også steget, men kommunens samlede indtægter overstiger ikke i samme grad udgifterne som i København.

Derfor har Københavns Kommune i år omtrent 17,5 mia. kr. liggende i kommunekassen, mens Aarhus ”blot” har 3,3 mia. kr. på kistebunden. Og de penge kan man ikke bare give tilbage til borgerne eller bruge på velfærd, forklarer Kurt Houlberg.

»Dels er man nødt til at have penge i kassebeholdningen for at kunne håndtere de løbende betalinger, som kan variere over året. Har man ambitioner om nye, store anlægsprojekter, er det også vigtigt at have noget i kassen til at finansiere dem. Men nok så væsentligt er det, at det her ikke handler om, om kommunen har pengene, men i mindst ligeså høj grad, om de må bruge de penge, de har. Når Aarhus Kommune står overfor en sparerunde handler det om, at de ikke må bruge de penge, de har.«

Ville de aarhusianske politikere kunne give en skattelettelse også?

»Det kan der jo være lokale overvejelser om, men så stor er likviditeten heller ikke, og der er jo også et skatteloft. Hvis man sætter skatten ned, og man så får brug for at sætte den op igen om nogle år, så er det ikke sikkert at man kan få lov til det på det tidspunkt,« pointerer Kurt Houlberg.